Ankestyrelsens principafgørelse 14-16
Beskrivelse
Det er en betingelse for, at en ydelse kan kræves tilbagebetalt, at ydelsen er modtaget uberettiget. Det er ikke alene en betingelse for berettigelse til en ydelse, at borger har opfyldt betingelserne undervejs i forløbet, men også at der er et forsø...
Journalnummer
2015-4035-47727
Indhold
Afgørelse
Sag 1 (2015-4035-47727):
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet din klage over X Kommunes afgørelse af 24. august 2015.
Vi har truffet afgørelse i møde.
Der var enighed på mødet.
Resultatet er:
•
Du skal tilbagebetale den kontanthjælp, du har fået udbetalt i perioden fra den 22. april 2015 til den 6. maj 2015.
•
Du skal ikke tilbagebetale den kontanthjælp, du har fået udbetalt i perioden fra den 1. april 2015 til den 21. april 2015.
•
Kommunen havde ret til at nedsætte din kontanthjælp med 1/3 i tre uger.
Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse om tilbagebetaling og stadfæster kommunens afgørelse om sanktion.
Kommunen vil kontakte dig.
Begrundelse for afgørelsen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du uberettiget modtog hjælp, og at du mod bedre vidende undlod at oplyse kommunen om, at du opholdt dig i udlandet.
Vi vurderer, at du uberettiget modtog hjælp for perioden 14. juni 2015 til 31. august 2015, da du opholdt dig i udlandet. Hjælpen for denne periode var beregnet til at dække forsørgelsen i perioden 14. juni til 30. september.
Vi vurderer, at du også uberettiget modtog hjælp for perioden 1. juni 2015 til 13. juni 2015, da du var i udlandet i den periode, forsørgelsen var beregnet til at dække, og dermed ikke havde et forsørgelsesbehov her i landet.
Vi har lagt vægt på, at hjælpen for perioden 1. juni 2015 til 13. juni 2015 var beregnet til at dække forsørgelsen i juli måned.
Vi har også lagt vægt på, at du var udrejst i perioden 14. juni 2015 til 15. september 2015 og at du ikke forinden udrejsen havde oplyst Kommunens jobcenter herom eller fået tilladelse til at rejse ud med kontanthjælp.
Vi har desuden lagt vægt på, at du senest den 7. november 2014 blev skriftligt vejledt om din oplysningspligt.
Det fremgår heraf, at man har pligt til at oplyse om alle indtrufne eller forventede ændringer vedrørende de forhold, der er nævnt i vejledningen. Det fremgår videre, at man kun i særlige tilfælde kan bevare hjælpen under kortvarigt ophold i udlandet, og i alle tilfælde kun efter kommunens forudgående tilladelse.
Efter reglerne kan en person ikke få hjælp, hvis denne opholder sig i udlandet.
Kommunen kan i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet.
Kommunen skal kræve kontanthjælp tilbagebetalt, der er modtaget uberettiget, når personen mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt.
Vi bemærker, at Ankestyrelsens afgørelse er endelig, og den kan derfor ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Ansøger havde i forbindelse med bodeling på et tidspunkt, hvor hun modtog kontanthjælp, modtaget et beløb på ca. 50.000 kr. Beløbet havde hun overført til 3. mands konto uden at oplyse kommunen herom. Ankestyrelsen fandt, at beløbet måtte betragtes s...
Udgivet: 2013-07-10
Oplysninger om en ansøgers økonomiske forhold, herunder om ansøger havde midler til at afholde afdrag og driftsudgifter til bil, kunne indgå i vurderingen, men ikke alene begrunde afslag på støtte til køb af bil med henvisning til, at det samlede kør...
Udgivet: 2014-05-28
Kommunen skal i forbindelse med ophør af en erhvervsrettet foranstaltning tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Denne helhedsvurdering indeholder en afgørelse. Borgeren ...