Ankestyrelsens principafgørelse O-109-97

Lovhenvisninger

• Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 18 og § 39, stk. 1
• Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 14, stk. 2 og § 91
• Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 - § 11

Afgørelse

Information

• Ansøger, der var fraskilt og havde modtaget kontanthjælp siden 1992, fik bevilget førtidspension med virkning fra 1. juni 1995. Kommunen blev den 4. maj 1995 på baggrund af en rutinemæssig gennemgang via Told og Skat opmærksom på, at ansøger pr. 1. maj 1994 havde solgt en ejerlejlighed. På et møde med kommunen i maj 1995 medbragte hun en bodelingsopgørelse, hvoraf det fremgik, at der pr. 31. marts 1995 var overført 50.000 kr. til 3. mands bankkonto. Kommunen standsede herefter udbetalingen af kontanthjælp.
• Kommunen meddelte, at kommunalbestyrelsen havde besluttet at anmode politimesteren om at indlede efterforskning, idet kommunen havde formodning om, at ansøger ved at fortie at have modtaget 50.000 kr. ved bodelingen uretmæssigt havde modtaget kontanthjælp med ialt 19.718 kr.. Samtidig krævedes beløbet tilbagebetalt efter bistandslovens § 25, stk. 1, nr. 1. Anmeldelsen til politiet blev efterfølgende trukket tilbage.
• Ankenævnet tiltrådte kommunens krav om tilbagebetaling af uretmæssig modtaget kontanthjælp, men ændrede dog kravet således, at tilbagebetalingskravet blev nedsat til 7.887 kr.
• Nævnet lagde ved afgørelsen til grund, at beløbet på 50.000 kr. måtte anses for en formue i bistandslovens § 39's forstand, idet beløbet hidrørte fra bodelingsopgørelse af 31. marts 1995, som ansøger havde undladt at oplyse kommunen om. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøger havde ret til et overskud fra bodelingen, men valgte at lade beløbet overføre til en bestemt kreditor direkte fra klientkontoen hos advokaten.
• Nævnet fandt dog, at tilbagebetalingskravet måtte nedsættes fra 19.718 kr. til 7.887 kr., idet udbetalingen pr. 31. maj 1995 (maj måneds bruttoudbetaling) og udbetalingen i januar 1996 (vedrørende perioden 1. - 14. juli 1995) havde fundet sted efter, at kommunen den 17. maj 1995 var blevet gjort bekendt med bodelingsopgørelsen/formuen.
• I klagen til Ankestyrelsen havde ansøgers advokat bl.a. anført, at sagen havde principiel karakter, idet formuebegrebet i § 39 ikke var klart defineret. Forelå der således en formue, når den pågældende person havde gældsforpligtelse, der langt oversteg formuen? Forelå der en formue, såfremt personen havde transporteret overskuddet fra en bodeling til 3. mand, eller 3. mand havde foretaget udlæg i evt. overskud fra bodelingen? . Det blev yderligere gjort gældende, at sagen havde principiel betydning i relation til fortolkningen af bistandslovens § 18, idet denne bestemmelse efter advokatens opfattelse var uklar i relation til, hvornår man skulle underrette kommunalbestyrelsen om forandringer i sine forhold. Det blev endvidere gjort gældende, at det måtte stå enhver klart, at havde ansøger fået udbetalt 50.000 kr., var hun forpligtiget til at underrette forvaltningen herom, men i den konkrete situation var hun hverken blevet vejledt eller rådgivet om, at hvis hun i forbindelse med et eventuelt overskud indfriede gældsforpligtelser, da skulle hun også give kommunalbestyrelsen meddelelse herom.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvad der skunne forstås ved formue og til afklaring af ansøgers oplysningspligt overfor kommunen i en situation, hvor ansøger på et tidspunkt, hvor hun modtog kontanthjælp, havde transporteret et beløb, hun var berettiget til, til 3. mand, således at hun aldrig havde haft beløbet i besiddelse.