Ankestyrelsens principafgørelse 241-10

Afgørelse i sag om mellemkommunal refusion mellemA ogD kommuner

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sag om afklaring af Det sociale Nævns kompetence, når refusionskrav rettes mod en kommune, der efter kommunesammenlægning indgår i samme kommune som en anden kommune, der tidligere har været rettet krav imod.

Resultatet er

• Det Sociale Nævn har kompetence til at behandle sagen

Det betyder, at afgørelsen fra Det sociale Nævn, Statsforvaltningen V ikke gælder.

Vi hjemviser sagen til Det sociale Nævn, Statsforvaltningen V, som skal træffe en ny afgørelse og vil kontakte kommunen.

En kommune kan rette krav om mellemkommunal refusion mod en anden kommune for et krav, der ikke tidligere er rettet mod den pågældende kommune. Dette kan ske selv om den kommune, som kravet rettes imod, nu er sammenlagt med en anden kommune, som det samme krav tidligere har været rettet mod.

Vi har lagt vægt på, at det af lov om revision af den kommunale inddeling, § 36 fremgår, at kommunalbestyrelserne i de nye kommuner den 1. januar 2007 indtræder i de rettigheder og pligter, som kommunalbestyrelserne i de kommuner, der indgår i sammenlægningen, har erhvervet henholdsvis påtaget sig.

Der har ikke tidligere været rettet krav mod daværende B kommune for kravet vedr. den pågældende borger. Der er således ingen rettigheder eller pligter at indtræde i for ny D kommune i forhold til kravet mod daværende B kommune.

Vi har endvidere lagt vægt på, at det i forbindelse med kommunesammenlægningen i nogle tilfælde var tilfældigt – eller et spørgsmål om forhandling – hvilke kommuner, der kunne blive enige om sammenlægning. Det ville dermed blive en uhensigtsmæssig retstilstand, hvis tilfældigheder skulle afgøre, om der var mulighed for at rette krav mod en ’gammel’ kommune. Hvis B og C kommuner ikke var blevet sammenlagt, ville der ikke være tvivl om, at det ville være muligt nu at rette kravet mod den kommune, som daværende B kommune nu ville have været en del af.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Det sociale Nævn traf afgørelse i sagen

• Det sociale Nævns afgørelse af 30. oktober 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 6. november 2009

• Det sociale Nævns genvurdering

• Oplysninger til Ankestyrelsen fra A kommune af 20. november 2009.

Sagsfremstilling

En borger flytter d. 15. august 2004 på eget initiativ ind på kollegium i daværende E kommune. Han har hidtil boet hos sin far i C kommune. Han flytter sin folkeregister-adresse til kollegiet pr. 15. februar 2005. Det viser sig hurtigt, at borgeren ikke kan klare sig selv i egen bolig, og han har været indlagt det meste af perioden fra 15. december 2004 – 1. juni 2005 på psykiatriske hospital, hvorfra han udskrives til bostedet Q. Det psykiatriske hospital er beliggende i daværende B kommune.

E kommune anmoder i 2005 C kommune om mellemkommunal refusion, hvilket C kommune meddeler afslag på. På grund af overskridelse af klagefristen afviser Det Sociale Ankenævn at behandle E kommunes klage over C kommunes afslag.

Efter kommunesammenlægningen i 2007 er E kommune nu en del af A kommune, mens C kommune er en del af D kommune.

A kommune anmoder d. 12. marts 2009 D kommune om refusion på pension og støtte til borgeren 3 år tilbage fra dato. D kommune henviser til den tidligere afgørelse fra 2005, hvor nævnet afviste at behandle sagen, da klagefristen var overskredet. A kommune klager over afslaget, og henviser til passivitet fra daværende C kommune. Nævnet afviser at behandle sagen, idet sagen tidligere har været indbragt for Det Sociale Ankenævn i U Statsamt.

A kommune gør opmærksom på, at de ved nærmere gennemgang af sagen mener, at det må være daværende B kommune og ikke daværende C kommune, der er refusionspligtige. Såvel daværende B kommune og daværende C kommune er nu en del af D kommune.

Nævnet fastholder, at de ikke kan behandle sagen, da de opfatter sagen som den samme som var rejst i 2005 men med ændret begrundelse.