Ankestyrelsens principafgørelse 1-19

Sådan vurderer vi sagen

Du har ikke mulighed for at indtræde i mors orlov i de første 14 uger efter fødslen.

Der er heller ikke oplysninger om, at barnets mor er død eller er for syg til at passe barnet.

Vi vurderer i øvrigt, at du ikke er udsat for forskelsbehandling, da du er ligestillet med andre biologiske fædre i tilsvarende situation.

Det skyldes, at barnets mor ikke er berettiget til fravær efter barselsloven.

Hvad er afgørende for resultatet

Det fremgår, at du og din partner har fået barn ved anvendelse af en amerikansk rugemor, og at du er registreret som far til barnet.

Det fremgår af børneloven, at den kvinde, der føder et barn (her rugemoren), altid anses som mor til barnet efter dansk ret.

Det fremgår af barselsloven, at en fars ret til at indtræde i moderens ret til fravær forudsætter, at moderen har ret til fraværet.

Vi lægger i denne sag vægt på, at rugemor efter det oplyste ikke har haft lovligt ophold i Danmark og ej heller er omfattet af dansk social sikring.

Rugemor har derfor ikke ret til fravær efter barselsloven.

Vi lægger også vægt på, at der ikke er nogen oplysninger om, at barnets mor (rugemor) er afgået ved døden eller er for syg til at passe barnet.

Det er kun i disse to situationer, at en far efter barselslovens bestemmelser kan indtræde i mors ret til orlov inden for de første 14 uger efter fødslen.

Det fremgår af sagens oplysninger, at rugemor har frasagt sig alle rettighederne til barnet. Det ændrer ikke på resultatet, fordi hun fortsat efter dansk ret anses for mor til barnet.

Du har anført, at du bliver forskelsbehandlet, hvis du ikke har ret til at indtræde i moderens ret til fravær. Det er vi ikke enige i, da du bliver behandlet på lige fod med andre fædre, som skal opfylde de samme betingelser for at kunne indtræde i moderens ret til fravær.

Sagens oplysninger fremgår særligt af din og din arbejdsgivers klage og de bilag du har vedlagt.

Om reglerne

Retten til barselsdagpenge

Fædreorlov

En far eller en medmor har ret til fravær i to sammenhængende efter fødslen eller efter modtagelsen af barnet i hjemmet. Efter aftale med arbejdsgiveren kan fraværet påbegyndes på et senere tidspunkt indenfor 14 ugers perioden efter fødslen.

Ledige har kun ret til at holde fædreorlov i de første to uger efter fødslen.

Forældreorlov

Forældrene har ret til 32 ugers forældreorlov med samtidig ret til barselsdagpenge tilsammen.

Fars ret til at indtræde i mors orlov de første 14 uger efter fødslen

.

En fader eller medmor kan indtræde i moderens ret til fravær de første 14 uger efter fødslen, hvis moderen dør eller bliver så syg, at hun ikke er i stand til at passe barnet.

Grundlæggende principper, som følger af børneloven og ligger til grund for vurderingen af mor, far og medmor begreberne i barselsloven.

Børneloven indeholder ikke et egentlig forbud mod surrogatmoderskab men rummer heller ikke mulighed for, at forældreskabet fra fødslen fastsættes til andre end den kvinde, der føder barnet, og hendes mandlige ægtefælle, eller den, der udlægges som far efter børnelovens almindelige regler.

Efter dansk ret til den kvinde, som føder altid være retlig mor til barnet fra fødslen, indtil der er gennemført en adoption. Det gælder også, når barnet er født efter en forudgående surrogataftale også når denne er gennemført udlandet. Det er uden betydning om den tiltænkte mor har leveret ægget og dermed er genetisk mor til barnet.

Efter dansk ret vil en tiltænkt far kunne anerkendes som retlig forælder efter danske ret, hvis han er genetisk far (det vil sige, at han har doneret sæd) til det barn, som surrogatmoren har født.

Derimod vil en tiltænkt far, der ikke har leveret genetisk materiale, ikke efter gældende ret kunne anerkendes som retlig forælder ved barnets fødsel, men alene kunne opnå et forældreskab på baggrund af stedbarnsadoption.

Det er efter adoptionsloven en betingelse for stedbarnsadoption, at adoptionen er bedst for barnet. Ved vurderingen lægges der efter praksis blandt andet vægt på, om ansøgeren har boet sammen med barnet og barnets forældre i 2½ år, og at surrogatmoren erklærer sig enig i en adoption.

En registrering i Det Centrale Personregister (CPR) af forældreskabet til et barn er ikke retsstiftende for, hvem der er barnets retlige forældre. Når Kommunen registrerer et barns indrejse i CPR, skal den sikre sig, at oplysninger om barnets identitet er korrekte, det vil sige blandt andet, at forældre er de personer, der på indrejseanmeldelsen angives at være forældre. Kommunen kan forelægge tvivlsspørgsmål for Ankestyrelsen.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Der er enighed om afgørelsen.

1)

Medmor: et kvindeligt par kan sammen blive behandlet med assisteret reproduktion med henblik på, at den ene kvinde føder et barn og dermed er barnets mor. Den kvindelige partner kan registreres som barnets anden retlige forælder og er dermed barnets medmor.

2)

Surrogataftale: En aftale mellem en kvinde og en eller flere andre personer om, at kvinden skal føde et barn til den eller de pågældende.

3)

Retlig mor: En kvinde, som retligt er fastslået som mor til barnet. Det medfører bl.a. at kvinden har pligt til at forsørge barnet, og at barnet har arveret efter kvinden.

4)

Genetisk mor: En kvinde, hvis æg er anvendt til at skabe et barn.

5)

Tiltænkt forælder: En eller to personer, der har til hensigt at blive foræder/forældre til et barn, der skal skabes via en surrogataftale.