Ankestyrelsens principafgørelse 207-11

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om varigt mén som følge af arbejdsskaden den 3. februar 2009.

Vi har endvidere behandlet sagen principielt til belysning af forvaltningslovens regler om partsrepræsentation, partshøring, udsættelse af sagen på parternes anmodning og formkrav til partens høringsbemærkninger.

Resultatet er

• Du har ikke ret til godtgørelse for varigt mén

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen i forhold til spørgsmålet om méngraden.

• Arbejdsskadestyrelsen har begået fejl i sagsbehandlingen ved at tilsidesætte flere forvaltningsretlige garantiforskrifter mv.

Vi finder, at fejlene er kritisable, men at de ikke har haft betydning for afgørelsens resultat.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen om afslag på godtgørelse for varigt mén

Vi vurderer, at følgerne af arbejdsskaden ikke har et omfang, der kan begrunde tilkendelse af godtgørelse for varigt mén på mindst 5 procent.

Vi har sammenlignet skadesfølgerne med méntabellens afsnit D. 2.1.2. om led-båndsskade i fodled med smerter og klinisk løshed (5 procent), og afsnit D. 2.2.2. om brud på fodled helet med lette smerter og let nedsat bevægelighed (5 procent).

Vi vurderer, at dine gener er mindre end de der er beskrevet i disse afsnit i méntabellen, da skadens følger er begrænset til smerter og tendens til hævelse i det beskadigede fodled. Videre har BB Retshjælp den 25. juli 2011 telefonisk oplyst til Ankestyrelsen, at en planlagt MR-skanning var aflyst, da generne i foden var aftaget.

Vi har ved vurderingen af ménet lagt vægt på, at der i følge oplysningerne i speciallægeerklæringen af 22. november 2011 var konstateret fri bevægelighed af fodled og tæer (svarende til den højre beskadigede fod), direkte trykømhed ved en hævelse af størrelsen 2 cm x 1,5 cm lokaliseret ved calcaneofibulære ligament (ledbånd på ydersiden af anklen) samt smerter ved muskelbelastning af fodleddet. Sensibilitet, muskelkraft, puls og tonus i højre fod var fundet normale, og der var ingen løshed. Du har oplyst, at der var tendens til hævelse og smerter på ydersiden af højre ankel ved gang og siddende stilling i længere tid.

Vi finder herefter ikke, at det på det foreliggende grundlag er godtgjort, at skaden har medført et varigt mén på 5 procent eller mere. Det er uden betydning for vurderingen af din méngrad, at diagnosen ikke var entydig.

Der udbetales kun godtgørelse for varigt mén, hvis méngraden er 5 procent eller mere. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder ud fra erfaringer fra tidligere tilfælde en vejledende méntabel med méngrader for de mest almindelige skader. Ankestyrelsen tager normalt udgangspunkt i denne tabel ved vurderingen af en skade.

Begrundelsen for, at vi ikke annullerer Arbejdsskadestyrelsens afgørelse

Vi finder, at Arbejdsskadestyrelsen har begået fejl i sagsbehandlingen, men vi vurderer, at det i din sag ikke har haft betydning for afgørelsens resultat.

Fejlene består i, at Arbejdsskadestyrelsen ikke har givet BB Retshjælp en rimelig frist i forbindelse med partshøring, at styrelsen har formuleret sin partshørings-skrivelse således, at den kan opfattes som om skriftlighed er et krav, at styrelsen ved genvurdering af klagen har lagt vægt på, at du var blevet partshørt i sagen, samt at styrelsen ikke har imødekommet anmodning af 19. januar 2011 fra BB Retshjælp om at udsætte sagen, og afvente resultatet af en MR-skanning.

Vi har ved vurderingen af, at fejlene konkret ikke har haft væsentlig betydning lagt vægt på, at BB Retshjælp har haft mulighed for at komme med bemærkninger til sagen til Ankestyrelsen. BB Retshjælp har således den 25. juli 2011 telefonisk oplyst til Ankestyrelsen, at dine gener var aftaget, og at der derfor ikke var blevet foretaget en planlagt MR-skanning af din beskadigede fod.

Videre har vi lagt vægt på, at vi på det foreliggende grundlag ikke finder, at skadens følger har medført et varigt mén på mindst 5 procent, og at vi således er enige i Arbejdsskadestyrelsen vurdering.

Formålet med reglerne om partsrepræsentation, partshøring og ret til udsættelse af afgørelsen er, at skabe garanti for, at sagen bliver behandlet grundigt og alsidigt. Overtrædelsen af en garantiforskrift betyder som hovedregel, at en afgørelse er ugyldig, medmindre fejlen i den konkrete sag ikke har haft betydning for afgørelsen.

Vi har i vores praksis, herunder Principafgørelserne F-2-01 og U-26-03 taget stilling til retsvirkning af, at en garantiforskrift ikke er overholdt.

Vedrørende Arbejdsskadestyrelsens partshøring

Vi finder, at Arbejdsskadestyrelsen har fastsat en for kort partshøringsfrist og derved ikke har sikret sig, at BB Retshjælp blev bekendt med høringsskrivelsen og havde mulighed for at komme med bemærkninger.

Det er oplyst i sagen, at Arbejdsskadestyrelsen sendte partshøringsskrivelsen til dig med kopi til BB Retshjælp den 22. december 2010 med en svarsfrist på 7 dage til den 29. december 2010. Styrelsen traf herefter afgørelse den 30. december 2010 om genoptagelse og afslag på varigt mén.

Ved vurderingen af, at partshøringsfristen har været for kort, har vi lagt vægt på, at partshøringsskrivelsen omfattede speciallægeerklæringen, som var et meget væsentligt dokument i sagen.

Vi har desuden lagt vægt på, at det fremgår af brev fra BB Retshjælp af 13. december 2010 til Arbejdsskadestyrelsen, øverst på side 1, at retshjælpen holdt julelukket fra den 22. december til og med den 31. december 2010, hvilket styrelsen skulle have været opmærksom på.

Endelig har vi lagt vægt på, at det fremgår af Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, at partshøringsfristen normalt er på 14 dage. Arbejdsskadestyrelsen har efter en konkret vurdering ret til at forkorte denne frist.

Vi finder imidlertid, at Arbejdsskadestyrelsen også selvom den ikke havde opdaget retshjælpens oplysning om, at den holdt julelukket, i sin vurdering burde have inddraget, at i perioden mellem jul og nytår, er det kutyme, at mange virksomheder og myndigheder m.v. holder lukket, ligesom posten i denne periode kan være forsinket på grund af helligdagene og mange forsendelser.

Vi har endelig lagt vægt på, at den korte frist mellem jul og nytår ikke blev givet på grund af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, og at styrelsen ikke har oplyst om en grund til at forkorte fristen.

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, sidste pkt., kan myndighederne fastsætte en frist for svar på en partshøring.

Af Justitsministeriet vejledning om forvaltningsloven, pkt. 106 fremgår bl.a. følgende

"ved fastsættelsen af en frist bør der gives den pågældende part rimelig tid til at sætte sig ind i oplysningerne og overveje udtalelsens form og indhold. Der kan i den forbindelse tages hensyn til omfanget af oplysningerne og til sagens karakter, herunder om parten tidligere har haft lejlighed til at udtale sig om andre dele af sagen. Der kan endvidere tages hensyn til, om sagen er af en sådan karakter, at parten typisk vil kunne have interesse i at lade en sagkyndig vurdere sagen og medvirke ved udformningen af udtalelsen. Der bør også tages hensyn til andre private eller offentlige interesser, navnlig andre parters interesse i en hurtig behandling af sagen. Hvis parten anmoder om at få fristen forlænget, bør en sådan anmodning normalt imødekommes, medmindre det vil være væsentligt i strid med de hensyn, der lå til grund for fastsættelsen af fristen. "

Vores praksis er beskrevet i Principafgørelse F-5-01, hvor vi tog stilling til, hvad som var en rimelig svarfrist i forbindelse med partshøring og aktindsigt.

Vedrørende BB Retshjælp som partsrepræsentant

Vi finder, at det er en fejl, at Arbejdsskadestyrelsen har sendt partshørings-skrivelsen af 22. december 2010 til dig med kopi til BB Retshjælp. Det er endvidere en fejl, når styrelsen i sin genvurderingsafgørelse har skrevet, at man har lagt vægt på, at der var sendt partshøring både til dig og til din partsrepræsentant. Brevet skulle have været stilet til BB Retshjælp. En eventuel kopi til dig har alene en orienterende funktion, og er således uden betydning for styrelsens overholdelse af reglerne om partshøring.

Vi har lagt vægt på, at BB Retshjælp er partrepræsentant i din sag, og har været det siden Arbejdsskadestyrelsen den 19. september 2009 modtog din fuldmagt herom. Det betyder at BB Retshjælp har fået overdraget alle partsbeføjelser, herunder retten til at blive partshørt.

Efter forvaltningslovens § 8 kan en part i en afgørelsessag som udgangspunkt til enhver tid lade sig bistå eller repræsentere af andre. En partsrepræsentant har blandt andet ret til at få og kommentere alle sagens dokumenter og oplysninger, at bede om, at sagen bliver udsat og at få kopi af afgørelsen i sagen.

Vedrørende din ret til af få din sag udsat

Vi finder, at Arbejdsskadestyrelsen burde have udsat sin genvurderingsafgørelse på grund af henvendelserne fra BB Retshjælp. Styrelsen har endvidere ikke angivet en tilstrækkelig grund for at undlade at udsætte genvurderingen af klagen.

Vi har ved denne vurdering lagt vægt på, at BB Retshjælp i brev af 4. januar 2011 har oplyst til styrelsen, at de grundet den manglende partshøring tillod sig at gå ud fra, at det ville blive accepteret, at sagen skulle genoptages. Retshjælpen ville således vende tilbage inden for 14 dage, når de havde haft lejlighed til at drøfte med dig og din læge, om sagen skulle udsættes med henblik på at afvente en MR-skanning.

I brev af 12. januar 2011 har BB Retshjælp oplyst, at din læge på ny havde foranlediget, at du var indstillet til MR-skanning, og at dette forventedes at ske i løbet af foråret. Retshjælpen foreslog, at sagen blev genoptaget og stillet i bero på resultatet af MR-skanningen.

Det fremgår desuden af brev af 19. januar 2011 fra BB Retshjælp, at retshjælpen fortsat håbede på, at Arbejdsskadestyrelsen ville genoptage sagsbehandlingen. Rets-hjælpen henviste til, at det ifølge din læge var en fejl, at MR-skanningen ikke var blevet foretaget, og at det med henblik på at stille en korrekt diagnose var påkrævet med en skanning.

Det følger af forvaltningslovens § 21, at en part i en sag som hovedregel, på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. De undtagelser som er angivet i loven finder ikke anvendelse i denne sag.

Det fremgår af vores praksis i Principafgørelserne F-1-04 og U-13-05, at forvaltningslovens regler, herunder at kunne få sagens afgørelse udsat, også finder anvendelse i den periode, hvor myndigheden genvurderer sin afgørelse respektive tager stilling til, om klagen er omfattet af genvurderingspligten eller ikke.

Arbejdsskadestyrelsens krav om skriftlige henvendelser

Arbejdsskadestyrelsen har ikke ret til at stille krav om skriftlighed, hvis sagens parter ønsker at komme med bemærkninger til sagen. Styrelsen har heller ikke ret til at stille krav om skriftlighed for at udsætte afgørelsen i sagen.

Arbejdsskadestyrelsen har i partshøringsbrevet af 22. december 2010 skrevet følgende

”Har du bemærkninger til akterne, beder vi dig sende dem til os skriftligt inden den 29.12.2010. Du bedes skrive bemærkningerne på vedlagte ark. ”

Vi finder, at denne formulering naturligt forstås således, at styrelsen stiller et krav om skriftlighed.

Om Arbejdsskadestyrelsen krav i forbindelse med udsættelse af en sags afgørelse skriver styrelsen følgende på sin hjemmeside i afsnittet om ”Dine pligter og Rettigheder og Oplysninger om din sag”

”Du kan ethvert tidspunkt bede os om at standse behandlingen af din sag. Vi skal blot have besked om det skriftligt. ”

Vi finder, at dette må læses som om Arbejdsskadestyrelsen stiller et krav om, at henvendelsen er skriftlig.

Vi har ved vores vurdering af, at Arbejdsskadestyrelsen ikke kan stille krav om skriftlighed lagt vægt på, at krav om skriftlighed kræver lovhjemmel, og at der ikke i forvaltningsloven eller arbejdsskadelovgivningen er hjemmel til at stille krav om skriftlighed ved henvendelser til styrelsen. Praksis fremgår blandt andet af Folketingets Ombudsmands redegørelse om undersøgelse af 40 klagesager fra Landsretten, j.nr. 2004-3405-980.

Bemærkninger til sagen mv.

Vi bemærker, at vi den 25. juli 2011 har kontaktet BB Retshjælp telefonisk med henblik på få oplyst status på MR-skanningen.

BB Retshjælp oplyste, at du havde fået det bedre, og at MR-skanningen derfor ikke var blevet foretaget. Retshjælpen fastholdt imidlertid klagen grundet Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling og tilkendegav, at vi kunne træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.