Ankestyrelsens principafgørelse 28-13

Afgørelse

Begrundelse for afgørelsen

Sagsoplysninger

• Kommunen har oplyst, at, at familien ikke kunne bevilges ferielejren, da
• det ikke var nødvendigt, at datteren deltog i ferielejren for at danne sociale relationer eller fordi familien burde aflastes. Det var kommunens opfattelse, at forældrene var kompenseret tilstrækkeligt i forhold til døgnaflastning, og dernæst at datteren havde gode muligheder i sin hverdag for at dyrke sociale relationer.
• Vi bemærker, at vi har fundet, at der er tale om et ferieophold, og at det er normalt for ikke-handicappede børn og unge at holde ferie.
• Familien har anført, at den ønskede yderligere aflastning.
• Vi bemærker, at ansøgning herom vil kunne behandles efter servicelovens § 84.
• Oplysninger i sagen
• Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• • De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
• • Nævnets afgørelse af 29. september 2011
• • Klagen til Ankestyrelsen af 17. november 2011
• • Nævnets genvurdering
• A Kommune gav den 12. maj 2011 afslag på dækning af merudgifter til datterens deltagelse i ferielejren S.
• Forvaltningen vurderede, at datteren havde andre muligheder for at dyrke sociale relationer og interesser i fritiden end gennem deltagelse i sommerlejr. Datteren gik i et specialskoletilbud med inkluderet SF0 del og var i døgnaflastning på T, hvor hun havde mulighed for at være sammen med andre på samme funktionsniveau og deltage i aktiviteter og ture her. Hun gik desuden til flere sportsaktiviteter i fritiden på almindelige vilkår.
• Forvaltningen fandt således ikke, at deltagelse i sommerlejr på S var en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af datteren, som kunnen dækkes efter Servicelovens § 41.
• Nævnet ændrede den 29. september 2011 kommunens afgørelse.
• Forældrene havde derfor ret til dækning af udgiften til ferielejr i uge 27, 2011, samt personlig hjælper som en merudgift som følge af datterens nedsatte funktionsevne.
• Nævnet har begrundet afgørelsen med, at udgiften til ferielejr i uge 27 og personlig hjælper var en nødvendig merudgift som følge af datterens
• nedsatte funktionsevne.
• Nævnet lagde til grund, at forældrene ikke i 2011 havde fået bevilget hjælp til dækning af ferieophold til datteren.
• Nævnet lagde vægt på, at der var tale om et ferieophold for børn fra 6-18 år med og uden funktionsnedsættelse.
• Nævnet lagde desuden vægt på, at det ikke var ualmindeligt, at børn og unge uden handicap var på kortvarige ferielejre i sommerferien.
• Endvidere lagde nævnet vægt på, at optagelse af datteren var betinget af, at hun havde en personlig hjælper med på lejren.
• Endelig lagde nævnet vægt på, at formålet med bestemmelsen om merudgifter var at dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet ikke havde haft en nedsat funktionsevne.
• Ved afgørelsen havde nævnet inddraget Ankestyrelsens principafgørelse 0-111-93.
• A Kommune har klaget over nævnets afgørelse.
• I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at Det Sociale Nævn ikke havde taget stilling til kommunens begrundelse for afgørelsen, om at ferielejren S ikke kunne bevilges på baggrund af forældrenes ønske om, at deres datters muligheder for at danne sociale relationer blev optimeret samt forældrenes behov for aflastning.
• Nævnet havde anført i afgørelsen, at udgiften til ferielejr i uge 27 og
• personlig hjælper var en nødvendig merudgift som følge af datterens nedsatte funktionsevne.
• I forældrenes ansøgning blev lagt vægt på, at datteren kunne møde andre unge og derved øve sig i at danne sociale relationer. Dernæst ansøgte forældrene om betaling af lejren med henblik på at blive aflastet i forhold til deres datter.
• På baggrund af forældrenes ansøgning vurderede kommunen, at deres datter i sin dagligdag havde gode muligheder for at danne sociale relationer, idet hun indgik i skole og klubtilbud og derudover gik til fritidsaktiviteter i form af fodbold og karate. Kommunen vurderede endvidere, at forældrene var kompenseret med døgnaflastning med 91 døgn på institutionen T pr. år.
• Samlet set fandt kommunen ikke, at familien kunne bevilges ferielejren, da
• det ikke var nødvendigt, at datteren deltog i ferielejren for at danne sociale relationer, eller fordi familien burde aflastes. Det var kommunens opfattelse, at forældrene var kompenseret tilstrækkeligt i forhold til døgnaflastning, og dernæst at datteren havde gode muligheder i sin hverdag for at dyrke sociale relationer.
• Nævnet har ved genvurdering bemærket, at der ikke i Ankestyrelsens praksis umiddelbart sås belæg for at foretage en nødvendighedsvurdering i sager vedrørende merudgifter til ferielejr, jf. O-111-93. Rækkevidden af afgørelsen fra 1993 sås ikke at være præciseret ved nyere praksis.