Ankestyrelsens principafgørelse 166-12

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om, hvorvidt ret til efterbetaling af særlig støtte efter aktivlovens § 34 er begrænset af den 3-årige forældelsesfrist i lov om forældelse af fordringer.

Resultatet er

• Ret til efterbetaling af særlig støtte efter aktivlovens § 34 er begrænset af den 3-årige forældelsesfrist i lov om forældelse af fordringer

Det betyder, at du har ikke ret til efterbetaling af særlig støtte til boligudgifter fra et tidligere tidspunkt end den 1. maj 2008.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at efterbetaling af særlig støtte til boligudgifter er begrænset af den almindelige 3-årige forældelsesfrist i lov om forældelse af fordringer.

Vi har lagt vægt på, at der er tale om en fordring på penge, og at der ikke er særlige regler om forældelse i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af lov om forældelse af fordringer, at loven er gældende for fordringer på penge eller andre ydelser, med mindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov.

Vi finder videre, at du kan få efterbetalt særlig støtte til boligudgifter 3 år tilbage i tiden, det vil sige fra den 1. maj 2008, på grund af kommunens tilsidesættelse af vejledningsforpligtelsen.

Vi finder, at forældelsesfristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor du henvendte dig til kommunen, og kommunen blev opmærksom på, at du ikke var vejledt om mulighederne for særlig støtte.

Vi har herved lagt vægt på, at du på et tidspunkt i løbet af foråret 2011 henvendte dig til kommunen i forbindelse med, at du søgte om hjælp til betaling af en varmeregning. I forbindelse med kommunens behandling af din henvendelse den 9. juni 2011 blev kommunen opmærksom på, at du ikke tidligere var vejledt omkring muligheden for særlig støtte til boligudgifter.

Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets antagelse om, at du ikke henvendte dig før maj måned 2011.

Vi finder desuden, at der ikke er grundlag for suspension af den 3-årige forældelsesfrist.

Vi har herved lagt vægt på, at du ikke har været uvidende om de faktiske forhold om din ret til særlig støtte, da du har haft kendskab til din økonomi og dine boligforhold.

Vi har også lagt vægt på, at ukendskab til de retslige forhold ikke kan begrunde suspension af forældelsesfristen.

Fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i lov om forældelse af fordringer, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov.

Den almindelig forældelsesfrist er 3 år, og regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dag, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til fordringen.