Ankestyrelsens principafgørelse 13-19
Beskrivelse
Der kan ydes særlig støtte til høje boligudgifter og stor forsørgerbyrde til personer, der opfylder betingelserne om social begivenhed i aktivloven. For at en person kan være berettiget til særlig støtte, skal dennes nettoboligudgift overstige et græ...
Journalnummer
18-31442
Indhold
Afgørelse
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du kan være berettiget til særlig støtte med virkning fra den 1. maj 2013, hvis du i øvrigt opfylder bekendtgørelsens betingelser.
Vi vurderer også, at en eventuel ret til særlig støtte forud for den 1. maj 2013 er forældet.
Vi vurderer i den forbindelse, at forældelsesfristen ikke er suspenderet.
Endelig vurderer vi, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at vi kan træffe afgørelse om, om du opfylder betingelserne for at modtage særlig støtte i perioden fra den 1. maj 2013 og frem, og hvis du opfylder betingelserne med hvilket beløb.
Særlig støtte med tilbagevirkende kraft
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du den 4. maj 2016 søger om særlig støtte med tilbagevirkende kraft fra den 1. maj 2011, hvor du lukker dit firma.
Vi lægger også vægt på, at du henvender dig til kommunen i maj 2011 og søger om kontanthjælp. Du lever efterfølgende af din formue frem til den 15. september 2011, hvor du igen søger om kontanthjælp og bevilges kontanthjælp mod tilbagebetaling frem til den 4. marts 2016.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at kommunen den 6. marts 2018 har vurderet, at der ikke er ydet råd og vejledning om § 34 støtte i forbindelse med din ansøgning om kontanthjælp i 2011. Kommunen beklager samtidig, at der ikke er taget stilling til din ansøgning om særlig støtte med tilbagevirkende kraft i 2016, da du søgte om det og kommunen traf afgørelse om særlig støtte fra 1. maj 2016 og frem.
Vi lægger også vægt på, at det ikke fremgår af sagens oplysninger, at du på et tidligere tidspunkt end den 4. maj 2016 retter henvendelse til kommunen om særlig støtte med tilbagevirkende kraft.
Vi bemærker i den forbindelse, at kommunen efter offentlighedsloven har pligt til notere oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der har betydning for sagen.
Forældelse
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at en eventuel ret til efterbetaling af særlig støtte til boligudgifter er begrænset af den almindelig 3-årige forældelsesfrist i lov om forældelse af fordringer.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at der er tale om en fordring på penge, og at der ikke er særlige regler om forældelse i aktivloven.
Vi lægger desuden vægt på, at forældelsesfristen skal regnes fra den 4. maj 2016, hvor du retter henvendelse til kommunen og søger om særlig støtte med tilbagevirkende kraft fra maj 2011, hvor du lukkede dit firma og søgte om kontanthjælp første gang.
Vi lægger derudover vægt på, at du har haft kendskab til de faktiske forhold, herunder din økonomi og dine boligforhold.
Det betyder, at selvom du ikke har haft kendskab til reglerne om særlig støtte, så er der ikke grundlag for suspension af den 3-årige forældelsesfrist.
Særlig støtte fra den 1. maj 2013
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at der ikke er nok oplysninger om dine forhold, til at det kan vurderes, fra hvilket tidspunkt du har været ude for en sådan ændring i dine forhold, som retten til særlig støtte forudsætter.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du lukker dit firma i maj 2011 og søger om kontanthjælp.
Vi lægger desuden vægt på, at du lever af din formue fra maj 2011 til september 2011, hvor du igen søger om kontanthjælp.
Vi lægger også vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen om dine indtægtsforhold i perioden op til lukningen af dit firma.
Vi lægger i den forbindelse også vægt på, at du ikke har en indtægt i perioden fra maj 2011 til september 2011, hvor du lever af din formue.
Vi bemærker hertil, at der ved beregning af loftet for indtægt skal tages udgangspunkt i ansøgerens hidtidige nettoindtægter og at der ved hidtidig nettoindtægt forstås indtægten i den seneste kalendermåned før den ændring, der førte til behov hjælp, indtrådte.
Vi lægger derudover vægt på, at der ikke er oplysninger om dine faktiske månedlige boligudgifter fra den 1. maj 2013 og frem.
Hvad skal kommunen gøre
Kommunen skal, inden den afgør sagen, undersøge hvornår din oprindelige sociale begivenhed indtrådte.
Kommunen skal herefter indhente oplysninger om den indtægt, du havde forud for den ændring af dine forhold, der førte til, at behovet for hjælp, indtrådte.
Kommunen skal derudover indhente oplysninger om dine faktiske månedlige boligudgifter i perioden fra den 1. maj 2013 og frem.
Kommunen har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes afgørelse. Kommunen kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til.
Det betyder, at du overfor kommunen skal medvirke til at oplyse om eller dokumentere en hidtidig indtægt forud for ændringerne i dine forhold, hvis det bliver nødvendigt i forbindelse med kommunens fornyede behandling af din sag.
Hjemvisning af sagen betyder, at sagen er afsluttet hos os og sendt tilbage til kommunen. Kommunen skal fortsætte behandlingen af sagen og træffe ny afgørelse. Du kan klage over kommunens afgørelse efter de almindelige regler, dvs. ved at rette henvendelse til kommunen inden 4 uger.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2018-06-12
Forældre, der forsørger et barn i hjemmet med nedsat funktionsevne, kan få dækket merudgifter ved forsørgelsen af barnet og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barnet. Hjælpen er betinget af, at behovet for hjælp er en følge af de...
Udgivet: 2022-12-21
Principmeddelelsen fastslår Ret til pension kan omregnes løbende i et kalenderår, hvis der sker ændringer i pensionistens personlige forhold, fx hvis vedkommende bliver samlevende eller enlig. Videre sker der en efterregulering af pensionen, når denn...
Udgivet: 2013-07-10
Ret til særlig støtte efter aktivloven er omfattet af den almindelige 3-årige forældelsesfrist i forældelsesloven, da der er tale om en fordring på penge, og da aktivloven ikke indeholder særlige bestemmelser om forældelse. I tilfælde, hvor kommunen ...