Ankestyrelsens principmeddelelse 64-19
Beskrivelse
Principmeddelelsen er en sammenskrivning af 187-10, 188-10 og 189-10. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fo...
Journalnummer
19-38884
Indhold
Afgørelse
Sag nr. 1, tidligere principmeddelelse 187-10, j.nr. 1202767-10
Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:
•
Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - §§ 5 og 7
Afgørelse:
Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse i din sag om hvorvidt der kan ske anerkendelse af den anmeldte slidgigt i tommelfingers rodled som en erhvervssygdom.
Resultatet er:
•
Vi kan ikke anerkende din sygdom som erhvervssygdom
Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.
Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.
Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse
Slidgigt i tommefingers rodled er ikke nævnt i Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme.
Vi kan anerkende sygdomme, som er optaget på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, hvis de betingelser, som er nævnt i forbindelse med sygdommen, er opfyldt.
Det fremgår af sagen, at du har fået påvist dobbeltsidig tommelrodledsslidgigt.
Du har således ikke fået påvist en sygdom omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme svarende til tommelfingrene og der kan derfor ikke ske anerkendelse i medfør af fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Sygdomme, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme:
Selvom en sygdom ikke er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, eller selvom fortegnelsens betingelser for anerkendelse af den pågældende sygdom ikke er opfyldt, kan der være tale om erhvervssygdom. Det kan være tilfældet
•
hvis der foreligger generel medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem arbejdsbelastningen og udviklingen af en sygdom
•
hvis det kan dokumenteres, at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art
Der gælder et særligt beviskrav, når vi skal vurdere, om en sygdom, som ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, kan anerkendes. Det er en forudsætning, at der ikke er kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdommen i det konkrete tilfælde er erhvervsbetinget.
Vi kan kun anerkende sygdommen efter, at sagen har været forelagt Erhvervssygdomsudvalget. Det er et udvalg, som rådgiver Arbejdsskadestyrelsen om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Vi forelægger kun sager, hvis vi skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.
Din sag har været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget. Erhvervssygdomsudvalget har indstillet, at sagen afvises.
Det fremgår af sagen, at du fra 1960 til 1966 var i lære som radiomekaniker på X Radiofabrik. Efterfølgende blev du ansat ved Y. Fra 1971 til 2007 var din hovedopgave gennemsyn og reparation af feltradioer.
Ifølge oplysningerne fra Arbejdsmedicinsk klinik, skønner du, at du har haft mindst 5 og op til 20 feltradioer til eftersyn hver dag. Du har i den forbindelse betjent omskiftere med brug af venstre hånd i et meget stort omfang. Skønsmæssigt mellem 1000 og 4000 betjeninger i løbet af en arbejdsdag. Derudover har du i mindre omfang haft opgaver i kampvogne med reparation af radarer og kabeltrækning.
I forbindelse med reparation af en radio blev radioen indstillet på syv forskellige omskifterknapper i forbindelse med hver frekvens. I alt foretog du omkring 235 betjeninger pr. radio under en slutafprøvning. Omskifterknappeme var udstyret med en dobbeltvinge, der betjentes i ryk og det krævede en moderat kraftudfoldelse at flytte fra en indstilling til en anden. For alle omskiftere gør det forhold sig gældende, at de ved fingerbetjening skal påvirkes med en kraft, der svarer til mellem 2,2 og 3,1 kilo. Med mellem 1000 og 4000 betjeninger i løbet af en arbejdsdag svarer det ifølge dit fagforbund til mellem 2,5 tons og 10 tons per dag. Dit fagforbund har oplyst, at tallene er lavt sat, da der ikke for alvor er taget højde for fingrenes placering i forhold til afstand til omskifternes center.
Du brugte primært venstre tommel- og pegefinger til omskiftning og i mindre grad højre tommel- og pegefinger. Højre tommel- og pegefinger blev dog altid brugt ved betjening af instrumenter.
Din arbejdsgiver har bekræftet din ansættelse samt at omskifterne skulle påvirkes med en kraft svarende til mellem 2,2 og 3,1 kilo. Din arbejdsgiver oplyser, at udregningen, der samlet svarer til mellem 2,5 og 10 tons, som sådan er korrekt, men resultatet giver ikke nødvendigvis nogen mening, idet enhver, ved hjælp af lodder og trisser, kan løfte 10 tons, helt uden risiko for at det vil give en skade.
Der er ikke ny medicinsk dokumentation for, at din type arbejde som elektromekaniker, som dette foreligger beskrevet, kan være årsag til udvikling af slidgigt i tommelrodleddene.
Vi vurderer endvidere, at du under din udførelse af arbejdet som elektromekaniker siden 1971, hvorunder du har udført skønsmæssigt mellem 1000 og 4000 betjeninger dagligt af omskifterknapper med et tryk svarende til mellem 2,2 og 3,1 kg pr. betjening, heller ikke har været udsat for en sådan særlig påvirkning og belastning, at belastningen må antages udelukkende eller i overvejende grad at være årsag til din sygdom i form af slidgigt i tommelrodleddene.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at bortset fra følger af tommelrodledsskred samt brud som involverer rodleddet/basis af mellemhåndsknoglen alternativt den tilstødende håndrodsknogle, så er der efter en lægelig vurdering ingen kendte disponerende faktorer for udvikling af tommelrodledsslidgigt, herunder særligt ikke erhvervsmæssige udsættelser. Endvidere har vi lagt vægt på, at slidgigt i tommelrodled er en hyppigt forekommende sygdom i almenbefolkningen.
Endvidere har vi lagt vægt på, at den beskrevne udsættelse med drejning af omskiftere på radiomateriel efter en lægelig vurdering ikke biomekanisk medfører påvirkning af tommelrodleddene, idet bevægelsen ved drejning af omskiftere foregår i håndled/underarm. Fingerleddene bruges i denne forbindelse til at holde fast på omskifteren, men ikke til at udføre bevægelsen ved drejning.
Der er således kvalificeret lægefaglig tvivl om, at din sygdom i form af slidgigt i tommelrodleddene konkret er erhvervsbetinget og Ankestyrelsen finder derfor ikke, at din sygdom i form af slidgigt i tommelrodleddene kan anerkendes som erhvervssygdom efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Forbundet har i sagen blandt andet anført, at der er tilstrækkelig medicinsk dokumentation for biomekanisk sammenhæng mellem erhvervsmæssig kraftig, ensidig og konstant overbelastning og udvikling af slidgigt i ægte led, hvilket er anerkendt gennem optagelse af slidgigt i ægte led på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Forbundet har anført, at tommelfingerens grundled er et ægte led (synovialled). Forbundet finder, at da tommelfingerens rodled er et ægte led, så har den erhvervsmæssige belastning klart været egnet til at fremkalde udviklingen af slidgigten i tommelrodleddene.
Ankestyrelsen bemærker, at der efter en lægelig vurdering grundlæggende er stor forskel på tommelfingerens grund- og rodled. Tommelfingerens rodled er et multiaxialt led (bevægelser over mere end to akser), hvilket betyder, at der med leddet kan udføres ekstension og fleksion (strække- og bøjebevægelser), abduktion og adduktion (bevægelser både ind mod og væk fra kroppens midterlinie) samt indad- og udadrotation. Tommelfingerens grundled er et uniaxialt led (bevægelser over en akse), hvilket betyder, at der med leddet kan udføres ekstension og fleksion (strække- og bøjebevægelser).
Ankestyrelsen bemærker videre, at led, hvor belastning er påvist som årsag til slidgigt, er store vægtbærende led som knæ- og hofteled. Disse led kan ikke sammenlignes med fingrenes led, da fingerleddene ikke er vægtbærende
Der gælder som anført ovenfor et særligt beviskrav, når vi skal vurdere, om en sygdom, som ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, kan anerkendes. Det er således den pågældende, der ønsker en sag anerkendt efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, der skal løfte beviset for, at der ikke er kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdommen konkret er erhvervsbetinget.
Da der ikke foreligger lægevidenskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem hånd- og/eller fingerbelastninger og udvikling af slidgigt i tommelrodleddene samt da der ikke efter en konkret sandsynlighedsvurdering er en særlig risiko for udvikling af slidgigt i tommelrodleddene som følge af den beskrevne erhvervsmæssige udsættelse som elektromekaniker, finder Ankestyrelsen ikke, at dette bevis er løftet.
Vi er opmærksomme på, at overlæge A i journalindførsel af 30. oktober 2008 har anført, at din sygdom er arbejdsbetinget. Vi er af ovennævnte grund ikke enig heri. Vi bemærker, at vi ikke er bundet af vurderinger fra speciallæger, og at vi efter loven foretager en selvstændig bedømmelse af hver enkelt sag.
Oplysningerne om dine helbreds- og erhvervsmæssige forhold fremgår særligt af journaloplysninger fra B Hospital, oplysninger fra Y samt dit forbunds oplysninger til sagen.
Bemærkninger til klagen
Forbund Z har på dine vegne i klagen og i senere supplerende bemærkninger hertil blandt andet anført, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse lider af alvorlige begrundelsesmangler ligesom forbundet finder, at Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling ikke opfylder officialprincippet, Folketingets formål og hensigter med arbejdsskadereformen eller gældende retstilstand i gældende lov. Forbundet har endvidere anført, at Arbejdsskadestyrelsen har afvist anerkendelse af slidgigt i tommelrodleddene som erhvervssygdom med en frit svævende, uunderbygget fordom samt at der ikke er anført hverken specificeringer, verificeringer eller subsumeringer i sagsbehandlingen.
Vi bemærker, at disse bemærkninger er indgået ved sagens behandling, men at de ikke kan føre til et andet resultat.
Vi har ved sagens behandling ikke fundet fejl eller mangler ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse eller sagsbehandling, ligesom vi finder, at sagen er velbelyst både vedrørende dine helbreds- og erhvervsmæssige forhold.
Oplysningerne i sagen
Vi har afgjort sagen på grundlag af
•
de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen
•
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 28. april 2009. Ved denne afgørelse fik du afslag på anerkendelse af slidgigt i tommelrodleddene som erhvervssygdom
•
klagen til Ankestyrelsen
•
Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering
•
Forbund Zs supplerende bemærkninger af 17. maj 2010 med bilag
Sag nr. 2, tidligere principmeddelelse 188-10, j.nr. 1201873-10
Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:
•
Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - §§ 5 og 7
Afgørelse:
Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse i din sag om, hvorvidt der kan ske anerkendelse af den anmeldte slidgigt i tommelrodled som en erhvervssygdom.
Resultatet er:
•
Vi kan ikke anerkende din sygdom som erhvervssygdom
Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.
Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.
Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse
Slidgigt i tommelfingers rodled er ikke nævnt i Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme.
Vi kan anerkende sygdomme, som er optaget på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, hvis de betingelser, som er nævnt i forbindelse med sygdommen, er opfyldt.
Det fremgår af sagen, at du klinisk og røntgenologisk har fået påvist dobbeltsidig slidgigt i tommelrodleddene.
Du har således ikke fået påvist en sygdom omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme svarende til tommelfingrene og der kan derfor ikke ske anerkendelse i medfør af fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Sygdomme, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme:
Selvom en sygdom ikke er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, eller selvom fortegnelsens betingelser for anerkendelse af den pågældende sygdom ikke er opfyldt, kan der være tale om erhvervssygdom. Det kan være tilfældet
•
hvis der foreligger generel medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem arbejdsbelastningen og udviklingen af en sygdom
•
hvis det kan dokumenteres, at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art
Der gælder et særligt beviskrav, når vi skal vurdere, om en sygdom, som ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, kan anerkendes. Det er en forudsætning, at der ikke er kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdommen i det konkrete tilfælde er erhvervsbetinget.
Vi kan kun anerkende sygdommen efter, at sagen har været forelagt Erhvervssygdomsudvalget. Det er et udvalg, som rådgiver Arbejdsskadestyrelsen om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Vi forelægger kun sager, hvis vi skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.
Vi har ikke fundet grundlag for at bede Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere din sygdom i form af dobbeltsidig slidgigt i tommelrodleddene.
Det fremgår af sagen, at du fra 1988 til 1994 var beskæftiget som fabriksarbejder på X, hvor du fyldte plastikbægre og plastikflasker på maskine samt foretog pakkearbejde, når den færdige salat skulle fra båndet. Det er beskrevet, at arbejdet med at tage fat i de mange bægre hver dag var særdeles belastende for hænder og fingre.
Det fremgår videre af sagen, at du fra august 1994 var beskæftiget som operatør på Y, hvor funktionerne mest bestod af arbejde med en kran, hvor grebet var for tykt til at holde om, når der skulle trykkes på fem forskellige knapper. Det er angivet, at der var tale om seks tryk i minuttet i gennemsnit samt at der i mange af funktionerne krævedes et vedvarende tryk på omkring seks sekunder.
Du har ved røntgenundersøgelse fået påvist slidgigt i begge tommelrodled.
Vi vurderer, at der ikke er medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem din type arbejde som fabriksarbejder og operatør og udvikling af slidgigt i tommelrodleddene.
Vi vurderer endvidere, at dit arbejde som fabriksarbejder og operatør, som dette foreligger beskrevet, heller ikke med overvejende sandsynlighed har medført sådanne særlige påvirkninger tommelfingrenes rodled, at arbejdet har medført en særlig risiko for udvikling af slidgigt i tommelrodleddene.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at bortset fra følger af tommelrodledsskred samt brud som involverer rodleddet/basis af mellemhåndsknoglen alternativt den tilstødende håndrodsknogle, så er der efter en lægelig vurdering ingen kendte disponerende faktorer for udvikling af tommelrodledsslidgigt, herunder særligt ikke erhvervsmæssige udsættelser. Endvidere har vi lagt vægt på, at slidgigt i tommelrodled er en hyppigt forekommende sygdom i almenbefolkningen.
Der er således kvalificeret lægefaglig tvivl om, at din sygdom i form af slidgigt i tommelrodleddene konkret er erhvervsbetinget og vi beder derfor ikke Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere din sygdom i form af slidgigt i tommelrodleddene.
Oplysningerne om dine helbreds- og erhvervsmæssige forhold fremgår særligt af oplysninger fra din egen læge, speciallægeerklæring ved A af 14. september 2009 samt fuldmagtshaver Bs besvarelse af Arbejdsskadestyrelsens spørgeskema modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 11. april 2008.
Bemærkninger til klagen
Fuldmagtshaver B har i klagen blandt andet anført, at sagen ikke findes godt nok oplyst og at Arbejdsskadestyrelsen ved behandlingen af sagen har taget udgangspunkt i, at der ikke har været andre belastninger af venstre hånd og tommelfinger end der har været med den højre.
Vi bemærker, at disse oplysninger er indgået ved sagens behandling, men at de ikke kan føre til et andet resultat.
Vi bemærker videre, at vi ikke har fundet grundlag for yderligere belysning af sagen, da der er påvist slidgigt i tommelrodleddene samt da der ikke er kendte erhvervsmæssige udsættelser, der disponerer til udvikling af slidgigt i tommelrodled. Vi henviser i øvrigt til begrundelsen for afgørelsen ovenfor.
Oplysningerne i sagen
Vi har afgjort sagen på grundlag af
•
de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen
•
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 10. juli 2009. Ved denne afgørelse fik du afslag på anerkendelse af slidgigt i tommelrodled
•
klagen til Ankestyrelsen
•
Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering
Sag nr. 3, tidligere principmeddelelse 189-10, j.nr. 1200499-10
Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:
•
Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - §§ 5 og 7
Afgørelse:
Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse i din sag om, hvorvidt der kan ske anerkendelse af den anmeldte slidgigt i højre tommelfingers rodled som en erhvervssygdom
Resultatet er:
•
Vi kan ikke anerkende din sygdom som erhvervssygdom
Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.
Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.
Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse
Slidgigt i tommelfingers rodled er ikke nævnt i Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme.
Vi kan anerkende sygdomme, som er optaget på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, hvis de betingelser, som er nævnt i forbindelse med sygdommen, er opfyldt.
Det fremgår af sagen, at du klinisk og røntgenologisk har fået påvist slidgigt i højre tommelfingers rodled.
Du har således ikke fået påvist en sygdom omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme svarende til højre tommelfinger og der kan derfor ikke ske anerkendelse i medfør af fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Sygdomme, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme:
Selvom en sygdom ikke er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, eller selvom fortegnelsens betingelser for anerkendelse af den pågældende sygdom ikke er opfyldt, kan der være tale om erhvervssygdom. Det kan være tilfældet
•
hvis der foreligger generel medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem arbejdsbelastningen og udviklingen af en sygdom
•
hvis det kan dokumenteres, at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art
Der gælder et særligt beviskrav, når vi skal vurdere, om en sygdom, som ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, kan anerkendes. Det er en forudsætning, at der ikke er kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdommen i det konkrete tilfælde er erhvervsbetinget.
Vi kan kun anerkende sygdommen efter, at sagen har været forelagt Erhvervssygdomsudvalget. Det er et udvalg, som rådgiver Arbejdsskadestyrelsen om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Vi forelægger kun sager, hvis vi skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.
Vi har ikke fundet grundlag for at bede Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere din sygdom i form af slidgigt i højre tommelfingers rodled.
Det fremgår af sagen, at du siden 1987 har været ansat i X som 2. solospiller i 2. violingruppen. Det er oplyst, at de fleste bevægelser med højre buearm foregår i albue og håndled, idet der er tale om mange kortere gentagede toner som underliggende stemme.
Det er videre oplyst, at du generelt har prøver mandag til onsdag 4 timer om formiddagen i form af 1½ times spil, 25 minutters pause, herefter 1 times spil efterfulgt af et kvarters pause og afsluttende med tre kvarters spil. Generelt spiller strygerne næsten hele tiden, dog kan der være små pauser undervejs. Torsdage og fredage er der typisk koncerter med forudgående prøve/generalprøve. I de første 10 år af din ansættelse var der tillige ofte koncerter på lørdage, men hvor der tidligere var tale om omkring 110 koncerter årligt, er der nu tale om ca. 60 koncerter årligt. Det er beskrevet, at du ugentligt spiller svarende til ca. 22 timer.
Det fremgår videre af sagen, at du omkring 2005 begyndte at få ondt i højre tommels rodled. I begyndelsen i mindre grad, men gennem de sidste 2 år efterhånden af kronisk karakter. I november 2008 har du fået foretaget røntgenundersøgelse af højre tommels rodled, der viste udtalt slidgigt.
Vi vurderer, at der ikke er medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem din type arbejde som violinist og udvikling af slidgigt i tommelfingers rodled.
Vi vurderer endvidere, at dit arbejde som violinist siden 1987, hvor du har spillet omkring 22 timer ugentligt med udførelse af mange gentagne bevægelser i albue og håndled heller ikke med overvejende sandsynlighed har medført sådanne særlige påvirkninger af tommelfingerens rodled, at arbejdet medfører en særlig risiko for udvikling af slidgigt i tommelfingers rodled.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at bortset fra følger af tommelrodledsskred samt brud som involverer rodleddet/basis af mellemhåndsknoglen alternativt den tilstødende håndrodsknogle, så er der efter en lægelig vurdering ingen kendte disponerende faktorer for udvikling af tommelrodledsslidgigt, herunder særligt ikke erhvervsmæssige udsættelser. Endvidere har vi lagt vægt på, at slidgigt i tommelrodled er en hyppigt forekommende sygdom i almenbefolkningen.
Der er således kvalificeret lægefaglig tvivl om, at din sygdom i form af slidgigt i højre tommelrodled konkret er erhvervsbetinget og vi beder derfor ikke Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere din sygdom i form af slidgigt i højre tommelrodled.
Vi bemærker, at det i forbindelse med klagen fremsendte materiale vedrørende overhyppighed af overbelastningsskader hos musikere ikke kan føre til et andet resultat, idet der ikke er anført en relation til udvikling af tommelrodledsslidgigt samt da der ikke foreligger evidens for en sammenhæng mellem overbelastningsskader og udvikling af slidgigt.
Vi er opmærksomme på, at speciallæge A i erklæring af 11. januar 2010 har vurderet, at din sygdom er arbejdsbetinget. Vi er af ovennævnte grund ikke enig heri. Vi bemærker, at vi ikke er bundet af vurderinger fra speciallæger og at vi efter loven foretager en selvstændig bedømmelse af hver enkelt sag.
Oplysningerne om dine helbreds- og erhvervsmæssige forhold fremgår særligt af journaloplysninger fra din egen læge, speciallægeerklæring ved B af 6. oktober 2009, speciallægeerklæring ved A af 11. januar 2010 samt dine egne oplysninger til sagen.
Bemærkninger til klagen
Du har i klagen anført, at du ønsker at klage over manglende anerkendelse af slidgigt i din højre tommelfinger. Du har som bilag til klagen vedlagt materiale i form af artikler og studier om muskulære og skeletære problemer for musikere.
Vi bemærker, at disse oplysninger er indgået ved sagens behandling, men at de ikke kan føre til et andet resultat. Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen.
Oplysningerne i sagen
Vi har afgjort sagen på grundlag af
•
de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen
•
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 26. november 2009. Ved denne afgørelse fik du afslag på anerkendelse af slidgigt i højre tommelrodled som en erhvervssygdom
•
klagen til Ankestyrelsen med bilag
•
Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2019-11-12
Principmeddelelsen er en sammenskrivning af 35-14 og U-13-01 og U-11-00. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som...
Udgivet: 2013-07-10
En øjenskade som følge af en kollegas sneboldkast var en arbejdsskade, som skyldtes arbejdet eller de forhold hvorunder det foregik. Ankestyrelsen lagde vægt på, at tilskadekomne var i færd med at udføre arbejde for arbejdsgiveren på dennes adresse, ...
Udgivet: 2019-11-15
Principmeddelelsen er en sammenskrivning af 147-09, 148-09 og 149-09. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fo...