Ankestyrelsens principmeddelelse 97-19
Beskrivelse
Principmeddelelsen er en omskrivning af den tidligere principmeddelelse O-12-99. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og so...
Journalnummer
19-23332
Indhold
Afgørelse
Ankestyrelsen udtalte, at mødelederen ikke som påstået af moderens advokat var inhabil, fordi samme mødeleder tidligere havde medvirket ved Ankestyrelsens behandling af familiens tidligere ankesag. Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at barnet skulle være anbragt uden for hjemmet uden forældrenes samtykke og at den ene forældres samvær med barnet skulle være overvåget, mens forbindelsen til den anden af forældrene var afbrudt.
Indbringelse for Landsretten:
Østre Landsret stadfæstede Ankestyrelsens afgørelse med hensyn til samværsafgørelserne, mens anken af anbringelsesbeslutningen blev hævet.
Advokatens påstand om ugyldighed på grund af mødelederens inhabilitet blev ikke taget til følge. Landsretten bemærkede om dette spørgsmål, at den omstændighed, at Ankestyrelsens medarbejder fungerede sommødeleder i mødet i Ankestyrelsen i august 1997, hvor Børn og unge udvalgets afgørelse om, at samværet skulle være overvåget, blev stadfæstet, fandtes ikke i sig selv at indebære, at den pågældende medarbejder havde været inhabil som mødeleder ved behandlingen i Ankestyrelsen af de spørgsmål, der var omfattet af den aktuelle sag. Advokatens påstand om at hjemvise sagen til fornyet behandling i Ankestyrelsen blev derfor ikke taget til følge.
Information
- Et barn på 4 år havde tidligere været anbragt flere gange uden for hjemmet med forældrenes samtykke. Efter et ophold på en institution sammen med moderen blev barnet i en alder af 2 1/2 år udsluset til en plejefamilie, hvor det opholdt sig omkring 1 år med forældrenes samtykke. Der blev herefter truffet tvangsmæssige afgørelser vedrørende forældrenes samvær med barnet, herunder en afgørelse i maj 1997, som blev indbragt for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen stadfæstede i august 1997 Børn og unge-udvalgets afgørelse. I slutningen af 1997 traf Børn og unge-udvalget endvidere afgørelse om, at barnet skulle forblive anbragt uden for hjemmet uden forældres samtykke, ligesom der blev truffet yderligere tvangsmæssige afgørelser om forældrenes samvær.
- I forbindelse med Ankestyrelsens behandling af de seneste afgørelser fra Børn og unge-udvalget påstod forældrenes advokat, at den medarbejder fra Ankestyrelsen, der var mødeleder ved behandlingen af sagen, var inhabil, fordi den pågældende også var mødeleder, da Ankestyrelsen behandlede familiens ankesag i august 1997. Da mødelederen meddelte, at der ikke forelå inhabilitet, meddelte advokaten, at han og hans klient ikke ønskede at udtale sig i sagen, hvorefter de forlod mødet.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2016-05-18
Efter retssikkerhedsloven har en opholdskommune ret til refusion, når et barn eller en ung bliver anbragt uden for hjemmet som følge af en tidligere opholdskommunes beslutning om hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse var ub...
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen fandt, at A kommune var forpligtet til at stille nødvendige hjælpemidler - herunder en plejeseng - til rådighed for ansøgeren også under dennes midlertidige ophold i sommerhus i B kommune, hvor ansøgeren modtog hjemmehjælp. Ankestyrelse...
Udgivet: 2021-03-03
Når kommunens børn og unge-udvalg skal træffe afgørelse, skal forvaltningen udarbejde en indstilling om, hvad der skal træffes afgørelse om. Børn og unge-udvalget kan i samme møde træffe flere afgørelser om forskellige forhold. Forvaltningen skal uda...