Ankestyrelsens principafgørelse 17-15
Beskrivelse
Personer ansat i fleksjob er undtaget fra det almindelige beskæftigelseskrav. De er derfor berettiget til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag, hvis de opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge. Arbejdsgiver har ret til syged...
Journalnummer
2015-3320-07764
Indhold
Afgørelse
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i jeres sag om klage over afgørelse af den 15. oktober 2014 om afslag på udbetaling af sygedagpengerefusion.
Resultatet er:
• I havde ikke ret til refusion af sygedagpenge i perioden fra den 2. september 2014 til og med den 18. september 2014.
Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster.
Begrundelse for afgørelsen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at jeres medarbejder på sygemeldingstidspunktet den 2. september 2014 ikke opfyldte betingelserne for at få sygedagpenge fra kommunen. Derfor havde I ikke ret til refusion af sygedagpenge.
Det fremgår af sagen, at jeres medarbejder var ansat i fleksjob. Der gælder ikke en arbejdsgiverperiode for personer ansat i fleksjob, hvorfor I ville være berettiget til refusion af sygedagpenge fra første sygedag, såfremt jeres medarbejder opfyldte betingelserne for udbetaling af sygedagpenge fra kommunen.
Vi har ved vurderingen af, at jeres medarbejder ikke var berettiget til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag, lagt vægt på, at jeres medarbejder senest havde været sygemeldt i perioden fra den 26. november 2013 til den 22. juni 2014, og hun således havde modtaget sygedagpenge/løn under sygdom i mere end 22 uger i de forudgående 9 kalendermåneder.
Vi har desuden lagt vægt på, at jeres medarbejder først kan få ret til sygedagpenge fra kommunen igen, når hun er fri af tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24, stk. 1, og at hun ved sygemeldingen den 2. september 2014 fortsat var omfattet af tidsbegrænsningen.
Dette gælder også, selvom jeres medarbejder ved sygemeldingen opfyldte de almindelige betingelser for at få sygedagpenge, herunder kravet om uarbejdsdygtighed og beskæftigelseskravet i § 32.
Efter reglerne ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder.
Derudover er det efter lovbemærkningerne til de fra 1. juli 2014 gældende regler – som hidtil – en grundlæggende forudsætning for på ny at være berettiget til sygedagpenge, at den sygemeldte ikke længere er omfattet af tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24, stk. 1. Det betyder, at den sygemeldte ikke ved fornyet sygdom vil være berettiget til sygedagpenge, hvis der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående måneder.
En arbejdsgiver kan kun få udbetalt refusion af sygedagpenge, hvis medarbejderen ville have ret til at få udbetalt sygedagpenge fra kommunen.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
I en sag om bortfald af retten til dagpenge fra arbejdsgiveren om forsæt eller grov uagtsomhed var der tvivl om hændelsesforløbet omkring lønmodtagerens tilskadekomst under affyring af fyrværkeri nytårsaften. Ankestyrelsen lagde til grund, at det er ...
Udgivet: 2021-06-25
Retten til sygedagpenge er betinget af, at sygedagpengelovens beskæftigelseskrav er opfyldt. En lønmodtager skal for at opfylde beskæftigelseskravet som udgangspunkt både have en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet og i en periode forud for første...
Udgivet: 2019-11-16
Principmeddelelsen er en omskrivning af 28-18. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, gælder således fortsat på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse. ...