Ankestyrelsens principafgørelse D-8-02

GældendeÅr: 2002Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

I en sag om bortfald af retten til dagpenge fra arbejdsgiveren om forsæt eller grov uagtsomhed var der tvivl om hændelsesforløbet omkring lønmodtagerens tilskadekomst under affyring af fyrværkeri nytårsaften. Ankestyrelsen lagde til grund, at det er ...

Journalnummer

J.nr.: 700292-01

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 147 af 2. marts 2001 - § 8, stk. 4, nr. 1 og § 31, stk. 1
  • Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 23, stk. 1, nr. 1, § 68, stk. 1 og § 72, stk. 1

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt ikke, at lønmodtagerens sygefravær fra den 2. januar 2001 skyldtes forsæt eller grov uagtsomhed. Arbejdsgiveren havde derfor ikke ret til at afslå at udbetale dagpenge i de første 2 uger af fraværsperioden.

Ankestyrelsen lagde til grund, at det efter dagpengelovens § 31, stk. 1, er kommunen, der træffer afgørelse om retten til dagpenge. Kommunen har pligt til at sørge for sagens oplysning. Afgørelsen træffes efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, idet bevisbedømmelsen ikke er nærmere reguleret.

Efter forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold.

Begrundelsen for en afgørelse skal efter forvaltningslovens § 24, stk. 1, indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtageren gennem hele forløbet af sagen uændret havde forklaret, at skaden skyldtes, at nytårsraketten sprang straks ved antændelsen, selv om han havde handlet efter forskrifterne.

Der var ikke oplyst forhold, som gav anledning til at tvivle på lønmodtagerens forklaring.

Den omstændighed, at det måtte være yderst sjældent, at noget sådant sker, udelukkede ikke, at lønmodtagerens forklaring var rigtig.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at det kunne tillægges væsentlig betydning, at det i journalen fra skadestuen den 1. januar 2001 var anført, at lønmodtageren "har efter deltagelse af fyrværkeri nytårsaften fået en lille bombe eksploderet i højre hånd".

Ankestyrelsen lagde vægt på omstændighederne omkring journaloptagelsen, som foregik på et tidspunkt, hvor han var skadet, der var travlt på sygehuset, hans kone var besvimet, han talte hurtigt og kunne have sagt, at raketten gik af med et "bumm", og at den behandlende læge var af udenlandsk herkomst.

Ankestyrelsen fandt det derfor mest nærliggende, at der var sket en sproglig misforståelse.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Information

  • En lønmodtager, der var af udenlandsk herkomst, kom til skade med højre hånd under affyring af nytårsfyrværkeri ved årsskiftet 2000/2001. Han forklarede, at han skulle antænde en raket i en flaske, og at raketten sprang med det samme ved antændelsen.
  • Arbejdsgiveren afslog at udbetale dagpenge, da ulykken ansås for selvforskyldt.
  • Lønmodtageren gjorde gennem sin fagforening indsigelse over for arbejdsgiveren, da sygdommen efter overenskomsten medførte krav på sygeløn i 5 uger, hvis der var ret til dagpenge fra arbejdsgiveren.
  • Kommunen meddelte arbejdsgiveren, at kommunen ikke vurderede, at der var tale om forsæt, da vejledningen med hensyn til affyring af raketter var overholdt. Det var derfor kommunens afgørelse efter dagpengelovens § 31, stk. 1, at arbejdsgiveren var forpligtet til at udbetale dagpenge i de første 2 uger af fraværsperioden. Kommunen udbetalte forskud på dagpengene.
  • Arbejdsgiveren ankede afgørelsen til det sociale nævn gennem sin organisation, som bl.a. henviste til, at kommunen ikke i sin afgørelse tog stilling til, om lønmodtageren havde udvist grov uagtsomhed, som også efter bestemmelsen i dagpengelovens § 8, stk. 4, nr. 1, kan medføre, at retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder.
  • Det anførtes yderligere, at det ikke kunne udelukkes, at handlingen var indtruffet under indflydelse af alkohol, og det var virksomhedens opfattelse, at lønmodtageren havde handlet groft uagtsomt, idet det forekom hypotetisk, at en raket skulle gå af straks ved antændingen, uden at der havde været synlige fejl ved lunten, eller uden at antændingen var sket uden at følge forskrifterne for at antænde raketter.
  • Kommunen fastholdt sin afgørelse på grundlag af lønmodtagerens forklaring, som kommunen ikke fandt grundlag for at betvivle. Lønmodtagerens adfærd havde været ganske normal for en dansk nytårsaften.
  • Under behandlingen af sagen indhentede nævnet oplysninger fra det sygehus, hvor lønmodtageren var blevet behandlet. Ifølge journalen fra skadestuen var han kommet til behandling af skader efter en eksplosion i højre hånd, idet "en lille bombe" var eksploderet i hånden.
  • Nævnet hjemviste derfor sagen til kommunen den 26. juni 2001, da der var fremkommet væsentlig nye oplysninger.
  • Der fremkom herefter notat af 17. januar 2001 fra lønmodtagerens fagforening, hvor hændelsesforløbet nytårsaften var beskrevet. Lønmodtageren havde fejret nytår sammen med familie fra udlandet, ialt 5 voksne og 6 børn. De havde kun drukket meget beskedent (2 øl, sagde han). Kl. 24 gik de voksne ud for at skyde nytårsraketter af. Der blev skudt fra flaske på jorden - flasken stod godt fast og væltede ikke. Lønmodtageren havde beskyttelsesbriller på. Ved den 4. eller 5. raket eksploderede denne øjeblikkeligt efter antændelsen.
  • Lønmodtageren var til møde i kommunen den 6. juli 2001. Han forklarede her, at der havde været meget travlt på sygehuset, at det var en udenlandsk læge, der behandlede ham, og at han havde talt hurtigt, fordi han var bekymret for sin kone, der var besvimet.
  • Kommunen traf ny afgørelse på grundlag af de nu foreliggende oplysninger. Kommunen vurderede fortsat ikke, at der havde været tale om grov uagtsomhed, men at der kunne være tale om en skrivefejl fra sygehusets side, forårsaget af sprogproblemer.
  • Kommunens afgørelse blev anket af arbejdsgiveren, som nu yderligere bl.a. gjorde gældende, at lønmodtageren til skadestuen havde oplyst, at det var "en lille bombe", der var eksploderet i hånden på ham. Det var muligt, at der havde været travlt på skadestuen, men sædvanligvis er landets sygehuse omhyggelige med, hvad de anfører i sygehusjournalen, og det var vanskeligt at forstå, at en overlæge, uanset at han var af udenlandsk herkomst, skulle kunne høre fejl af en raket, der er antændt efter forskrifterne, og at "en lille bombe eksploderede i hånden".
  • Endvidere har det formodningen for sig, at de oplysninger, der er afgivet umiddelbart efter, at skaden er sket er korrekte.
  • På opfordring af nævnet uddybede kommunen, hvad lønmodtageren havde forklaret på mødet den 6. juli 2001. Han havde fastholdt, at der var tale om en almindelig raket, som han havde købt i en forretning, men at den gik af med et "bumm", og at det efter sagsbehandlerens opfattelse var dette, der var blevet misforstået på sygehuset.
  • Nævnet ændrede kommunens afgørelse og fandt at retten til dagpenge fra arbejdsgiveren fra den 2. januar 2001 var bortfaldet, idet nævnet vurderede, at der var tale om en skade, der var opstået ved en uagtsomhed, der kunne betegnes som grov.
  • Nævnet begrundede afgørelsen med, at det måtte anses for den absolutte undtagelse, at en raket eksploderer umiddelbart efter antændelsen, hvis man følger forskrifterne. Dette var dog muligt, og hvis lønmodtagerens forklaring blev lagt til grund, var der ikke tale om en groft uagtsom handling.
  • Denne forklaring blev dog draget i tvivl, da der i lægejournalen stod, at skaden skete ved, at en lille bombe eksploderede i højre hånd.
  • I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at der savnedes retningslinier/afgørelser, der nærmere belyste praksis for uagtsomhedsbegrebet, culpa bedømmelsen og krav til beviser i forhold til dagpengelovens § 8, stk. 4, nr. 1. Det blev også gjort gældende, at afgørelsen var i modstrid med hidtidig praksis.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på nærmere belysning af, hvem der har bevisbyrden i sager om bortfald af retten til dagpenge i medfør af dagpengelovens § 8, stk. 4, nr. 1.

Metadata

Retsområder

BarselslovenSygedagpengeloven

Nøgleord

DagpengeKommunens oplysningspligtForsæt eller grov uagtsomhedBevisbedømmelseBortfald

Paragraffer

§ 24§ 68§ 72§ 22§ 31§ 23§ 8

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse D-2-94

Udgivet: 2013-07-11

I forbindelse med krav om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge søgte en pensionist om dagpenge med tilbagevirkende kraft for perioden fra indgivelse af ansøgning om pension til tilkendelse af pension. Dagpengeudvalget fandt, at den oprindelige h...

Ankestyrelsens principafgørelse D-8-95

Udgivet: 2013-07-11

Dagpengeudvalget har behandlet 5 sager, hvor der var givet afslag på dagpenge på grund af for sent indgivet anmodning om dagpenge. I alle sagerne tiltrådtes kommunens afgørelse, dog i 3 af sagerne (nr. 2, 3 og 5) med en ændret begrundelse. I sag nr. ...

Ankestyrelsens principafgørelse D-2-02

Udgivet: 2013-07-11

Ankestyrelsen har behandlet en sag med henblik på nærmere belysning af hvilke forhold, der skal tages i betragtning ved vurderingen af spørgsmålet om uarbejdsdygtighed i dagpengelovens forstand. Ankestyrelsen fandt, at det var en væsentlig mangel ved...