Ankestyrelsens principafgørelse D-8-95
Beskrivelse
Dagpengeudvalget har behandlet 5 sager, hvor der var givet afslag på dagpenge på grund af for sent indgivet anmodning om dagpenge. I alle sagerne tiltrådtes kommunens afgørelse, dog i 3 af sagerne (nr. 2, 3 og 5) med en ændret begrundelse. I sag nr. ...
Journalnummer
J.nr.: 70752-94
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1995 - § 6, stk. 2
- Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 38
- Sagsfremstilling 1:
- Sag nr. 1 - j. nr. 70752-94
- En lønmodtager opsagde sit arbejde som projektmedarbejder ved erhvervscentret i en kommune fra den 24. september 1993.
- Anmodning om dagpenge, blanket dp 200 A, blev modtaget i kommunen den 7. december 1993. Sidste arbejdsdag var angivet til den 23. september 1993. Lønmodtageren var blevet raskmeldt fra den 16. november 1993. Kommunen gav afslag på dagpenge på grund af for sen anmeldelse. Kommunen lagde vægt på, at det ikke havde været muligt at få dokumentation for, at fraværet skyldtes sygdom, idet anmodningen om dagpenge først var modtaget efter raskmelding.
- I anken anførte fagforeningen, at ansættelsesforholdet blev afbrudt af lønmodtageren med henvisning til sygdom. Lønmodtageren havde kontaktet fagforeningen den 7. oktober 1993 og var da blevet anmodet om straks at kontakte kommunens dagpengekontor med anmodning om sygedagpenge. Fagforeningen havde dog allerede tidligere telefonisk adviseret kommunen om, at en anmodning om dagpenge kunne forventes.
- Lønmodtagerens kontakt med kommunen medførte, at han fik bevilget hjælp efter bistandsloven med tilbagebetalingspligt, da han selv havde opsagt sit arbejde. Lønmodtageren havde fået 5 ugers karantæne i A-kassen på grund af selvforskyldt ledighed.
- Lønmodtageren havde ikke tidligere fået dagpenge fra kommunen.
- Der var dokumentation for, at lønmodtageren havde søgt læge på grund af rygsmerter den 6. og 12. oktober 1993.
Afgørelse
Lønmodtageren havde ikke ret til dagpenge fra den 24. oktober 1994 til og med den 6. november 1994, da anmodningen først var modtaget i kommunen den 7. november 1994.
Dagpengeudvalget henviste til samme lovgrundlag som i de foregående sager.
Dagpengeudvalget fandt ikke, at der iøvrigt forelå særligeundskyldende forhold, der kunne begrunde dispensation fra anmel delsesreglerne, jf. bekendtgørelsens § 24.
Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtageren måtte antages ikke at have foretaget anmeldelse til kommunen hurtigst muligt efter at have modtaget anmeldelsesblanketten fra A-kassen.
Dagpengeudvalget tiltrådte med denne begrundelse kommunens afgørelse.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Arbejdsgivers dagpengepligt regnedes fra 1. hele fraværsdag, hvor lønmodtageren skulle have mødt på arbejdet og ikke fra 1. hele sygedag, der faldt i friugen ifølge turnusplanen....
Udgivet: 2013-07-11
Det Sociale Nævn havde ikke haft grundlag for at ændre kommunens afgørelse om, at det ikke ansås for overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat, idet afgørelsen ikke var behæftet med en retlig fejl. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ...
Udgivet: 2013-07-11
Dagpengeudvalget pålagde en kommune at tage stilling til, om der var grundlag for forlængelse af dagpengeperioden efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1 (om revalidering) og nr. 4 (om førtidspension) for en grænsearbejder, der boede i Tyskland og a...