Ankestyrelsens principmeddelelse 14-21

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du ikke opfyldte betingelserne for at modtage sygedagpenge fra den 1. juli 2019 ved din sygemelding.

Hvad er afgørende for sagen

Du sygemeldte dig den 29. oktober 2019 med virkning fra juni 2019 på grund af massiv hovedpine og depression.

Du oplyste, at du tidligere havde været sygemeldt i perioden fra maj 2019 til og med juni 2019, hvor du valgte at søge orlov uden løn på grund af manglende overskud til sygesamtaler på jobbet og kommunale samtaler som følge af depression. Du var siden blevet henvist til psykiatrisk udredning og behandling og afventede tid ved psykiater.

Vi er opmærksomme på, at du i oplysningsskemaet af den 29. oktober 2019 har angivet, at din første sygedag var i juni måned 2019.

Vi har inddraget oplysningerne i vores behandling af sagen, men oplysningerne kan efter vores opfattelse ikke føre til en ændret vurdering. Vi lægger vægt på, at din arbejdsgiver i underretningsbrevet af den 17. juli 2019 har oplyst, at du den 30. juni 2019 havde raskmeldt dig og genoptaget dit arbejde.

Vi bemærker, at der foreligger to adskilte sygeperioder, når arbejdet har været genoptaget efter første sygeperiode. Det er uden betydning, om der er tale om et tilbagefald på grund af samme sygdom.

Du kunne derfor ikke længere anses for at være uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand efter den 30. juni 2019, hvor du havde raskmeldt dig og genoptaget dit arbejde umiddelbart før, du påbegyndte din orlov.

På baggrund af ovenstående oplysninger vurderer vi, at din første sygedag var den 1. juli 2019. Vi bemærker, at første sygedag ikke nødvendigvis er sammenfaldende med første fraværsdag.

Ved vurderingen af, om du var berettiget til udbetaling af sygedagpenge ved din sygemelding fra den 1. juli 2019, lægger vi vægt på oplysningerne, der fremgår af orlovsbevillingen fra din arbejdsgiver af den 4. juni 2019. Det fremgår heraf, at du var blevet bevilget orlov uden løn fra din stilling som sygeplejerske på 24 timer om ugen i perioden fra den 1. juli 2019 til og med den 30. juni 2020.

I den forbindelse lægger vi vægt på dine oplysninger om, at du sygemeldte dig igen under orloven som følge af, at din privatøkonomi var blevet meget anstrengt, idet du ikke havde en indkomst. Du har oplyst, at du dog langt fra var klar til at udfylde et arbejde.

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at perioder med ulønnet orlov skal sidestilles med, at lønmodtageren er fraværende fra arbejdsmarkedet i en nærmere fastsat periode, da lønmodtageren i orlovsperioden ikke har en lønindtægt. Hvis lønmodtageren bliver syg under aftalt orlov uden løn, vil første fraværsdag derfor være dagen efter orlovens ophør. Det skyldes, at det i perioder med ulønnet orlov vil være orloven og ikke sygdom, der afholder lønmodtageren fra arbejdsmarkedet. Der vil desuden ikke være en lønindkomst, der kan kompenseres for af sygedagpenge, hvis lønmodtageren bliver syg i en periode med ulønnet orlov. Først dagen efter ophøret af den ulønnede orlov vil der være grundlag for at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom.

Du ville dermed først have haft ret til udbetaling af sygedagpenge dagen efter ophøret af den aftalte orlov, hvis du på dette tidspunkt opfyldte sygedagpengelovens betingelser for at modtage sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet og kravet om uarbejdsdygtighed.

Vi lægger i den forbindelse vægt på dine oplysninger om, at du havde opsagt din stilling hos din arbejdsgiver under orloven.

Vi lægger også vægt på oplysningerne, der fremgår af indkomstregistret. Det fremgår heraf, at du fra den 1. april 2020 havde raskmeldt dig til din a-kasse og modtog arbejdsløshedsdagpenge.

Vi vurderer på baggrund af ovenstående oplysninger, at din orlov blev afbrudt den 1. april 2020, hvor du stillede dig til rådighed hos din a-kasse. Vi vurderer videre, at du ikke havde ret til udbetaling af sygedagpenge i forbindelse med din sygemelding den 1. juli 2019, idet du ved ophøret af orloven, den 1. april 2020, havde raskmeldt dig og modtog arbejdsløshedsdagpenge. Du var derfor ikke længere at betragte som uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand ved ophøret af den aftalte orlov.

Vi er opmærksomme på, at du var af den opfattelse, at du opfyldte beskæftigelseskravet, idet du havde været ansat i en fast stilling hos din arbejdsgiver siden oktober 2013.

Vi bemærker, at en lønmodtager efter Ankestyrelsens opfattelse fortsat vil anses som værende ansat hos en arbejdsgiver i perioder, hvor lønmodtageren efter aftale med arbejdsgiveren holder orlov uden løn. Dette skyldes, at der i perioder med ulønnet orlov fortsat vil være tale om et gensidigt forpligtende ansættelsesforhold. Lønmodtageren og arbejdsgiverens gensidige forpligtelser vil dog være sat i bero i perioden med ulønnet orlov og vil først geneffektueres efter ophøret af orloven.

Du har videre henvist til, at du reelt ikke var rask, da du raskmeldte dig. Vi forstår det sådan, at du hermed mener, at din situation ville have været anderledes, hvis du ikke havde raskmeldt dig.

Vi bemærker hertil, at hvis du ikke havde raskmeldt dig, ville du alligevel ikke have opfyldt beskæftigelseskravet i forhold til din arbejdsgiver ved ophøret af den aftalte orlov. Dette skyldes, at du ikke havde været beskæftiget i tilstrækkeligt omfang forud for ophøret af orloven den 1. april 2020 til at opfylde beskæftigelseskravet.

Selvom man har været ansat hos sin arbejdsgiver i 8 uger forud for første fraværsdag, er det yderligere en betingelse, at man i denne periode har været beskæftiget i mindst 74 timer for at opfylde beskæftigelseskravet over for arbejdsgiveren.

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at der i opgørelsen af beskæftigelsen forud for første fraværsdag ikke kan ses bort fra perioder med ulønnet orlov. Perioder med ulønnet orlov skal dermed indgå i opgørelsen af timekravet forud for din første fraværsdag. Dette betyder, at der i perioden med orlov ikke vil være optjent arbejdstimer, der kan medregnes i opgørelsen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

Ankestyrelsen er også af den opfattelse, at tilsvarende gør sig gældende ved opgørelsen af beskæftigelseskravet for lønmodtagere i forhold til kommunen. Dette skyldes, at en lønmodtagers ret til sygedagpenge fra kommunen vil afhænge af, hvorvidt lønmodtageren har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste seks afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, og i mindst fem af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer. Vi er derfor af den opfattelse, at du heller ikke ville have opfyldt beskæftigelseskravet som lønmodtager i forhold til kommunen, da du ikke havde været beskæftiget i tilstrækkeligt omfang forud for ophøret af orloven til at opfylde beskæftigelseskravet.

Vi bemærker dog, at det også er muligt at opfylde beskæftigelseskravet i forhold til kommunen, hvis man som et dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt.

Ankestyrelsen er af den opfattelse, at du ville have opfyldt beskæftigelseskravet som et dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse ved ophøret af den aftalte orlov, hvis du ikke havde raskmeldt dig den 1. april 2020. Dette skyldes, at det fremgår af indkomstregistret, at du havde en aktuel dagpengeret hos din a-kasse dagen efter ophøret af den aftalte orlov.

Om reglerne

Efter reglerne er det en betingelse for ret til sygedagpenge, at beskæftigelseskravet er opfyldt.

En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. Retten er betinget af, at lønmodtageren på første fraværsdag har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.

Beskæftigelseskravet i forhold til kommunen kan opfyldes ved, at den pågældende er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned, samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold.

Beskæftigelseskravet i forhold til kommunen kan også opfyldes ved, at pågældende, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor eller hvis personen på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær, hvor retten til arbejdsløshedsdagpenge ophører inden udløbet af de 14 dage.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.