Ankestyrelsens principafgørelse D-6-94

GældendeÅr: 1994Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

Dagpenge til musiker, hvis arbejdstid og indtægt omfattede et nærmere fastsat antal scenetimer samt et ukendt antal øvetimer, skulle beregnes efter reglerne for lønmodtagere med ukendt arbejdstid, dvs. efter samme beregningsmetode som efter ATP-loven...

Journalnummer

J.nr.: 71190-93

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 9, stk. 2 og § 9, stk. 6
  • Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 50

Afgørelse

Dagpengene fra kommunen den 13. juli 1993 skulle beregnes efter reglerne for lønmodtagere med ukendt arbejdstid, jf. dagpengelovens § 9, stk. 6 og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 11. oktober 1991, § 32.

Ved udbetaling af dagpenge for fraværsperioder efter de første 2 uger kan den samlede dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige detmaksimale dagpengebeløb, der på sygdomstidspunktet udgjorde 2.638, kr. pr. uge, jf. dagpengelovens § 9, stk. 2.

Udvalget lagde ved afgørelsen til grund, at der i timelønnen på 185, kr. er indregnet en øvetid, hvorfor der var tale om et ukendt antal arbejdstimer udover den gennemsnitlige ugentlige scenetid på 29 timer i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden.

Der var endvidere lagt vægt på, at lønmodtagerens arbejdsløshedskasse ved ledighed ville have udbetalt det maksimale dagpengebeløb.

Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.

Information

  • Kommunen traf afgørelse om, at dagpengene fra kommunen i forbindelse med sygeperioden fra den 29. juni 1993 skulle beregnes på grundlag af en ugentlig arbejdstid på 27 timer x det fastsatte timemaksimum på 71,30 kr., ialt 1.925,- kr. pr. uge, jf. dagpengelovens § 9, stk. 1.
  • Lønmodtageren blev sygemeldt den 29. juni 1993 fra sit job som orkesterleder.
  • Arbejdsgiveren udbetalte løn de første 2 uger af sygeperioden.
  • Ifølge arbejdsgiverens oplysninger, havde lønmodtageren en arbejdstid på ca. 27 timer ugentligt med en løn på 185,- kr. pr. time.
  • Det fremgår af den skriftlige aftale, at orkesteret optrådte minimum 120 timer pr. måned. Det fremgår endvidere, at der ikke er fastlagt noget bestemt timeantal pr. dag.
  • Dansk Musiker Forbund har i klagen oplyst, at musikere normalt arbejder uden daglig øvetid defineret i kontrakterne, da det er kutyme inden for faget, at man har forberedt sit repertoire inden den angivne scenetid i kontrakterne. Lønmodtageren har i månederne april, maj og juni 1993 haft et varierende scenetimetal på mellem 118 til 130 timer, ialt gennemsnitlig 29 timer pr. uge. Udover scenetiden har der været egen ukontrollérbar øvetid og tilrettelæggelse af musikken.
  • Lønmodtageren er arbejdsløshedsforsikret i FTF-A og ville ved ledighed få dagpenge på grundlag af en 37-timers uge, da indtægten omregnes til arbejdstimer.
  • Hvis pågældende kun havde haft et scenetimetal på 27 timer ugentligt, ville han have været delvis ledig og berettiget til supplerende dagpenge.
  • Lønmodtageren var imidlertid ikke berettiget til supplerende dagpenge, da han ved omregning i henhold til § 59 i lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992 om Arbejdsformidling og Arbejdsløshedsforsikring ville have et antal arbejdstimer, der gav minimum 37 timer ugentligt. Omregningssatsen var p.t. 108,62.

Metadata

Retsområder

BarselslovenSygedagpengeloven

Nøgleord

ØvetidScenetidMusikerBeregningsgrundlagUkendt arbejdstid

Paragraffer

§ 59§ 50§ 9§ 32

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse D-13-92

Udgivet: 2013-07-11

En lønmodtager havde ret til dagpenge, uanset at han samtidig fik minimalerstatning fra Lønmodtagernes Garantifond....

Ankestyrelsens principafgørelse D-5-98

Udgivet: 2013-07-11

Ved beregning af dagpenge til en lønmodtager skal der ikke tages hensyn til vederlag for borgerligt ombud. Der var derfor ikke grundlag for at foretage fradrag ved beregning af refusion til arbejdsgiveren. Dagpengeudvalget lagde vægt på, at vederlag ...

Ankestyrelsens principafgørelse D-6-94

Udgivet: 2013-07-11

Dagpenge til musiker, hvis arbejdstid og indtægt omfattede et nærmere fastsat antal scenetimer samt et ukendt antal øvetimer, skulle beregnes efter reglerne for lønmodtagere med ukendt arbejdstid, dvs. efter samme beregningsmetode som efter ATP-loven...