Ankestyrelsens principafgørelse 10-16

Ankestyrelsen vurderer, at et fastnetabonnement til et nødkald kan bevilges efter servicelovens § 112, stk. 1 om hjælpemidler, hvis abonnementet er en forudsætning for, at nødkaldet kan anvendes efter sit formål.

Vi finder, at udgiften til et fastnetabonnement ved bevilling af et nødkald er en del af nødkaldet og dermed ikke en driftsudgift.

Det følger af servicelovens § 112, stk. 1, at der kan ydes støtte til hjælpemidler, der i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.

Det følger samtidig af hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 3, at der ikke ydes hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet, fx til drift, rengøring eller vedligeholdelse, jf. dog stk. 4-6.

Vi har ved vores afgørelse lagt vægt på, at nødkaldet ikke kan fungere, hvis abonnementsudgifterne til fastnet ikke bliver afholdt, idet du ikke i forvejen har et fastnetabonnement. Abonnementsudgifterne er derfor en forudsætning for, at nødkaldet kan anvendes efter sit formål.

Vi skal dog gøre opmærksom på, at det udelukkende er abonnementet, der kan bevilges efter § 112, stk. 1. Forbrug m.m. vil ikke være omfattet, og du vil derfor ikke kunne få eks. udgifter til almindelige telefonopkald dækket. Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at du alene er berettiget til det billigste, nødvendige abonnement. Det er kommunen, der beslutter, hvilket fastnetabonnement, du er berettiget til.

Vi bemærker, at reglerne om dækning af merudgifter er subsidiære i forhold til den øvrige sociale lovgivning. Det betyder, at en udgift kun kan dækkes efter reglerne om merudgifter, hvis den ikke kan dækkes af andre bestemmelser i den sociale lovgivning. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er gjort endeligt op med afholdelsen af udgiften i andre dele af den sociale lovgivning.