Ankestyrelsens principafgørelse 103-16

GældendeÅr: 2016Udgivet: 2017-02-28

Beskrivelse

Generelt om hjælp til forsørgelse Det er en betingelse for at modtage uddannelses- og kontanthjælp, at personen har haft lovligt ophold her i riget i sammenlagt syv år inden for de seneste otte år (opholdskravet). En person, som ikke opfylder opholds...

Journalnummer

2016-4025-54027

Indhold

Afgørelse

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du har ret til integrationsydelse fra den 1. juli 2016.

Vi vurderer i den forbindelse, at du ikke opfylder opholdskravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt syv år inden for de seneste otte år for at modtage kontanthjælp.

Vi vurderer i den forbindelse også, at du ikke har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark. Det betyder, at opholdskravet gælder for dig.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at du har været udrejst fra Danmark i perioden fra den 4. maj 1989 til den 1. november 2013. Du har således boet i et andet EU-land i størstedelen af dit liv.

Vi lægger også vægt på, at du var ca. 5 år, da du udrejste fra Danmark til Sverige. Du var 29 år, da du indrejste i Danmark igen fra Sverige.

Vi lægger til grund, at du ikke har gået i grundskole, taget en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i Danmark, idet du udrejste fra Danmark, da du var ca. 5 år. Det fremgår af sagens oplysninger, at du har modtaget kontanthjælp siden din indrejse i Danmark i 2013. Der foreligger i øvrigt ikke oplysninger i sagen, der indikerer, at du har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.

Om reglerne

Efter reglerne, er det en betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, at personen har haft lovligt ophold her i riget i sammenlagt syv år inden for de seneste otte år. Personer, der ikke opfylder dette opholdskrav, har ret til integrationsydelse. Opholdskravet gælder dog ikke for EU-/EØS-borger, der efter EU-retten er berettigede til hjælp.

Danske statsborgere, der vender tilbage fra et andet EU-/EØS-land, og som ikke har opnået arbejdstagerstatus i Danmark, kan efter EU-retten være berettigede til hjælp, selvom pågældende ikke opfylder opholdskravet, hvis pågældende efter en konkret vurdering har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Metadata

Retsområder

Aktivloven

Nøgleord

EuTilknytningDanske statsborgereOpholdskravIntegrationsydelse

Paragraffer

§ 22§ 11

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse A-2-07

Udgivet: 2013-07-10

En lønmodtager, der modtog ledighedsydelse, havde ikke oplyst kommunen om, at hun samtidig fik en løbende ydelse fra en pensionsordning. Da ledighedsydelsen efter de særlige regler om fradrag i ledighedsydelse skulle have været nedsat med pensionsyde...

Ankestyrelsens principafgørelse 81-13

Udgivet: 2013-12-04

Det er en betingelse for hjælp efter aktivlovens § 81, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold (en social begivenhed). Kravet om en social begivenhed svarer til kravet for at modtage kontanthjælp efter aktivlovens § 11, stk. 2, nr. 1....

Ankestyrelsens principafgørelse A-21-06

Udgivet: 2013-07-10

Ansøgeren havde ikke ret til kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet til ny henvendelse 5 uger senere, idet henvendelsen ikke skete inden for en rimelig frist. Der forelå heller ikke oplysninger om særlige forhold, som havde forhindret ham i at kontak...