Ankestyrelsens principafgørelse 61-16
Beskrivelse
Denne afgørelse er et supplement til principafgørelsen 33-14 og vedrører de grønlandske regler om ret til dagpenge i forhold til personskadebegrebet ved spørgsmålet om anerkendelse af ulykker. En personskade, der ikke kræver behandling og går over af...
Journalnummer
2015-5018-24515
Indhold
Afgørelse
Forsikringsselskabet, X, har klaget over Center for Arbejdsskader i Grønlands afgørelse om anerkendelse af en ulykke i form af hævelse, hudafskrabning og smerter i venstre læg. Center for Arbejdsskader i Grønland afgjorde sagen den 12. marts 2015.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er
•
Hævelsen, hudafskrabningen og smerterne i din venstre læg er en arbejdsskade.
Det betyder, at vi stadfæster Center for Arbejdsskader i Grønlands afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.
Begrundelsen for afgørelsen om anerkendelse
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at du var udsat for en arbejdsskade den 5. november 2014.
Om hændelsen fremgår det af anmeldelsen, at du var ved at skifte en stilladsfod, hvor en stilladssektion væltede. Du blev ramt af stilladset på din venstre læg.
Dagen efter blev der konstateret hudafskrabning med smerter og hævelse og misfarvning på venstre underben bagpå. Du fik krykker til aflastning. Røntgenundersøgelse af din venstre fod den 6. november 2014 viste normale forhold og ingen nye skeletskader.
Det fremgår af anmeldelsen, at du var uarbejdsdygtig i to dage.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi har lagt vægt på, at du som følge af arbejdsskaden var uarbejdsdygtig i to dage og derfor vil være berettiget til dagpenge, som er en ydelse efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Vi finder, at det er sandsynliggjort, at du har været udsat for en personskade i lovens forstand, fordi du har været udsat for en hændelse, der er egnet til at medføre en personskade, der har medført en sygemelding på to dage. Du vil derfor være berettiget til dagpenge, da du har været uarbejdsdygtig i to dage som følge af ulykken.
Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen og journaloplysningerne fra X Sundhedscenter.
Om reglerne
En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.
Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Sikrede skal godtgøre, at en hændelses/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en forudbestående lidelse i et omfang, der i sig selv udgør en personskade.
Hvis en arbejdsskade har medført fuld uarbejdsdygtighed, har den tilskadekomne ret til dagpenge.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2019-11-12
Principmeddelelsen er en sammenskrivning af 203-11, 204-11 og 205-11. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fo...
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet spørgsmålet om ret til genoptagelse i sager om anerkendelse af erhvervssygdomme efter lovens § 24 Ankestyrelsen fandt, at lovreglens 1. stk. var en fristregel, der gav ret til en fornyet vurdering af ska...
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet fire sager til afklaring af praksis for anerkendelse af diskusprolaps og degenerative forandringer/slidgigt i halshvirvelsøjlen som erhvervssygdom. Diskusprolaps i halshvirvelsøjlen (nakken) og degenerat...