Ankestyrelsens principafgørelse 70-11

GældendeÅr: 2011Udgivet: 2013-07-10

Beskrivelse

En afgørelse får først retsvirkning, når den er forskriftsmæssigt meddelt sagens parter. Det vil sige, når afgørelsen pr. brev er kommet frem til sagens parter. Der kunne ikke støttes ret på Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om forhøjelse af det varig...

Journalnummer

J.nr.: 1222520-10

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 -
  • Note:
  • *) Der henvises til Principafgørelse U-5-08.

Afgørelse

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse om, hvorvidt der kan støttes ret på Arbejdsskadestyrelsen afgørelse af 26. august 2010, hvor det varige mén blev forhøjet fra 18 til 25 procent.

Resultatet er

• Der kan ikke støttes ret på afgørelsen om forhøjelse af det varige mén

• Sagen udgår af behandling

Det betyder, at der ikke vil blive udbetalt yderligere godtgørelse for varigt mén.

Begrundelse for afgørelsen

Der kan ikke støttes ret på Arbejdsskadestyrelsen afgørelse af 26. august 2010, hvor det varige mén blev forhøjet til fra 18 til 25 procent.

Begrundelsen er, at en afgørelse først får retsvirkning, når den er forskriftsmæssigt meddelt sagens parter, det vil her sige, når afgørelsen pr. brev er kommet frem til sagens parter.

Vi har lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysning om, at afgørelsen var kommet frem til NN inden han afgik ved døden.

Det fremgår således af sagen, at NN afgik ved døden den 26. august 2010 – samme dag, hvor Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om at forhøje det varige mén.

Forskriftsmæssig meddelelse indebærer, at afgørelsen er meddelt i den forskrevne form af den dertil bemyndigede myndighed, det vil i praksis sige, når afgørelsen er formelt meddelt pr. brev. Mere eller mindre tilfældigt kendskab til afgørelsen kan således ikke gøre det ud for en forskriftsmæssig meddelelse.

Meddelelse om, at sagen udgår af behandling sker i afgørelsesform, da dette findes bedst overensstemmende med de forvaltningsretlige principper.

Ankestyrelsen bemærker, at Arbejdsskadestyrelsen efterfølgende har truffet afgørelse om afslag på erstatning til de efterladte, da dødsfaldet ikke skyldtes arbejdsskaden.

Metadata

Retsområder

Arbejdsskadeloven

Nøgleord

ArbejdsskadeDødsfaldVarigt ménRetsvirkningstidspunkt

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 109-10

Udgivet: 2013-07-10

Efterladte var ikke berettiget til et overgangsbeløb som følge af sin samlevers død. Der var ikke tale om et etableret samliv mellem afdøde og efterladte, der kunne betegnes som værende varigt. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der ikke var t...

Ankestyrelsens principafgørelse 61-17

Udgivet: 2017-08-16

Efter arbejdsskadesikringsloven kan en ulykke anerkendes som arbejdsskade, hvis personskaden er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. En forværring af en forudbestående sygdom kan anerkendes som en...

Ankestyrelsens principafgørelse 72-13

Udgivet: 2013-12-04

Bestemmelsen om omvendt bevisbyrde i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, anvendes ikke, når det skal afgøres om behandlingsudgifter kan dækkes. Det gælder også udgifter til tandbehandling. Det betyder, at det er tilskadekomne, der skal godtgøre ...