Ankestyrelsens principafgørelse 72-13

GældendeÅr: 2013Udgivet: 2013-12-04

Beskrivelse

Bestemmelsen om omvendt bevisbyrde i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, anvendes ikke, når det skal afgøres om behandlingsudgifter kan dækkes. Det gælder også udgifter til tandbehandling. Det betyder, at det er tilskadekomne, der skal godtgøre ...

Journalnummer

1207264-12

Indhold

Afgørelse

Sag nr. 1 (1207264-12)

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om, hvorvidt der kan ske dækning af behandlingsudgifter til tænder som følge af arbejdsskaden den 9. september 2011.

Vi har besluttet at behandle sagen principielt til en afklaring af årsag til og beskrivelse af det konkrete behandlingsbehov, når

1) sikrede har forudbestående gener i sit tandsæt,

2) eventuel fordeling af udgifterne til den relevante behandling

a. dels i relation til at sikrede havde forudbestående behandlingskrævende behov eller gener

b. dels at sikrede samlet får et forbedret tandsæt på grund af tandbehandlingen.

Resultatet er

• Du har ret til delvis dækning af udgifter til kronebehandling

Der var enighed på mødet.

Begrundelse for afgørelsen

Du har ret til dækning af den ansøgte tandbehandling til tænderne 6- og 5- med halvdelen, men ikke ret til dækning af den ansøgte tandbehandling vedrørende tanden 6+.

Vi vurderer, at der skete en påvirkning af tænderne 6-, 5- og 6+ som følge af arbejdsskaden den 4. juli 2011.

Det fremgår af tandlægejournalen af 28. juni 2010 at tænderne 6- og 5- er cariesdiagnostiseret (sygdom/hul i tænderne). Du har således ubehandlet caries, hvilket giver risiko for fraktur (brud) af tænder.

Fraktur af tænder forekommer også ved almindelig brug af tænderne.

Vi vurderer på baggrund af ovenstående, at tænderne 5- og 6- på skadetidspunktet var betydelig svækkede på grund af ubehandlet caries. Tændernes svage tilstand har haft afgørende indflydelse på skadeforløbet, og du kan derfor alene få dækket halvdelen af udgiften til den endelige behandling.

Vi har lagt vægt på, at tanden 6+ manglende opheling efter en rodbehandling. Fra tandlægens journal af 28. juni 2010 fremgår det, at tanden 6+ er en risikotand, der kræver kronebehandling.

Du gik til tandlæge med hævelse/abces (betændelse) af tanden regio 6+ den 13. januar 2011 og i journal den 13. januar 2011 er der noteret, at tanden 6+ har meget lidt resttandsubstans. Tanden skal skånes, da der er risiko for fraktur (brud).

Det fremgår tillige af journalen af samme dato, at det var aftalt at lave en krone til 6+ snarest.

Den 20. januar 2011 forelå afbud fra dig til at lave aftryk af tanden 6+.

Det er således vores vurdering, at hændelsen den 4. juli 2011 ikke er årsag til, at din tand 6+ er fraktureret, og at du derfor ikke har pådraget dig en skade i tanden ud over, hvad din tand fejlede forud for hændelsen den 4. juli 2011.

Der kan under sagens behandling betales udgifter til sygebehandling, hvis behandlingen er nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse af arbejdsskadens følger. Erstatningen kan nedsættes eller helt bortfalde, hvis den aktuelle lægelige tilstand ikke udelukkende skyldes arbejdsskaden.

Sagsoplysninger

  • Dit forbund har oplyst, at skaden bør dækkes fuldt ud, idet du forud for skaden havde velholdte tænder.
  • Vi har bemærket os forbundets opfattelse af sagen. For så vidt angår vores vurdering, skal vi henvise til ovenstående begrundelse for afgørelsen.
  • Sag nr. 2 (1214661-12)
  • Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om, hvorvidt der kan ske dækning af udgifter til tandbehandling som følge af arbejdsskaden.
  • Vi har besluttet at behandle sagen principielt til en afklaring af årsag til og beskrivelse af det konkrete behandlingsbehov, når
  • 1) sikrede har forudbestående gener i sit tandsæt,
  • 2) eventuel fordeling af udgifterne til den relevante behandling
  • a. dels i relation til at sikrede havde forudbestående behandlingskrævende behov eller gener
  • b. dels at sikrede samlet får et forbedret tandsæt på grund af tandbehandlingen.
  • Resultatet er
  • • Du har ret til delvis dækning af udgifter til tandbehandling.
  • Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.
  • Der var enighed på mødet.
  • Forbundet har oplyst, at selv hvis dine tænder havde været fejlfrie, ville faldet fra en 2½ m høj stige givet gener i dine tænder.
  • Vi har bemærket os forbundets opfattelse af sagen. For så vidt angår vores vurdering, skal vi henvise til ovenstående begrundelse for afgørelsen.

Metadata

Retsområder

Arbejdsskadeloven

Nøgleord

ArbejdsskadeTandskaderFradragBehandlingsbehovForudbestående gener

Paragraffer

§ 4§ 12§ 15

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 36-19

Udgivet: 2019-06-26

Sikrede er som udgangspunkt omfattet af arbejdsskadeloven, når en skade opstår under en tjenesterejse. Dette gælder, når skaden opstår i direkte forbindelse til arbejdet, som udføres under tjenesterejsen. Det gælder også, når skaden opstår i nødvendi...

Ankestyrelsens principafgørelse 111-13

Udgivet: 2013-12-11

Der er som hovedregel ikke tale om behandlinger med varigt helbredende effekt i arbejdsskadesikringslovens forstand, når tilskadekomne går til psykolog for at lære at håndtere og leve med de smerter og de ændringer i livet, som en fysisk arbejdsskade...

Ankestyrelsens principafgørelse 5-19

Udgivet: 2019-02-09

Tab af erhvervsevne for personer der har pådraget sig en arbejdsskade den 1. januar 2006 eller senere, og er tilkendt fleksjob, beregnes som forskellen mellem den indtægt tilskadekomne ville have haft uden arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet med ti...