Ankestyrelsens principafgørelse 33-17

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at vi kan tage stilling til spørgsmålet om anerkendelse.

Hvad er afgørende for resultatet

Den konkrete bevisbedømmelse ved spørgsmålet om anerkendelse indebærer, at oplysningsgrundlaget skal være tilstrækkeligt. Der skal foreligge relevante lægelige oplysninger, som belyser, om der har været symptomer før hændelsen, og om der er forudbestående sygdomme, der har betydning for din aktuelle helbredstilstand.

Du fik ondt i ryggen, da du skulle løfte et barn op af en barnevogn. Løftet var skævt og akavet, da der var tale om en bred barnevogn, og barnet tillige var uroligt.

Der mangler lægelige oplysninger, som kan belyse om du havde ryggener forud for skaden og om der er sket en forværring af smerterne i forbindelse med ulykken.

Det fremgår af lægeerklæring I, at der er stillet diagnoserne diskusprolaps og slidgigt. Egen læge oplyser endvidere, at du før 2002 havde en indlæggelse på Gentofte Sygehus, men at lægen ikke har oplysninger herom.

Oplysningerne fremgår særligt af lægeerklæring I fra Sanne Ohland-Andersen 29. september 2015.

Om reglerne

Vi kan hjemvise en sag, når der mangler væsentlige oplysninger, når der er indkommet nye væsentlige oplysninger af betydning for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings oprindelige afgørelse, når der er væsentlige sagsbehandlingsfejl eller hjemmelsmangler i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse eller når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke har taget stilling til sagen i sin helhed.

En hjemvisning er en ophævelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, og en hjemvisning medfører, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal træffe en ny afgørelse i sagen.

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Når vi vurderer, om ulykkesbegrebet er opfyldt, foretager vi en konkret bevisbedømmelse og afvejer, hvilke beviser, der taler henholdsvis for og imod en årsagssammenhæng mellem hændelse/påvirkning og personskade.

De elementer, der indgår i bevisbedømmelsen, kan være:

•

tidsmæssig sammenhæng

•

kontakt til læge eller anden behandler – og hvornår

•

længerevarende gener, eller gener, der er svundet efter relevant behandling

•

relevante behandlinger

•

forudbestående sygdom, der gav symptomer før hændelsen/påvirkningen

•

forudbestående sygdom, der er konstateret efter hændelsen, og som ikke gav symptomer før

•

symptomernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen

•

en relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (egnethed)

Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadeloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Det er den sikrede der skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk sygdom i et omfang, der i sig selv udgør en personskade.