Ankestyrelsens principafgørelse 256-10

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse om, hvem der er forsikringsselskab i NN’s sag om en skade den 16. januar 2008, der indtraf under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Resultatet er

–

A forsikringsselskab er rette forsikringsselskab

Vi er således kommet til samme resultat Arbejdsskadestyrelsen.

Spørgsmålet om rette forsikringsselskab beror på spørgsmålet om, hvorvidt NN har været til nytte for B arbejdsgiver.

Arbejdsskadestyrelsen traf 25. juni 2009 afgørelse om, at den anmeldte skade af 16. januar 2008 kunne anerkendes som ulykke i medfør af lov om arbejdsskadesikring. Arbejdsskadestyrelsen fandt, at B arbejdsgiver var sikringspligtig arbejdsgiver. B arbejdsgiver havde tegnet arbejdsskadesikring i forsikringsselskabet A forsikringsselskab.

Vi har lagt til grund, at NN i perioden 15. oktober 2007 til 7. marts 2008 deltog i tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 32 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats iværksat af C kommune. Vi har videre lagt til grund, at NN kom til skade den 16. januar 2008 under deltagelse i dette tilbud. NN modtog kontanthjælp.

Det fremgår af lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 113, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, herunder at det ved personens tilskadekomst under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 er en betingelse for erstatning, at skaden ikke er dækket af en anden forsikring. Erstatningen udredes efter reglerne i arbejdsskadelovgivningen.

I bekendtgørelse om erstatning m.m. ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering og tilbud om virksomhedspraktik fremgår det, at kommunen yder erstatning m.m. for følger af arbejdsskader opstået under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats og virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11. Det fremgår ligeledes, at sager om erstatning m.m. skal behandles efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring med de ændringer, der følger af §§ 1, 5 og 6.

Af lov om arbejdsskadesikring fremgår det, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan loven skal gælde for uddannelsessøgende eller andre personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads som led i et udannelses- eller praktikforløb m.v.

I medfør af lov om arbejdsskadesikring er udstedt bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl. Ifølge dennes § 1, stk. 1, nr. 8, gælder lov om arbejdsskadesikring for deltagere i tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. § 113 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Ifølge § 2 er praktikværten/arbejdsgiverne sikringspligtig arbejdsgiver for de i § 1, nr. 7 og 12, samt for de i note 1 nævnte personer.

I lov om arbejdsskadesikring § 2, stk. 1 indfortolkes et nyttekriterium. Dette nyttekriterium går ud på, at personer, der ansættes til at udføre et stykke arbejde, hvad enten det er lønnet eller ulønnet, varigt, midlertidigt eller forbigående, skal være til nytte for deres arbejdsgiver. Er personen ikke til nytte, er vedkommende ikke omfattet af lov om arbejdsskadesikring, og det er således ikke arbejdsgivers forsikringsselskab, der skal udrede en eventuel erstatning ved tilskadekomst.

Det følger af ovenstående, at personer udsendt i tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 32 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af arbejdsskadelovgivningen, herunder ovennævnte nyttekriterium. Dette betyder, at såfremt personen opfylder nyttekriteriet i lov om arbejdsskadesikring, falder personen uden for den særlige erstatningsordning i lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 113, idet skaden i så fald er dækket af en anden forsikring i form af arbejdsgivers arbejdsskadeforsikring.

Undtagelsen fra denne hovedregel er personer udsendt i virksomhedspraktik efter § 42 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Disse er undtaget fra nyttekriteriet, da note 1, jf. ovenfor, fritager personer udsendt i virksomhedspraktik. Begrundelsen for dette er, at ordningen med virksomhedspraktik har forrang i forhold til lov om arbejdsskadesikring.

Da NN er udsendt efter § 113, jf. § 32 i tilbud om vejledning og opkvalificering, er NN således omfattet af lov om arbejdsskadesikring. Dette medfører, at nyttekriteriet i lov om arbejdsskadesikring § 2, stk. 1, finder anvendelse i sagen.

Dette betyder, at hvis NN har været til nytte for B arbejdsgiver gælder de almindelige regler efter lov om arbejdsskadesikring, og det er således A forsikringsselskab, der er forsikringsselskab. Antages det derimod, at NN ikke har været til nytte for B arbejdsgiver, er det C Kommune, der skal udrede en eventuel erstatning efter den særlige erstatningsordning i lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 113.

Vi vurderer, at NN har været til nytte for B arbejdsgiver.

Vi har lagt vægt på, at B arbejdsgiver har oplyst, at en anden skulle udføre NN’s arbejdsopgaver, hvis ikke NN gjorde det. Vi har desuden lagt vægt på, at NN kom til skade den 16. januar 2008 i den periode, hvor NN var ved B arbejdsgiver. NN skulle ved B arbejdsgiver udføre arbejdsopgaver i form af flytning af diverse vvs artikler.

Det er indgået i vores vurdering af sagen, at B arbejdsgiver har udtalt, at de ikke har haft nytte af NN, der blot kom nogle timer og gik igen uden at lave noget. Derudover har de oplyst, at NN ikke mødte på kontoret, den dag skaden skete.

Vi finder dog, at NN har udført et arbejde for B arbejdsgiver, og at arbejdsskaden var årsag til, at arbejdsforholdet blev afbrudt, hvorfor A forsikringsselskab er rette forsikringsselskab.