Ankestyrelsens principafgørelse 122-11

Afgørelse i NNs sag om sygedagpenge

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse om Beskæftigelsesankenævnets kompetence til at behandle en klage fra A Kommune, Personale over en afgørelse truffet af A Kommune, Socialcenter.

Resultatet er

• Vi tiltræder Beskæftigelsesankenævnets afgørelse

• Beskæftigelsesankenævnet kunne således ikke behandle klagen fra A Kommune, Personale.

Der var enighed på mødet.

Beskæftigelsesudvalget lægger til grund, at A Kommunes, Personale og Socialcentret i samme kommune begge arbejder og træffer afgørelser under delegation fra samme kommunalbestyrelse, og at kommunens personalekontor og sygedagpengekontor således er en del af samme enhedsforvaltning.

Beskæftigelsesudvalget lægger yderligere til grund, at ansvaret og styringen af beskæftigelsesindsatsen fra 1. januar 2007 har påhvilet kommunalbestyrelsen, og at kommunalbestyrelsen fra denne dato fik kompetence til at behandle personsager om sygedagpenge.

Beskæftigelsesudvalget finder derfor, at personalekontoret i A Kommune ikke har den fornødne retlige interesse i at klage over afgørelsen fra sygedagpengekontoret i samme kommune, og at personalekontoret dermed ikke har ret til at klage, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 60, stk. 2.

At kommunen ikke har ret til at klage over sine egne afgørelser berører naturligvis ikke en borgers ret til at klage over en afgørelse om borgerens ret til sygedagpenge, uanset om borgeren arbejder i den kommune, hvor borgeren bor.

Det berører heller ikke en kommunes ret til at klage over en anden kommunes afgørelse i tilfælde, hvor en ansat i en kommune er bosat i en anden kommune.

Beskæftigelsesudvalget skal yderligere tilkendegive, at der ved afgørelsen er tale om en lovfortolkning, som alene har virkning for fremtidige afgørelser.