Ankestyrelsens principafgørelse 48-17
Beskrivelse
Det er kun lønindtægten fra arbejde udført i en ledighedsydelsesperiode, der skal fradrages i ledighedsydelsen. Hvis arbejdet er udført i en periode uden ledighedsydelse, f.eks. inden borgeren blev visiteret til fleksjob, skal lønindtægten ikke fradr...
Journalnummer
2016-4034-28372
Indhold
Afgørelse
Sag nr. 1, j.nr. 2016-4034-28372
Du har klaget over Kommunes afgørelse om fradrag i ledighedsydelse. Kommunen afgjorde sagen den 19. april 2016.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
•
Kommunen havde ikke ret til at foretage fradrag i din ledighedsydelse for udbetalingen i december måned 2015 af tabt arbejdsfortjeneste.
Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at dine indtægter i form af tabt arbejdsfortjeneste ikke skal fradrages i din ledighedsydelse.
Vi vurderer i den forbindelse, at dine indtægter er for en periode, inden du begyndte at modtage ledighedsydelse.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du har indtægter i form af tabt arbejdsfortjeneste med kr. 87.327,05, og at disse indtægter er for perioden fra den 1. september 2013 til den 28. februar 2014.
Vi lægger videre vægt på, at du først begyndte at modtage ledighedsydelse den 17. august 2015.
Vi bemærker, det er optjeningstidspunktet, der er afgørende for, om en lønindtægt eller indtægt, som træder i stedet for lønindtægt, skal medføre fradrag i ledighedsydelse.
Om reglerne
Efter reglerne medfører indtægter, der træder i stedet for lønindtægter, fradrag i ledighedsydelsen, herunder indtægter i form af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Sag nr. 2, j.nr. 2016-4034-32652
Du har klaget over Kommunes afgørelse om tilbagebetaling af ledighedsydelse. Kommunen afgjorde sagen den 23. marts 2016.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
•
Kommunen havde ret til at foretage fradrag i din ledighedsydelse for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 11. august 2015 til den 26. november 2015.
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.
Begrundelse for afgørelsen om fradrag for tabt arbejdsfortjeneste
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at dine indtægter i form af tabt arbejdsfortjeneste skal fradrages i din ledighedsydelse.
Vi vurderer også, at kommunen har beregnet dit fradrag korrekt.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du har indtægter i form af tabt arbejdsfortjeneste med kr. 486.688 for perioden fra den 1. juli 2013 til den 26. november 2015.
Vi lægger videre vægt på, at du siden 11. august 2015 har modtaget ledighedsydelse.
Den udbetalte tabte arbejdsfortjeneste for perioden fra den 11. august 2015 til den 26. november 2015 skal derfor fradrages i ledighedsydelsen for samme periode.
Vi lægger tillige vægt på, kommunen på baggrund af oplysninger fra forsikringsselskabet opgjort, at du har fået udbetalt kr. 21.045,30 i tabt arbejdsfortjeneste for perioden fra den 11. august 2015 til den 26. november 2015.
Heraf skal der ske fradrag med 30 %, hvilket udgør kr. 6.313,59.
Om reglerne
Efter reglerne nedsættes ledighedsydelsen med lønindtægten, hvis en modtager af ledighedsydelse har arbejde af kortere varighed.
Indtægter, der træder i stedet for lønindtægter medfører fradrag i ledighedsydelsen, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Efter reglerne sker der fradrag i ledighedsydelsen med 30 pct. af løn og anden indkomst, der træder i stedet for lønindkomst, indtil bruttoindkomsten inkl. arbejdsgiverens og den fleksjobvisiteredes eget pensionsbidrag udgør 13.446 kr. (2014-niveau) og med 55 pct. af indtægten derover.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2016-08-31
Generelt om særlig støtte En borger, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan efter aktivloven få særlig støtte. Det er en betingelse for at få særlig støtte, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold (-dvs. en social b...
Udgivet: 2013-07-10
Når en modtager af ledighedsydelse holder ferie med ledighedsydelse, skal ledighedsydelsen beregnes på samme måde, som hvis der ikke blev holdt ferie. Det fremgår af aktivlovens regel om ledighedsydelse under ferie, at personer, derafholder ferie i p...
Udgivet: 2015-12-22
Det er en betingelse for bevilling af fleksjob på hidtidig arbejdsplads (fastholdelsesfleksjob), at personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Den pågældende...