Ankestyrelsens principafgørelse 81-09

Lovhenvisninger

• Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 74e, stk. 6

Afgørelse

Information

• En borger, der modtog ledighedsydelse, var ikke enig med kommunen i det beløb, han havde fået udbetalt i en måned, hvor han havde holdt 2 ugers ferie med ledighedsydelse.
• Kommunen havde meddelt borgeren, at kommunen beregnede ledighedsydelse/ferie efter aktivlovens § 74 d, stk. 2, hvorefter ydelsen ikke kunne udgøre mere end 91 procent eller mindre end 82 procent af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, som var maximum kr. pr. uge 3.110 og minimum kr. pr. uge 2.800.
• Kommunen havde i et tidligere tilfælde, hvorborgeren også modtog ledighedsydelse og havde holdt ferie med ledighedsydelse, udbetalt differencen mellem den udbetalte ledighedsydelse/ferie og den udbetaling,han normalt fik.
• Kommunen angavsom årsag til, at der var forskel i beregningen, at beregning af ledighedsydelse pr. måned var 3.110kr. gange 52 divideret med12lig13. 476 kr., uanset hvor mange uger/dage, dervar i måneden, hvorimod kommunen i en brudt månedfandt, at beregningen skulle skepr. uge lig3. 110 kr. gangeuge/dage.
• Kommunen brugte således en måde at beregne ledighedsydelsen på, når borgeren ikke holdt ferie, og en anden beregningsmåde, når borgeren holdt ferie.
• Beskæftigelsesankenævnetfandt, atledighedsydelsen var korrekt beregnet.
• Nævnet henviste til aktivlovens § 74 e, stk.6, jf. aktivlovens § 74 d, stk. 2.
• Nævnet lagde herved vægt på, at det fremgik af aktivlovens § 74 e, stk. 6, jf. § 74 d, stk. 2, at til en person, der holdt ferie i perioder med ledighedsydelse, udbetaltes en ledighedsydelse, der svarede til det, den pågældende hidtil havde modtaget.
• Nævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik af aktivlovens § 74 d, stk. 1, at ledighedsydelsen skulle ydes for indtil 5 dage om ugen.
• Derved ville der i måneder med flere dage, 31 dage være en forskellig udbetaling i forhold til måneder med færre dage, 28, 29 eller 30 dage.
• Nævnet anførte afslutningsvis, at borgeren derfor ville opleve en differentieret udbetaling fra måned til måned, men at ydelsen for perioder med 5 dage ville være den samme, hvilket ifølge sagens akter var 3.110 kr.
• Borgerens forbund klagede påvegne af borgerenover beskæftigelsesankenævnets afgørelse til Ankestyrelsen.
• Forbundet anførte i klagen, at det økonomisk pludselig kunne betale sig at spekulere i at afholde ferie i måneder med flest arbejdsdage.
• Forbundet fandt ikke, at det kunne have sin rigtighed, at der skulle være forskel på det månedlige udbetalte ledighedsydelsesbeløb. Forbundethenviste til, at det af aktivlovens § 74 e, stk. 6 fremgik, at personer, der afholdt ferie i perioder med ledighedsydelse, skulle have udbetalt en ledighedsydelse, der svarede til det, den pågældende hidtil havde modtaget.
• Forbundetanførte endvidere, at borgerensferieafholdelse samlet set havde betydet en indtægtsnedgang på 1.036 kr. brutto, idetborgeren i denmåned, hvorhan havdeholdt ferie i 2 uger, kun fik udbetalt 12.440 kr. i ledighedsydelse mod en normal månedlig ledighedsydelse på 13.476 kr.
• Beskæftigelsesankenævnetfastholdt ved genvurderingensin afgørelse.
• Sagen blev behandlet i principielt mødetil belysning af praksis for beregning af ledighedsydelse under ferie.