Ankestyrelsens principafgørelse 70-17

Sag nr. 1, j.nr. 2016-2123-56150

Resultatet er:

•

Du har ret til dækning af driftsudgifter til bil ved den ordinære kørsel.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen skal nu udmåle dine løbende driftsudgifter til bil ved den ordinære kørsel. Kommunen kontakter dig.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du ikke ville have haft bil, hvis du ikke havde haft en funktionsnedsættelse.

Kommunen skal derfor træffe en ny afgørelse om udmåling af dine merudgifter til kørsel og bilforsikring.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at du er 21 år og enlig.

Du går aktuelt på højskole, men har folkeregisteradresse hos dine forældre, som bor 6 km uden for Aarhus C.

Vi lægger også vægt på, at kommunen tidligere har vurderet, at du ikke ville have haft bil.

Kommunen har ikke oplyst om forhold, der kan begrunde en ændret vurdering af, om du ville have haft bil, hvis du ikke havde haft en nedsat funktionsevne.

Vi er opmærksomme på, at du har et aktivt fritidsliv og derfor har et stort kørselsbehov.

Vi finder dog ikke, at det i sig selv kan begrunde, at du ville have haft bil, hvis du ikke havde haft en nedsat funktionsevne.

Det skyldes, at et større kørselsbehov hos personer med handicap kan være forårsaget af handicappet. Et stort kørselsbehov kan derfor kun indgå som et moment af flere i vurderingen af, om en person med handicap ville have haft bil.

At en person med handicap har en fast indtægt i form af fx førtidspension kan heller ikke i sig selv begrunde, at personen ville have haft bil.

Ved vurderingen af, om en person med handicap ville have haft bil, skal hele ansøgerens livssituation tages i betragtning. Der er således tale om en samlet vurdering i forhold til alder, civilstatus, beskæftigelse, uddannelse, bopælsforhold, husstandsstørrelse og behovet for mobilitet.

Vi finder det sandsynliggjort, at du med din nuværende alder og livssituation ikke ville have haft bil, hvis du ikke havde haft dit handicap.

Om en person uden sit handicap ville have haft bil, er dog en vurdering, der kan ændre sig over tid, afhængig af borgerens alder og livssituation.

Oplysningerne fremgår særligt af kommunens afgørelse og din klage.

Om reglerne

Det følger af servicelovens bestemmelse om dækning af nødvendige merudgifter, at tilskud kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.288 kr. om året (i 2016), svarende til 524 kr. om måneden.

Det er en betingelse for at medtage en udgift ved beregningen af de samlede merudgifter, at udgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Udgiften skal være nødvendig og overstige de udgifter, som andre uden en funktionsnedsættelse har.

Udmålingen af merudgifter beror på et skøn over de sandsynliggjorte merudgifter.

Når en borger på samme alder og i samme livssituation, men uden et handicap ikke ville have haft bil, skal borgeren som udgangspunkt have dækket alle nødvendige faste og variable driftsudgifter til både handicapbetinget og ordinær kørsel. Der skal dog ske fradrag i den ordinære kørsel for udgifter til offentlig transport.

Beregningen af udgifterne til både handicapbetinget og ordinær kørsel skal ske ud fra borgerens faktiske variable og faste udgifter til drift af bil.

Ved beregningen af udgiften til brændstof kan kommunen tage udgangspunkt i bilens officielle brændstofforbrug, selvom det afviger fra det faktiske. Kommunen skal dog forholde sig til, om der er konkrete objektive forhold, der gør, at der skal tages udgangspunkt i det faktiske brændstofforbrug. Det kan fx være nødvendige ekstra varmeanlæg som en særlig indretning i bilen.

Borgeren skal sandsynliggøre sit kørselsbehov. Omfanget af den ordinære kørsel fastsættes skønsmæssigt ud fra det behov, som andre på samme alder og i samme livssituation men uden et handicap har. Det betyder, at borgeren ikke har ret til at få dækket ethvert ordinært kørselsbehov, men at kommunen skønsmæssigt kan fastsætte et sædvanligt omfang. Kommunen kan i den forbindelse fx tage hensyn til at gensidige familiebesøg er sædvanlige.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Sag nr. 2, j.nr. 2016-2123-47563

Resultatet er:

•

Du har ikke ret til at få dækket alle dine driftsudgifter efter statens kørselstakst.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen er berettiget til at beregne dine driftsudgifter ved ordinær kørsel ud fra de faktiske udgifter.

Vi vurderer, at du ved dækning af de faktiske udgifter er kompenseret for dine driftsudgifter til bil ved ordinær kørsel.

Kommunen skal dog også dække dine faste og variable udgifter udover brændstoffet, når udgifterne opstår.

Kommunen kan i den forbindelse tage højde for, at du ved at få dækket din handicapbetinget kørsel efter statens kørselstakst, allerede er blevet delvist kompenseret for fremtidige variable udgifter.

Hvis kommunen på et senere tidspunkt vil fradrage i konkret opståede driftsudgifter, skal kommunen lave en tydelig opgørelse af i hvilket omfang, du allerede har fået dækket en del af udgiften via statens kørselstakst.

Hvad er afgørende for resultatet

Kommunen har vurderet, at du ikke ville have haft bil, hvis du ikke havde haft et handicap.

Du skal derfor som udgangspunkt have dækket alle dine nødvendige faste og variable driftsudgifter til bil.

Det betyder, at du udover brændstof også skal have dækket udgifter til bl.a. reparationer, når de konkret opstår.

Reglerne om merudgifter indeholder ikke hjemmel til, at Ankestyrelsen kan pålægge kommunen at anvende en bestemt beregningsmetode, hvis kommunen på anden vis sikrer, at du bliver kompenseret for dine merudgifter.

Hvis du får dækket al din kørsel efter statens kørselstakst, kan du blive overkompenseret, når du senere hen får dækket fx en konkret reparationsudgift.

Vi er opmærksomme på, at du som følge af dækningen af de faktiske udgifter får en lavere løbende ydelse, end hvis dine driftsudgifter var blevet dækket efter statens kørselstakst.

Det ændrer ikke ved resultatet, da det afgørende er, at du bliver kompenseret for de merudgifter, du aktuelt har.

Oplysningerne fremgår særligt af kommunens afgørelse og din klage.

Om reglerne

Det følger af servicelovens bestemmelse om dækning af nødvendige merudgifter, at tilskud kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.288 kr. om året (i 2016), svarende til 524 kr. om måneden.

Det er en betingelse for at medtage en udgift ved beregningen af de samlede merudgifter, at udgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Udgiften skal være nødvendig og overstige de udgifter, som andre uden en funktionsnedsættelse har.

Udmålingen af merudgifter beror på et skøn over de sandsynliggjorte merudgifter.

Den nærmere beregning af driftsudgifter til bil afhænger dels af, om borgeren ville have haft bil, dels af, om borgerens bil er særlig stor og driftsmæssig dyr i forhold til personbiler af almindelig størrelse. Der kan fx være tale om højere vedligeholdelsesudgifter og brændstofudgifter, og højere udgifter til udligningsafgift og forsikringspræmie. Disse ekstraudgifter vil kunne dækkes som merudgifter.

Når det er fastlagt, om borgeren ville have haft bil eller ej, og/eller om borgerens bil er særlig stor og driftsmæssig dyr, skal kommunen se på, hvilken type kørsel, der er tale om. Der kan være tale om handicapbetinget kørsel, ordinær kørsel eller privatkørsel.

Når driftsudgifter til bil skal beregnes, er det i nogle tilfælde nødvendigt at skelne mellem, om der er tale om faste eller variable udgifter.

Faste udgifter til bil er udgifter, som man har uanset kørselsomfang, fx forsikring og grøn ejerafgift. Faste udgifter til bil kan kun dækkes, hvis en borger uden sit handicap ikke ville have haft bil, eller ikke ville have haft en ekstra bil. Og hvis borgerens bil er særlig stor og driftsmæssig dyr som følge af handicappet. I andre tilfælde vil der være tale om udgifter, som borgeren ville have uanset sit handicap.

Variable udgifter til bil er udgifter, hvor størrelsen på udgiften afhænger af kørselsomfanget, fx brændstof, reparation, dæk m.v. I hvilket omfang en borger kan få dækket variable udgifter til bil, afhænger af den enkelte situation.

Hvis det kan sandsynliggøres, at en borger på samme alder og i samme livssituation men uden et handicap ikke ville have haft bil, skal borgeren som udgangspunkt have dækket alle nødvendige faste og variable driftsudgifter til både handicapbetinget og ordinær kørsel. Det gælder uanset, om der er tale om en almindelig personbil eller en kassebil. Der skal dog ske fradrag i den ordinære kørsel for udgifter til offentlig transport.

Beregningen af udgifterne til både handicapbetinget og ordinær kørsel skal ske ud fra borgerens faktiske variable og faste udgifter til drift af bil.

Ved beregningen af udgiften til brændstof kan kommunen tage udgangspunkt i bilens officielle brændstofforbrug, selvom det afviger fra det faktiske. Kommunen skal dog forholde sig til, om der er konkrete objektive forhold, der gør, at der skal tages udgangspunkt i det faktiske brændstofforbrug. Det kan fx være nødvendige ekstra varmeanlæg som en særlig indretning i bilen.

Værditab på bilen skal ikke indregnes i den løbende merudgiftsydelse. Det skyldes, at et eventuelt værditab først kan konstateres ved udskiftning af bilen.

Ved handicapbetinget kørsel kan der ikke fradrages for sparet offentlig transport, da borgeren uden sit handicap ikke ville have haft transportudgiften.

I opgørelsen af nødvendige merudgifter til bil ved ordinær kørsel skal kommunen fratrække sparede transportudgifter. Det betyder, at de udgifter, som andre uden et handicap har til offentlig transport til ordinær kørsel skal fratrækkes den samlede opgørelse.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Sag nr. 3, j.nr. 2016-2123-02689

Resultatet er:

•

Du har ikke ret til dækning af udgiften til serviceeftersyn.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at udgiften til serviceeftersyn af din bil ikke er en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at der er tale om et løbende og ikke-lovpligtigt serviceeftersyn af din bil.

Der er ikke tale om, at der er opstået en konkret mangel ved bilen, som du skal have efterset.

Kommunen har oplyst dig om, at du kan få dækket udgiften til reparationer, når der opstår et konkret behov herfor.

Vi lægger til grund, at kommunen har vurderet, at du ikke ville have haft bil, hvis du ikke havde haft en nedsat funktionsevne. Du skal derfor som udgangspunkt have dækket alle nødvendige driftsudgifter til din bil.

Vi finder dog ikke, at den ansøgte udgift til serviceeftersyn er en nødvendig driftsudgift.

Om reglerne

Det følger af servicelovens bestemmelse om dækning af nødvendige merudgifter, at tilskud kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.288 kr. om året (i 2016), svarende til 524 kr. om måneden.

Det er en betingelse for at medtage en udgift ved beregningen af de samlede merudgifter, at udgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Udgiften skal være nødvendig og overstige de udgifter, som andre uden en funktionsnedsættelse har.

Udmålingen af merudgifter beror på et skøn over de sandsynliggjorte merudgifter.

Når borger søger om dækning af konkrete driftsudgifter til bil, skal kommunen - ligesom ved andre typer merudgifter - vurdere, om driftsudgiften er nødvendig.

Det betyder, at lovpligtige og/eller nødvendige foranstaltninger i forbindelse med den sikkerhedsmæssige drift af bilen kan dækkes som nødvendige merudgifter hos de borgere, der ikke ville have haft bil, eller de, der har en kassebil, og hvor udgiften er højere end ved en almindelig personbil.

Der kan fx være tale om serviceeftersyn, der er påkrævet, for at bevare fabriksgarantien, eller nødvendige reparationer, der opstår som følge af et evt. serviceeftersyn, og som er påkrævet, for at bilen kan anvendes forsvarligt. Der kan også være tale om en udgift til vinterdæk, fx i de tilfælde, hvor borgerens kassebil ikke kan anvendes forsvarligt uden brug af vinterdæk.

Det betyder dog samtidigt, at ikke-lovpligtige og valgfrie foranstaltninger, der ikke er nødvendige for den sikre drift af bilen, ikke kan dækkes som nødvendige merudgifter. Det kan fx være udgifter til at få foretaget et serviceeftersyn, og abonnement til vejhjælp.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Sag nr. 4, j.nr. 2016-2122-57431

Resultatet er:

•

Du har ikke ret til dækning af udgiften til selvrisiko ved skaden på din bil.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at din udgift til selvrisiko som følge af en skade på din bil ikke er en nødvendig merudgift som følge af din nedsatte funktionsevne.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at din hjælper ved et uheld har forårsaget en skade på din bil.

Skaden er derfor opstået som følge af din hjælpers uagtsomme kørsel, og ikke som følge af din nedsatte funktionsevne.

Om reglerne

Det følger af servicelovens bestemmelse om dækning af nødvendige merudgifter, at tilskud kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.288 kr. om året (i 2016), svarende til 524 kr. om måneden.

Det er en betingelse for at medtage en udgift ved beregningen af de samlede merudgifter, at udgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Udgiften skal være nødvendig og overstige de udgifter, som andre uden en funktionsnedsættelse har.

Udmålingen af merudgifter beror på et skøn over de sandsynliggjorte merudgifter.

Når en borger på samme alder og i samme livssituation, men uden et handicap, ikke ville have haft bil, skal borgeren som udgangspunkt have dækket alle nødvendige faste og variable driftsudgifter til både handicapbetinget og ordinær kørsel.

Udgifter som følge af skader på bilen kan dog ikke dækkes som nødvendige merudgifter, hvis skaden opstår som følge af førerens uagtsomhed. Det skyldes, at skaden i de tilfælde ikke er en følge af borgerens handicap, men en følge af førerens kørsel.

Hvis skaden derimod er hændelig, vil udgifterne kunne dækkes hos de borgere, der ikke ville have haft bil, eller de, der har en kassebil, der bevirker en højere udgift i forbindelse med skaden. Der kan fx være tale om et stenslag på bilens forrude.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

-------------------------