Ankestyrelsens principafgørelse 55-16

GældendeÅr: 2016Udgivet: 2016-09-09

Beskrivelse

Når en selvstændig erhvervsdrivende pådrager sig en arbejdsskade, og der skal træffes afgørelse om spørgsmålet om tab af erhvervsevne, tages der udgangspunkt i virksomhedens resultater og eventuel anden arbejdsfortjeneste før og efter arbejdsskaden. ...

Journalnummer

2014-5018-34925

Indhold

Afgørelse

Sag 1: 2014-5018-15291

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse i spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden den 4. november 2008, hvor du pådrog dig et brud i venstre fod.

Resultatet er

Du har ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen om afslag på erstatning for tab af erhvervsevne

Ankestyrelsen vurderer, at arbejdsskaden ikke har nedsat din erhvervsevne med 15 procent eller derover.

Vi vurderer endvidere, at din virksomheds negative resultater i årene forud for arbejdsskaden ikke er retvisende for din indtjeningsevne på skadestidspunktet.

Vi har lagt vægt på, at du havde drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i omkring 3½ år, da arbejdsskaden indtraf. [Virksomheden] havde på dette tidspunkt ikke genereret overskud, og du havde heller ikke oppebåret løn fra virksomheden. I årene forud for arbejdsskaden havde du således alene indtjening fra din tjenestemandspension.

Vi har også lagt vægt på, at indtjeningen fra tjenestemandspensionen ikke afspejler værdien af din arbejdsindsats.

Vi har på denne baggrund foretaget en skønsmæssig vurdering af din erhvervsevne.

Vi gør opmærksom på, at oplysningerne om din anden virksomhed, […], ikke er indgået i behandlingen af din sag, da du har oplyst, at der ikke er knyttet aktivitet til denne virksomhed.

Vores vurdering af din erhvervsevne

Vi har lagt vægt på, at du som følge af arbejdsskaden har skånebehov for gående og stående arbejdsfunktioner. Du har endvidere behov for pauser i løbet af arbejdsdagen.

Det er indgået i vurderingen, at du har fået tilkendt godtgørelse for varigt mén på 20 procent. Vi har senest, ved afgørelse af […] vurderet, at du ikke er berettiget til yderligere godtgørelse for varigt mén. Du har aktuelt gener i form af udtalte smerter ved belastning på siden af anklen og under foden, svært nedsat bevægelighed, halten, muskelsvind i læggen og nedsat gangdistance.

Vi finder det på denne baggrund godtgjort, at arbejdsskaden har medført skånehensyn for arbejdsfunktioner, som udgør en stor del af arbejdet i butik.

Ved vurderingen af din indtjeningsevne på skadestidspunktet, har vi inddraget statistiske oplysninger. Dette skyldes, at du ikke har haft en reel indtjening fra din virksomhed forud for arbejdsskaden.

Ifølge statistik fra www.lonstatistik.dk, tjener en butiksassistent på det ordinære arbejdsmarked med 7,7 års erfaring gennemsnitligt omkring 246.000 kroner årligt eksklusiv ATP og pension. En butikschef med samme erfaring tjener omkring 360.000 kroner årligt eksklusiv ATP og pension.

Vi vurderer, at du med arbejdsskadens følger ikke vil være i stand til at opretholde en indtjening svarende til 246.000-360.000 kroner årligt med butiksarbejde.

Du har imidlertid en række andre personlige og faglige kvalifikationer, som er relevante i forhold til vurderingen af din indtjeningsevne med arbejdsskadens følger.

Vi har således lagt vægt på, at du oprindeligt er uddannet kontorassistent, og løbende har efteruddannet dig. Du har stor erfaring inden for flere forskellige brancher, og dit seneste ansættelsesforhold var en lederstilling hos […]. Du har herudover bred erfaring med drift af diverse virksomheder samt varetagelse af bestyrelsesposter.

Vi vurderer, at arbejdsskaden ikke har medført relevante skånebehov for kontorarbejde eller siddende arbejdsfunktioner i øvrigt.

Ifølge organisationsaftale for kontorfunktionærer i HK Stat (2013-2015), har kontorfunktionærer i løngruppe 3 en årlig basisindkomst på mellem 299.000 og 370.000 kroner eksklusiv ATP og pension, samt uden der er taget højde for individuelle tillæg mv.

Vi vurderer samlet, at du med din erhvervsmæssige baggrund og erfaring burde være i stand til at opretholde en indtjening af en størrelse, hvormed du ikke har et erstatningsberettigende tab.

Vi bemærker, at vi er opmærksomme på, at din advokat ved brev […] har oplyst, at du med virkning fra 30. november 2014 er ophørt med at drive selvstændig virksomhed. Vi gør opmærksom på, at det ikke ændrer på ovenstående vurdering, om din virksomhed er ophørt, da vi vurderer, at du kan opretholde en indtjening på anden vis.

Om reglerne

Erstatning for tab af erhvervsevne kompenserer for, at arbejdsskaden har forringet tilskadekomnes evne til at tjene penge ved arbejde. Tilskadekomne har bevisbyrden for, at evnen er forringet med mindst 15 procent. Hvis erhvervsevnetabet med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden, har den tilskadekomne ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne.

Sag 2: 2014-5018-34925

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne som følge af din kroniske lænderyglidelse.

Resultatet er

Du har ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen om tab af erhvervsevne

Vi vurderer, at du ikke har et indtægtstab på 15 procent eller mere som følge af arbejdsskaden.

Arbejdsskadestyrelsen har […] anerkendt din kroniske lænderygsygdom som en erhvervsbetinget lidelse. Du har ved samme afgørelse fået tilkendt godtgørelse for varigt mén på 5 procent for lette, daglige smerter.

I perioden 1977 til 2006 var du beskæftiget som selvstændig fisker. Din virksomhed blev siden 1998 drevet som anpartsselskab, hvor du ejede 50 procent af anparterne. Du var ansat som lønmodtager i selskabet.

Du har siden ophøret af din virksomhed været ansat som truckfører hos […]. Du har skånebehov i forhold til løftearbejde samt gående og stående arbejde.

Du anmeldte din sygdom den 9. februar 2012.

Vores vurdering af indtjeningsevnen frem til ophør af selvstændig virksomhed

I 2006 ophørte din selvstændige virksomhed. Det fremgår af virksomhedens regnskaber, at resultaterne i årene 2003-2005 var væsentligt lavere end i 2001 og 2002.

Du har i spørgeskemabesvarelse […] oplyst, at du i en periode på 6-7 år frem til virksomhedens ophør kun var med på havet hver anden gang, da dit helbred ikke kunne holde til det hårde arbejde.

Din advokat har i spørgeskemabesvarelsen […] anført, at arbejdsskademyndighederne bør inddrage en periode på 8 år forud for ophøret af den selvstændige virksomhed for herved at opnå et retvisende billede af din indtjeningsevne forud for erhvervssygdommens indtræden.

Når særlige forhold har gjort sig gældende, fastsættes årslønnen eller indtjeningsevnen skønsmæssigt. Svingende resultater i virksomheden vil som udgangspunkt udgøre et særligt forhold. Det er de samme principper, der gør sig gældende ved fastsættelse af årsløn og ved vurderingen af indtjeningsevnen. Der fastsættes dog kun en årsløn, såfremt skadelidte har ret til erstatning for tab af erhvervsevne.

Ved vurderingen af indtjeningsevnen forud for arbejdsskaden for selvstændige erhvervsdrivende tages normalt udgangspunkt i virksomhedens gennemsnitlige resultater før finansielle poster og efter afskrivninger, samt eventuel anden arbejdsfortjeneste i en periode på 3-5 år forud for arbejdsskaden (gennemsnitsmetoden).

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at årslønnen normalt opgøres på grundlag af de seneste 3, eventuelt 5 års indtjening. Vi finder, at en periode på 5 år er tilstrækkeligt til at korrigere for de svingende resultater forud for virksomhedens ophør.

Vi har lagt vægt på, at virksomhedens resultater og din lønindkomst i perioden 2001-2005 ikke synligt har været påvirket af en mindre aktivitet i virksomheden fra din side, sammenlignet med resultaterne i 1998-2000. Virksomhedens resultater var ligeledes svingende igennem alle årene.

Vi har også lagt vægt på, at der foruden dig og din bror var ansat en besætning. Virksomhedens resultater har således været udtryk for hele besætningens arbejdskraft.

Vi finder det på denne baggrund ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at virksomhedens resultater i en periode på 6-7 år frem til ophøret var påvirket i negativ retning på grund af mindre aktivitet i virksomheden fra din side. Derfor tager vi ved vurderingen ikke udgangspunkt i en 8-årig periode, som ønsket af din advokat.

Vi har opgjort din indkomst i perioden 2001-2005 således:

 

Din andel af resultatet før finansielle poster (ApS)

Løn fra ApS

Pension

 

2001

197.294 kr.

282.370 kr.

93.066 kr.

= 572.730 kr.

2002

311.200 kr.

354.707 kr.

95.286 kr.

= 761.193 kr.

2003

-560.730 kr.

369.143 kr.

58.242 kr.

= -133.345 kr.

2004

-430.540 kr.

326.648 kr.

59.207 kr.

= -44.685 kr.

2005

-148.474 kr.

206.291 kr.

60.034 kr.

= 117.851 kr.

Din gennemsnitlige indtjening i perioden 2001-2005 var på denne baggrund 254.749 kroner.

Vi inddrager de negative resultater i opgørelsen over indtjeningen. Vi finder, at dette er mest retvisende, idet metoden afspejler din reelle indtjening i perioden. Herefter foretager vi en vurdering af, om denne indtjening er retvisende for din indtjeningsevne.

Indkomståret 2006 medtages ikke i opgørelsen af indtjeningen, idet virksomheden ophørte under modtagelse af ophugningsstøtte. Ophugningsstøtten må betragtes som en ekstraordinær regnskabspost, som ikke giver et retvisende billede af din indtjeningsevne.

Vi skønner, at du i anmeldelsesåret 2012 ville kunne have tjent omkring 330.000 kroner årligt, hvis man alene tager højde for den almindelige lønudvikling i perioden.

Opregulering fra midterste år (2003) til anmeldelsesåret 2012:

474.000 / 367.000 x 254.749 = 329.022

Ifølge www.ug.dk varierer fiskeres indkomst meget, og afhænger af forskellige faktorer som fangstværdien, havn, bådtype, fiskeriform mv. Det er derfor ikke muligt at indhente statistiske oplysninger om gennemsnitsindkomst for denne branche.

Vi finder, at en indkomst i omegnen af 330.000 kroner årligt er af en sådan størrelse, at den må formodes at være retvisende for din indtjeningsevne, set i forhold til din erhvervsmæssige baggrund og erfaring.

Vores vurdering af din indtjeningsevne efter overgang til arbejde med skånehensyn

Vi vurderer, at du ikke har dokumenteret et erstatningsberettigende tab efter overgang til arbejde med skånehensyn for rygbelastende arbejdsfunktioner.

I 2012 var din reelle indtjening på 431.858 kr. Beløbet er inklusive pension og ATP-bidrag. Du har således formået at oppebære en indtjening, som er højere end den skønnede indtjening, hvis du ikke var ophørt som selvstændig.

Vi finder i lighed med Arbejdsskadestyrelsen, at overgangen til mindre rygbelastende arbejde er mere hensigtsmæssigt i forhold til dine ryggener. Vi vurderer således, at du iagttager din tabsbegrænsningspligt ved på denne måde at tilpasse dit arbejdsliv følgerne efter arbejdsskaden.

Om reglerne

Erstatning for tab af erhvervsevne kompenserer for, at arbejdsskaden har forringet tilskadekomnes evne til at tjene penge ved arbejde. Tilskadekomne har bevisbyrden for, at evnen er forringet med mindst 15 procent. Hvis der ikke er en lønnedgang på 15 procent eller derover, så har tilskadekomne ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne uanset omfanget af arbejdsskadens følger.

Når tilskadekomne har genoptaget arbejdet eller har fået nyt arbejde efter arbejdsskaden, tager vi udgangspunkt i en sammenligning af lønnen før og efter arbejdsskaden.

Metadata

Retsområder

Arbejdsskadeloven

Nøgleord

Underskudsgivende virksomhedSelvstændig erhvervsdrivendeÅrslønTab af erhvervsevne

Paragraffer

§ 2§ 7§ 1§ 17

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 13-12

Udgivet: 2013-07-10

Det er en betingelse for at anerkende ikke-allergisk astma, at der er dokumentation for, at skadelidte har flere astmaanfald på arbejde end i arbejdsfri perioder. Anfaldene kan dokumenteres enten ved peakflowmonitorering på arbejde og i arbejdsfri pe...

Ankestyrelsens principafgørelse 37-14

Udgivet: 2014-06-13

En forælder, der har modtaget erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på grund af pasning af et sygt barn i hjemmet, er ikke omfattet af den sikrede personkreds i arbejdsskadeloven. Afgørende er, at der ikke er tale om et ansættelsesforhold mellem kom...

Ankestyrelsens principafgørelse 48-14

Udgivet: 2014-07-05

Hvis skadelidtes erhvervsevne var påvirket forud for arbejdsskaden, vil dette typisk give sig til udtryk i en lavere årsløn. Der kan derfor ikke også trækkes fra i det samlede tab af erhvervsevne, som følge af forudbestående funktionsindskrænkninger....