Ankestyrelsens principafgørelse 8-13

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om afklaring af, om en pensionist, der har fælles husførelse med en anden person, kan betragtes som enlig efter lov om social pension. Og om afklaring af, hvad der ligger i begrebet "ægteskabslignende forhold. "

Resultatet er

• at du ikke kan betragtes som enlig efter lov om social pension, fordi du har fælles husførelse med en anden person, og I vil kunne indgå ægteskab med hinanden, og

• at der ved ”ægteskabslignende forhold” forstås, at to personer har fælles husførelse og at der er tale om et samlivsforhold, der generelt set kan føre til ægteskab efter dansk ret.

Det betyder, at din pension skal beregnes på grundlag af din og din samlevers samlede indtægt.

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen finder, at du ikke kan betragtes som enlig efter lov om social pension.

Ægteskabslignende forhold

Ankestyrelsen finder, at der ved ”ægteskabslignende forhold” skal forstås, at to personer har fælles husførelse og at der er tale om et samlivsforhold, der generelt set kan føre til ægteskab efter dansk ret.

Fælles husførelse

Vi finder, at der ved vurderingen af, om der foreligger et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse, skal lægges vægt på, om ydelsesmodtageren opnår fordele ved at have et forhold til en anden person. Det afgørende ved vurderingen er, om fordelene samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende har personer.

Fordelene kan være økonomiske, i forbindelse med betaling af faste udgifter og udgifter til dagligt forbrug, eller ikke-økonomiske, i form af praktisk hjælp i hverdagen med opgaver såsom at hente, bringe og passe børn, at gøre indkøb, madlavning og rengøring mv.

Vi finder, at du og din bofælle/samlever har fælles husførelse.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at I bor sammen i en andelslejlighed, som I ejer sammen, og at I deles ligeligt om betaling af de faste udgifter og udgifter til dagligt forbrug.

Herudover deles I ligeligt om madlavning, rengøring og lignende.

Vi finder, at du opnår fordele ved at have et forhold til din bofælle/samlever, og at fordelene samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og andre samlevende personer har.

Selv om I har egne værelser i lejligheden, at I har hver jeres telefonnummer og at I ikke har fælles vennekreds eller lever sammen som par, finder vi, at oplysningerne om jeres indbyrdes forhold er tilstrækkelige til at nå frem til, at I har fælles husførelse.

Samlivsforhold, der generelt set kan føre til ægteskab efter dansk ret

Vi finder, at du og din bofælles/samlevers forhold kan føre til ægteskab efter dansk ret.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at I vil kunne indgå ægteskab med hinanden.

Det er ved denne vurdering uden betydning, at I ikke lever sammen som par, og at I ikke har til hensigt at indgå ægteskab med hinanden.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at det hverken i lovtekst, forarbejder, Ankestyrelsens praksis eller af vejledningen fremgår, at der stilles krav om, at personer - for at kunne vurderes som samlevende - skal leve sammen som par.

§ 49, stk. 2, i lov om social pension blev ændret ved lov nr. 497 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social pension m.v. (Ændringer som følge af skatteomlægning, ændret satsregulering m.v.).

Det fremgik herefter af bestemmelsens ordlyd, at personer, der ikke levede i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrog til den fælles husførelse, og hvor samlivet kunne føre til ægteskab efter dansk ret, ansås som enlige.

Det fremgår af forarbejderne til lovændringen, ved lovforslag nr. 314 af 19. maj 1993, at begreberne enlige og gifte herved blev foreslået bragt i overensstemmelse med dagældende § 10, stk. 2, i personskatteloven om ret til særligt forhøjet personfradrag, som var udformet på grundlag af den praksis, der havde udviklet sig efter børnetilskudsloven.

Følgende fremgår af dagældende vejledning til børnetilskudsloven pkt. 8:

”Der foreligger et ægteskabslignende forhold, når parterne gennem, kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til en fælles husførelse, og der er tale om et samlivsforhold, der kan føre til ægteskab efter dansk ret. ”

Det fremgår af dagældende praksis efter børnetilskudsloven ved Principafgørelse B-2-91, at der ved afgørelsen blev lagt vægt på, at de pågældende to kvinder havde fælles husførelse og at partnerskab kunne registreres. Principafgørelsen er på nuværende tidspunkt fortsat gældende.

Ved lov nr. 914 af 16. december 1998 om ændring af lov om social pension og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Ændrede udbetalingsregler, ligestilling af samlevende med gifte m.v.), blev § 49, stk. 2, ændret til ikke at indeholde en nærmere beskrivelse af betingelserne for at være enlig. Det fremgik af den ændrede bestemmelses ordlyd, at personer, der levede i et samlivsforhold, ikke betragtedes som enlige.

Følgende fremgår af forarbejdernes specielle bemærkninger til denne lovændring, ved lovforslag 113 af 2. december 1998:

”Det afgørende er således ikke, om de to samlevende parter formelt ville kunne indgå nyt ægteskab, men om der er tale om et samlivsforhold, der kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab, og hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse. Hvis de pågældende parter efter dansk ret generelt set for fremtiden er udelukket fra at kunne indgå ægteskab efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning eller at lade partnerskab registrere efter lov om registreret partnerskab, er der ikke tale om et forhold, der kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab. ”

Det bemærkes, at forarbejderne til ændringen af børnetilskudsloven ved samme lov i alt væsentligt var enslydende med ændringen til pensionsloven.

Herudover bemærkes, at betingelsen - om at samlivet skulle kunne føre til ægteskab efter dansk ret - kunne fortolkes sådan, at personer der fortsat var gift/registreret, men levede sammen og havde fælles husførelse med en anden person end sin ægtefælle eller registrerede partner, kunne betragtes som enlige.

Det kan udledes af sidste sætning af de citerede forarbejder, at der var et behov for at ændre denne fortolkningsmulighed.

Vi finder herefter, at man skal forstå forarbejderne sådan, at formuleringen af betingelsen om - at samlivet skulle kunne føre til ægteskab efter dansk ret – i forarbejderne blev ændret til, at samlivsforholdet skulle kunne sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

Vi finder ikke, at der herved skete en ændring af praksis og forståelsen af, at der skal lægges vægt på, om de samlevende generelt set vil kunne indgå ægteskab.

Følgende fremgår af pkt. 98 i førtidspensionsvejledningen:

”Ved samlevende forstås personer, der lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse. Det er endvidere en betingelse, at samlivet kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab. ”

Følgende fremgår af pkt. 13 i vejledningen til børnetilskudsloven:

”Der foreligger et ægteskabslignende forhold, når der er fælles husførelse og tale om et samlivsforhold, der kan føre til ægteskab eller registreret partnerskab efter dansk ret. I SM B-2-91 blev der givet afslag på ordinært børnetilskud, da partnerskab kunne registreres. ”

Som det fremgår, indeholder pkt. 13 i vejledningen til børnetilskudsloven ikke en gengivelse af betingelsen om at samlivsforholdet skal kunne sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

Vi finder ikke, at udformningen af pkt. 98 i førtidspensionsvejledningen har haft til hensigt at afvige fra forståelsen af begrebet enlig efter børnetilskudsloven.