Ankestyrelsens principafgørelse P-10-99
Beskrivelse
Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for beregning af varmetillæg skulle der ske fradrag for de faktiske udgifter til drift og vedligeholdelse af det kollektive varmeforsyningsanlæg. Der kunne ikke i stedet fradrages et skønsmæssigt fastsat beløb s...
Journalnummer
J.nr.: 201704-98
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 17, stk. 2
Afgørelse
Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøgeren var berettiget til varmetillæg efter § 17, stk. 2, i lov om social pension.
Begrundelsen var, at beregningsgrundlaget for varmetillæg ikke oversteg den fastsatte egenbetaling på 3.000 kr., jf. § 26 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1046 af 17. december 1997 om social pension.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at ansøgerens udgifter til fjernvarme i perioden 1. juli 1996 til 30. juni 1997 var oplyst til i alt 4.048 kr., hvoraf 2.511,75 kr. vedrørte ansøgerens forbrug af fjernvarme i perioden, idet målerafgiften og rumafgiften - i alt 1.536,75 kr. - alene vedrørte udgifterne til drift og vedligeholdelse af fjernvarmenettet.
Ankestyrelsen lagde desuden til grund, at ansøgerens forbrug af el ikke vedrørte opvarmning af boligen, og at husstanden udover ansøgeren bestod af hendes søn, som var over 18 år.
Ankestyrelsen fandt, at den faktiske udgift til målerafgift og rumafgift skulle fradrages i beregningsgrundlaget, da disse afgifter alene vedrørte udgifterne til drift og vedligeholdelse af fjernvarmenettet.
Ankestyrelsen fandt således ikke, at kommunen og nævnet havde været berettiget til ved opgørelsen af beregningsgrundlaget at fradrage et beløb svarende til det beløb, der blev ydet ansøgeren i forbindelse med ansøgerens boligydelse som kompensation for, at boligen blev opvarmet med fjernvarme.
Ankestyrelsen fandt desuden ikke, at ansøgerens elforbrug indgik ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for varmetillæg, idet denne udgift ikke vedrørte opvarmning af boligen.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det i § 24, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1046 af 17. december 1997 om social pension er fastsat, at der i beregningsgrundlaget indgår udgifter til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer, og at der ikke kan ydes tillæg til andre udgifter, der vedrører varme i boligen, herunder udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg.
Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at det af bekendtgørelsens § 25, stk. 4, fremgår, at hvis der i husstanden udover pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle er flere personer over 18 år, deles beregningsgrundlaget forholdsmæssigt mellem disse personer.
Ankestyrelsen stadfæstede således nævnets afgørelse, men med en ændret begrundelse.
Information
- Ansøgeren, der var førtidspensionist, boede i privat andelsbolig, som blev opvarmet med fjernvarme. Ansøgeren afregnede direkte over for fjernvarmeforsyningen.
- Udgifterne til fjernvarme for perioden 1. juli 1996 til 30. juni 1997 var oplyst til 4.048 kr. Beløbet bestod af målerafgift (325 kr.), rumafgift (1.211,25 kr.) og afgift for fjernvarme (2.511,75 kr.). Herudover havde ansøgeren udgifter til el (2.473,24 kr.), således at afregningen for forbrugsafgifter var på i alt 6.521,24 kr.
- Ved beregningen af boligydelse efter boligstøtteloven var lejen forhøjet med et tillæg på 1.491 kr., jf. § 10, stk. 5, i lov om individuel boligstøtte.
- Kommunen havde ved beregningen af varmetillægget taget udgangspunkt i ansøgerens samlede udgifter til fjernvarme og el og fratrukket et beløb på 1.491 kr. - svarende til beløbet efter boligstøttelovens § 10, stk. 5, således at den beregnede varmeudgift udgjorde 5.030 kr.årligt (6.521 - 1.491 kr.). Da husstanden - ud over ansøgeren bestod af hendes søn, der var over 18 år, var udgiften til varme fordelt med halvdelen til hver, således at ansøgerens andel af varmeudgiften var beregnet til 2.515 kr. årligt, hvilket var mindre end egenbetalingen på 3.000 kr.
- Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse, hvorefter ansøgeren ikke var berettiget til varmetillæg. Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ved beregningen af ret til varmetillæg alene medtages brændselsudgifter, jf. bekendtgørelsens § 24. I forbindelse med boligydelsen fik ansøgeren som fjernvarmeforbruger udbetalt et varmetillæg på 1.491 kr. Dette beløb kompenserede for, at hun som fjernvarmeforbruger var med til at betale til driften af forsyningsanlægget.
- Ved beregningen af ret til varmetillæg blev fratrukket beløbet på 1.491 kr. i varmeudgiften på 6.521 kr, da dette skønnedes at svare til driftsudgifterne. Det betød, at ansøgerens udgift blev beregnet til 5.030 kr. for et år.
- Da der i husstanden ud over ansøgeren var hendes søn, som var over 18 år, skulle beløbet (beregningsgrundlaget) på 5.030 kr. deles forholdsmæssigt. Dette gav et beregningsgrundlag på 2.515 kr., jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 4. Da ydelse af varmetillæg forudsætter en egenbetaling på 3.000 kr., kunne der ikke udbetales varmetillæg.
- Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til Ankestyrelsens praksis vedrørende varmetillæg, som den fremgår af SM P-25-98.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
En nedsparingskredit med fri råderet op til kreditmaksimum kunne sidestilles med indestående i pengeinstitut, og skulle således betragtes som likvid formue i forbindelse med ansøgning om personligt tillæg....
Udgivet: 2013-07-11
En pensionists overdragelse af sin ejendom som gave til en datter varomfattet af reglerne om forhøjelse af indtægtsgrundlaget for pensionsberegning ved bortgivelse, uanset at ejendommen ikke var ind tægtsgivende. Der blev lagt vægt på, at pensioniste...
Udgivet: 2013-07-10
Ankestyrelsen fandt, at der kunne tilkendes førtidspension med virkning for en periode, hvor der var modtaget ledighedsydelse og ikke først fra det tidspunkt, hvor ledighedsydelsen ophørte. Ved efterbetalingen af førtidspension skulle ledighedsydelse...