Ankestyrelsens principafgørelse 23-13

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden den 14. april 1994.

Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af, om børn i alderen 11 og 15 år kan karakteriseres som mindre børn samt om en ægtefælles skiftende arbejdstider kan begrunde, at anse en deltidsansættelse for at være af midlertidig karakter.

Resultatet er

• Du har ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne på mere end 40 procent, som du allerede har fået

• Den tidligere fastsatte årsløn på 170.000 kroner kan ikke forhøjes

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen vedrørende erhvervsevnetab

Vi vurderer, at dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden den 14. april 1994 er 40 procent.

Vi finder, at den ændrede praksis ikke i dit tilfælde kan føre til andet resultat.

Højesteret har ved to domme i august 2010 afgjort, at personer, der arbejder på deltid, som udgangspunkt anses for at have fuld erhvervsevne. Det betyder, at erhvervsevnetabet skal bedømmes ud fra lønnen for arbejde på fuldtid, selv om skadelidte kun arbejdede på deltid på skadestidspunktet. Fuld tid ved arbejde om dagen er 37 timer om ugen.

Det fremgår af sagen, at du på tidspunktet for arbejdsskaden den 14. april 1994 arbejdede på 32 timer i dagvagt. Du vurderes derfor at have arbejdet på deltid og er derfor omfattet af ovenstående dom fra Højesteret.

Ved vurderingen af din erhvervsevne skal der derfor tages udgangspunkt i indtægten i en fuldtidsstilling inden for dit tidligere arbejdsområde. Din indtægt ville have været 197.000 kr., såfremt du arbejdede i en fuldtidsstilling. Din årsløn er på baggrund af din reelle arbejdsindtjening fastsat til 170.000 kr.

Vi finder imidlertid, at det at tage udgangspunkt i en fuldtidsindtægt i dit tilfælde ikke kan føre til en ændret vurdering af vores tidligere afgørelse. Vi har ved vores tidligere afgørelse skønsmæssigt fastsat dit samlede erhvervsevnetab til 50 procent og foretaget fradrag for ryggener, som ikke kunne relateres til arbejdsskaden. Dit tab af erhvervsevne efter arbejdsskaden blev derfor vurderet til 40 procent.

Dit samlede tab af erhvervsevne er således fastsat skønsmæssigt på baggrund af dine samlede funktionsbegrænsninger samt at du var tilkendt almindelig forhøjet førtidspension. Din indtjeningsevne uden arbejdsskadens følger er tillige indgået i skønnet som et delelement, men din indtjeningsevne har i det konkrete tilfælde ikke haft bestemmende vægt i sagens udfald.

Vi finder derfor, at en forhøjelse af din indtægt med ca. 14-15 procent ikke kan føre til en ændret vurdering af den samlede skønsmæssige vurdering.

Der udbetales erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har medført nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Der gives ikke erstatning, hvis erhvervsevnen er nedsat med mindre end 15 procent.

Oplysningerne fremgår særligt af din besvarelse af Arbejdsskadestyrelsens spørgeskema og din arbejdsgivers besvarelse af Ankestyrelsens spørgeskema.

Begrundelsen for afgørelsen vedrørende årsløn

Vi vurderer, at din årsløn skal fastsættes til 170.000 kr.

Vi har ikke har fundet det dokumenteret, at din deltidsansættelse var af midlertidig karakter.

Højesteret har samtidig ved de omhandlede domme fastslået, at den årsløn, der indgår ved udmålingen af skadelidtes erhvervsevnetabs¬erstatning, skal fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i lønnen i en fuldtidsstilling, hvis skadelidtes ansættelse på nedsat tid må anses for at være af midlertidig karakter.

Du har oplyst i sagen, at du på tidspunktet for skaden arbejdede 32 timer, hvilket var begrundet i, at du havde to børn, der på tidspunktet for skaden var henholdsvis 11 og 15 år, samt at din mand arbejdede på skiftehold.

Du har endvidere oplyst, at du havde planer om at gå på fuld tid senere, når normeringen på arbejdspladsen igen blev til det og børnene blev større.

Det fremgår af sagen, at du arbejdede på fuldtid i perioden 1976-1979 og under din uddannelse på sygehjælperskolen i perioden 1980-1981. Derudover arbejdede du i perioden 1. april 1991 til 28. februar 1993 24 timer ugentligt og fra 1. marts 1993 til 28. februar 1995 arbejdede du 32 timer om ugen.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at din børns alder på skadestidspunktet ikke nødvendiggjorde ansættelse på nedsat tid. Der er ved den vurdering lagt vægt på, at dine børn, efter det oplyste, ikke havde særlige pasningsbehov. Det har endvidere indgået i vores vurdering, at man kun få tildelt omsorgsdage frem til barnets 7. år, at man kan udskyde sin barselsorlov fra til barnets 9. år samt at der i folkeskolen sker udslusning af barnet omkring 4. klassetrin, hvor barnet karakteriseres som værende et større barn.

Vi finder endvidere, at det forhold, at din ægtefælle har skiftende arbejdstider, ikke i sig selv kan tillægges vægt ved vurderingen af, om din deltidsansættelse var af midlertidig karakter.

Den af Arbejdsskadestyrelsen ved afgørelsen af 10. maj 1996 fastsat din årsløn til 170.000 kr. finder vi derfor fortsat gældende, da du ikke har dokumenteret, at din deltidsansættelse på skadestidspunktet var af midlertidig karakter.

Oplysningerne fremgår særligt af din besvarelse af Arbejdsskadestyrelsens spørgeskema samt oplysninger, der har ligget til grund for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens tidligere afgørelser.