Ankestyrelsens principmeddelelse 67-19

Sag nr. 1, tidligere principmeddelelse 150-10, j.nr. 1204275-10

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

•

Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - §§ 5 og 7

Bekendtgørelse:

Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2009 om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse i din sag om hvorvidt der kan ske anerkendelse af de anmeldte ledgener som en erhvervssygdom.

Resultatet er:

•

Vi kan ikke anerkende dine ledgener som erhvervssygdom

Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse:

Fortegnelsen over erhvervssygdomme:

Ledgener som følge af udsættelse for kviksølv er ikke nævnt i Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme.

Vi kan anerkende sygdomme, som er optaget på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, hvis de betingelser, som er nævnt i forbindelse med sygdommen, er opfyldt.

I medfør af fortegnelsen over erhvervssygdomme er det muligt, at få anerkendt hjerneskade/demens eller skader på nyrerne som følge af udsættelse for kviksølv. Endvidere er det muligt at få anerkendt eksem efter udsættelse for kviksølv.

Du har anmeldt ledgener som følge af kviksølvsforgiftning som en erhvervssygdom. Du har oplyst, at du i oktober 1999 var omkring sygehusvæsenet grundet forgiftningen. I klagen har forbund X på dine vegne anført, at din journal fra indlæggelsen i forbindelse med forgiftningen i 1999 ikke er indgået i Arbejdsskadestyrelsens vurdering af sagen.

Vi bemærker, at vi ikke har fundet grundlag for at indhente yderligere lægelige oplysninger i sagen, herunder ikke journalmateriale som nævnt i klagen. Vi har herunder lagt særlig vægt på, at ledgener efter en lægelig vurdering ikke er en følge af udsættelse for kviksølv, heller ikke som følge af forgiftning.

Du har således ikke fået påvist en sygdom omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme som følge af udsættelse for kviksølv.

Sygdomme, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme:

Selvom en sygdom ikke er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, eller selvom fortegnelsens betingelser for anerkendelse af den pågældende sygdom ikke er opfyldt, kan der være tale om erhvervssygdom. Det kan være tilfældet

1. hvis der foreligger generel medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem arbejdsbelastningen og udviklingen af en sygdom

2. hvis det kan dokumenteres, at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art

Der gælder et særligt beviskrav, når vi skal vurdere, om en sygdom, som ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, kan anerkendes. Det er en forudsætning, at der ikke er kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdommen i det konkrete tilfælde er erhvervsbetinget.

Vi kan kun anerkende sygdommen efter, at sagen har været forelagt Erhvervssygdomsudvalget. Det er et udvalg, som rådgiver Arbejdsskadestyrelsen om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Vi forelægger kun sager, hvis vi skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.

Vi har ikke fundet grundlag for at bede Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere dine ledgener.

Det fremgår af sagen, at du fra 1983 til 1999 under dit arbejde som klinikassistent har været udsat for kviksølv. Det er oplyst, at du i oktober 1999 havde en forgiftning og du har oplyst, at denne satte sig på dine led.

I 2006 blev det besluttet, at gennemføre en vurdering af, om tandklinikassistenter var blevet syge af at arbejde med kviksølv. Der blev foretaget en uvildig gennemgang af litteraturen på området, hvor formålet var at skabe et samlet overblik over den eksisterende viden på området både nationalt og internationalt. Endvidere blev der gennemført en registerundersøgelse til belysning af om klinikassistenter og tandlæger, sammenlignet med relevante kontrolgrupper, har en øget forekomst af en række lidelser og om en eventuelt øget forekomst kan relateres til udsættelse for kviksølv.

Tandklinikassistenter har især tidligere (før 1970) været udsat for kviksølv, men i betydeligt mindre omfang end andre erhvervsgrupper, der har været udsat.

I gennemgangen af litteraturen om kviksølv og tandklinikassistenter er betydningen af udsættelse for kviksølv blandt tandklinikassistenter vurderet. Der blev i gennemgangen ikke fundet evidens for, at udsættelserne for kviksølv hos klinikassistenter i gennemsnit havde medført koncentrationer af kviksølv over de tilladte grænseværdier, målt i blod og urin hos de udsatte. Der kunne påvises koordinationsforstyrrelser hos personer, der på undersøgelsestidspunktet havde øget kvik sølvindhold i blod eller urin, men i de foreliggende undersøgelser fandtes ikke sikre holdepunkter for objektive tegn på sygdom efter udsættelse på de niveauer klinikassistenter har været udsat for.

Det fandtes endvidere mindre sandsynligt, at tidligere udsættelse for kviksølv kunne føre til sygdom opstået efter at udsættelsen for kviksølv var ophørt.

Der fandtes begrænsede holdepunkter for en påvirkning af den neuropsykologiske funktion ved større udsættelse i tandplejen samt der fandtes moderate holdepunkter for, at påvirkningen af den neuropsykologiske funktion svinder eller for bliver uændret ved ophør af udsættelsen.

Ved registerundersøgelsen fandtes der ikke holdepunkter for, at udsættelse for kviksølv øger risikoen for dårligt helbred målt på dødelighed, indlæggelser, multipel sclerose, fertilitet og aborter eller på fødselsudfald.

På baggrund af ovenstående vurderer Ankestyrelsen, at for at en sammenhæng mellem kviksølvudsættelse og sygdom er sandsynlig, skal der være opstået typiske symptomer på forgiftning i forbindelse med udsættelsen ligesom symptomerne fortsat skal have været til stede fra tidspunktet for forgiftningen og frem. Typiske symptomer på forgiftning er rysten på fingre, hænder og øjenlåg samt besvær med finmotorik, personlighedsforandring (især sygelig irritabilitet) samt tandkødsbetændelse og øget spytdannelse. Kviksølvforgiftning opstår ved niveauer af kviksølv i urinen på mere end 500 nmol/liter.

Vi vurderer på baggrund af ovenstående derfor, at der ikke er medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem din type arbejde som klinikassistent, hvorunder du har været udsat for kviksølv og udvikling af de anmeldte ledgener.

Vi vurderer endvidere, at dit arbejde som klinikassistent, hvorunder du har været udsat for kviksølv, heller ikke har indebåret sådanne særlige påvirkninger, at det med overvejende sandsynlighed har medført en særlig risiko for udvikling af de anmeldte ledgener. Vi har herunder tillige lagt vægt på, at ledgener efter en lægelig vurdering med overvejende sandsynlighed ikke er en følge af den anførte forgiftning.

Vi beder derfor ikke Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere dine ledgener.

Oplysningerne om dine helbreds- og erhvervsmæssige forhold fremgår særligt af anmeldelsen.

Bemærkninger til klagen

Forbund X har i klagen anført, at din journal fra indlæggelse i forbindelse med forgiftningen tilbage i 1999 ikke indgik i Arbejdsskadestyrelsens vurdering.

Vi bemærker, at disse bemærkninger er indgået ved sagens behandling, men at de ikke kan føre til et andet resultat. Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen.

Oplysningerne i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af

•

de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen

•

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 14. januar 2010. Ved denne afgørelse fik du afslag på anerkendelse af de anmeldte gener som en erhvervssygdom

•

klagen til Ankestyrelsen

•

Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering

Sag nr. 2, tidligere principmeddelelse 151-10, j.nr. 1204300-10

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

•

Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - §§ 5 og 7

Bekendtgørelse:

Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2009 om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse i din sag om hvorvidt der kan ske anerkendelse af anmeldte gener i form af muskel- og ledsmerter i ryg og hænder, problemer med at holde på ting, snurrende og tung fornemmelse i venstre arm og hånd, koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse og depression som en erhvervssygdom som følge af udsættelse for kviksølv.

Resultatet er:

•

Vi kan ikke anerkende dine gener som erhvervssygdom

Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse som erhvervssygdom

Fortegnelsen over erhvervssygdomme:

Vi kan anerkende sygdomme, som er optaget på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, hvis de betingelser, som er nævnt i forbindelse med sygdommen, er opfyldt.

I medfør af fortegnelsen over erhvervssygdomme er det muligt, at få anerkendt hjerneskade/demens eller skader på nyrerne efter udsættelse for kviksølv. Endvidere er det muligt at få anerkendt eksem efter udsættelse for kviksølv.

Det fremgår af anmeldelsen, at du har gener i form af muskel- og ledsmerter i ryg og hænder, problemer med at holde på ting, snurrende og tung fornemmelse i venstre arm og hånd, koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse og depression.

Det fremgår af sagen, at du i 1982 fik taget blodprøve på baggrund af symptomer på kviksølvsforgiftning, hvor det blev konstateret, at koncentrationen af kviksølv lå inden for normalområdet.

Det er beskrevet, at du fra 1962 til 1966 var beskæftiget på klinik i A Kommunale Tandpleje. Det fremgår af journaloplysninger fra Arbejdsmedicinsk Klinik, at amalgam blev blandet i kapselsystem. Du har til dette anført, at dette ikke er korrekt, men at kviksølv blev blandet i åben forbindelse, idet kviksølvet blev hældt fra store flasker over i mindre glas med pipette i. Herefter blev et par dråber kviksølv hældt i en vægtskål. Der var ofte spild til følge af denne proces. Du har anført, at du ikke kan huske, hvornår der blev indført kapselsystem, men at det ikke var i perioden 1962 til 1966.

Fra 1967 til 1970 var du beskæftiget ved B Kommunale Tandpleje, hvor arbejdsforholdene lignede forholdene i A Kommunale Tandpleje.

Siden 1970 har du igen været beskæftiget i A Kommunale Tandpleje, hvor du i de første 9 år på klinikken forsat arbejdede med kobberamalgan, men hvor dette blev blandet i en dentomat. Fra 1979 til 1980 var du ikke beskæftiget med amalgam, men foretog fluorskylninger på skoler. Fra 1989 har du igen arbejdet på klinik, men nu med moderne forhold med udsugning og lukkede systemer.

Vi vurderer, at de anmeldte gener i form af muskel- og ledsmerter i ryg og hænder, problemer med at holde på ting, snurrende og tung fornemmelse i venstre arm og hånd, koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse og depression ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Vi har ved denne vurdering lagt vægt på, at det alene er toksisk hjerneskade og nyreskade som følge af udsættelse for kviksølv, der er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Du har ikke fået påvist toksisk hjerneskade eller nyreskade som følge af udsættelse for kviksølv og du har derfor ikke fået påvist en sygdom omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Sygdomme, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme:

Selvom en sygdom ikke er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, eller selvom fortegnelsens betingelser for anerkendelse af den pågældende sygdom ikke er opfyldt, kan der være tale om erhvervssygdom. Det kan være tilfældet

1. hvis der foreligger generel medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem arbejdsbelastningen og udviklingen af en sygdom

2. hvis det kan dokumenteres, at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art

Der gælder et særligt beviskrav, når vi skal vurdere, om en sygdom, som ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, kan anerkendes. Det er en forudsætning, at der ikke er kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdommen i det konkrete tilfælde er erhvervsbetinget.

Vi kan kun anerkende sygdommen efter, at sagen har været forelagt Erhvervssygdomsudvalget. Det er et udvalg, som rådgiver Arbejdsskadestyrelsen om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Vi forelægger kun sager, hvis vi skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.

Vi har ikke fundet grundlag for at bede Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere dine symptomer i form af muskel- og ledsmerter i ryg og hænder, problemer med at holde på ting, snurrende og tung fornemmelse i venstre arm og hånd, koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse og depression.

I 2006 blev det besluttet, at gennemføre en vurdering af, om tandklinikassistenter var blevet syge af at arbejde med kviksølv. Der blev foretaget en uvildig gennemgang af litteraturen på området, hvor formålet var at skabe et samlet overblik over den eksisterende viden på området både nationalt og internationalt. Endvidere blev der gennemført en registerundersøgelse til belysning af om klinikassistenter og tandlæger, sammenlignet med relevante kontrolgrupper, har en øget forekomst af en række lidelser og om en eventuelt øget forekomst kan relateres til udsættelse for kviksølv.

Tandklinikassistenter har især tidligere (før 1970) været udsat for kviksølv, men i betydeligt mindre omfang end andre erhvervsgrupper, der har været udsat.

I gennemgangen af litteraturen om kviksølv og tandklinikassistenter er betydningen af udsættelse for kviksølv blandt tandklinikassistenter vurderet. Der blev i gennemgangen ikke fundet evidens for, at udsættelserne for kviksølv hos klinikassistenter i gennemsnit havde medført koncentrationer af kviksølv over de tilladte grænseværdier, målt i blod og urin hos de udsatte. Der kunne påvises koordinationsforstyrrelser hos personer, der på undersøgelsestidspunktet havde øget kviksølvindhold i blod eller urin, men i de foreliggende undersøgelser fandtes ikke sikre holdepunkter for objektive tegn på sygdom efter udsættelse på de niveauer klinikassistenter har været udsat for.

Det fandtes endvidere mindre sandsynligt, at tidligere udsættelse for kviksølv kunne føre til sygdom opstået efter at udsættelsen for kviksølv var ophørt.

Der fandtes begrænsede holdepunkter for en påvirkning af den neuropsykologiske funktion ved større udsættelse i tandplejen samt der fandtes moderate holdepunkter for, at påvirkningen af den neuropsykologiske funktion svinder eller forbliver uændret ved ophør af udsættelsen.

Ved registerundersøgelsen fandtes der ikke holdepunkter for, at udsættelse for kviksølv øger risikoen for dårligt helbred målt på dødelighed, indlæggelser, multipel sclerose, fertilitet og aborter eller på fødselsudfald.

På baggrund af ovenstående vurderer Ankestyrelsen, at for at en sammenhæng mellem kviksølvudsættelse og sygdom er sandsynlig, skal der være opstået typiske symptomer på forgiftning i forbindelse med udsættelsen ligesom symptomerne fortsat skal have været til stede fra tidspunktet for forgiftningen og frem. Typiske symptomer på forgiftning er rysten på fingre, hænder og øjenlåg samt besvær med finmotorik, personlighedsforandring (især sygelig irritabilitet) samt tandkødsbetændelse og øget spytdannelse. Kviksølvforgiftning opstår ved niveauer af kviksølv i urinen på mere end 500 nmol/liter.

Vi vurderer, at der ikke er medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem din type arbejde som klinikassistent i tandplejen og udvikling af de anmeldte gener.

Vi vurderer endvidere, at dit arbejde som klinikassistent, herunder med den beskrevne udsættelse for kviksølv, heller ikke har indebåret sådanne særlige påvirkninger, at det med overvejende sandsynlighed har medført en særlig risiko for udvikling af de anmeldte gener.

Vi beder derfor ikke Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere dine gener.

Oplysningerne om dine helbreds- og erhvervsmæssige forhold fremgår særligt af journaloplysninger fra Arbejdsmedicinsk Klinik samt dine egne oplysninger til sagen.

Bemærkninger til klagen

Fagforbund X har i klagen på dine vegne blandt andet anført, at din sag ikke er tilstrækkeligt belyst og at der bør foretages en neurologisk undersøgelse på baggrund af dine gener om koncentrations- og hukommelsesproblemer samt motoriske gener. Forbundet har videre anført, at bilaget om undersøgelsen fra 1982, hvor der blev påvist forhøjet kviksølv i dit blod bør indgå i sagen.

Vi bemærker, at disse oplysninger samt bilaget om undersøgelsen fra 1982 er indgået i sagens behandling, men at de ikke kan føre til et andet resultat.

Vi har på baggrund af de foreliggende lægelige oplysninger samt oplysningerne om din erhvervsmæssige udsættelse vurderet, at sagen er tilstrækkeligt belyst og at der derfor ikke er behov for indhentelse af neurologisk undersøgelse.

Oplysningerne i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af

•

de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen

•

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 14. januar 2010. Ved denne afgørelse fik du afslag på anerkendelse af de anmeldte gener som erhvervssygdom som følge af udsættelse for kviksølv

•

klagen til Ankestyrelsen

•

Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering

Sag nr. 3, tidligere principmeddelelse 152-10, j.nr. 1218490-09

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

•

Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - §§ 5 og 7

Bekendtgørelse:

Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2009 om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse i din sag om hvorvidt der kan ske anerkendelse af depression samt hukommelses- og koncentrationsproblemer som en erhvervssygdom efter udsættelse for kviksølv.

Resultatet er:

•

Vi kan ikke anerkende dine symptomer som erhvervssygdom

Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse

Fortegnelsen over erhvervssygdomme

Depression samt hukommelses- og koncentrationsproblemer er ikke nævnt i Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme.

Vi kan anerkende sygdomme, som er optaget på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, hvis de betingelser, som er nævnt i forbindelse med sygdommen, er opfyldt.

I medfør af fortegnelsen over erhvervssygdomme er det muligt, at få anerkendt hjerneskade/demens eller skader på nyrerne efter udsættelse for kviksølv. Endvidere er det muligt at få anerkendt eksem efter udsættelse for kviksølv.

Arbejdsmedicinsk Klinik har på dine vegne anmeldt depression som følge af udsættelse for amalgam. Det fremgår af anmeldelsen samt journaloplysninger fra Arbejdsmedicinsk Klinik, at du ikke har haft symptomer på forgiftning på grund af udsættelse for kviksølv.

Du har således ikke fået påvist en sygdom omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme som følge af udsættelse for kviksølv.

Sygdomme, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme:

Selvom en sygdom ikke er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, eller selvom fortegnelsens betingelser for anerkendelse af den pågældende sygdom ikke er opfyldt, kan der være tale om erhvervssygdom. Det kan være tilfældet

1. hvis der foreligger generel medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem arbejdsbelastningen og udviklingen af en sygdom

2. hvis det kan dokumenteres, at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art

Der gælder et særligt beviskrav, når vi skal vurdere, om en sygdom, som ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, kan anerkendes. Det er en forudsætning, at der ikke er kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdommen i det konkrete tilfælde er erhvervsbetinget.

Vi kan kun anerkende sygdommen efter, at sagen har været forelagt Erhvervssygdomsudvalget. Det er et udvalg, som rådgiver Arbejdsskadestyrelsen om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Vi forelægger kun sager, hvis vi skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.

Vi har ikke fundet grundlag for at bede Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere dine gener i form af depression samt hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Det fremgår af sagen, at du fra 1964 til 1996 under dit arbejde som klinikassistent har været udsat for kviksølv og amalgam. Det er beskrevet, at du i læretiden og frem til 1970 fremstillede 50-60 sølvamalgamfyldninger om ugen samt i gennemsnit to kobberamalgamfyldninger. Amalgamet blev blandet i morter og siden i blandemaskine. Det fremgår, at både amalgam og kviksølv blev håndteret i hænderne samt at der jævnligt blev spildt på gulvet.

Det fremgår videre af sagen, at du fra 1970 til midten af 1980’erne fremstillede 25-50 sølvamalgamfyldninger om ugen og at fremstillingen foregik som ovenfor beskrevet. Fra midten af 1980’erne indførtes dentomat, således at manuel håndtering ikke længere blev foretaget.

Det er beskrevet, at du fra slutningen af 1980’erne har haft tendens til depressioner. Det fremgår af sagen, at du ikke har haft symptomer på kviksølvsforgiftning i de perioder, hvor du har arbejdet med kviksølv.

I 2006 blev det besluttet, at gennemføre en vurdering af, om tandklinikassistenter var blevet syge af at arbejde med kviksølv. Der blev foretaget en uvildig gennemgang af litteraturen på området, hvor formålet var at skabe et samlet overblik over den eksisterende viden på området både nationalt og internationalt. Endvidere blev der gennemført en registerundersøgelse til belysning af om klinikassistenter og tandlæger, sammenlignet med relevante kontrolgrupper, har en øget forekomst af en række lidelser og om en eventuelt øget forekomst kan relateres til udsættelse for kviksølv.

Tandklinikassistenter har især tidligere (før 1970) været udsat for kviksølv, men i betydeligt mindre omfang end andre erhvervsgrupper, der har været udsat.

I gennemgangen af litteraturen om kviksølv og tandklinikassistenter er betydningen af udsættelse for kviksølv blandt tandklinikassistenter vurderet. Der blev i gennemgangen ikke fundet evidens for, at udsættelserne for kviksølv hos klinikassistenter i gennemsnit havde medført koncentrationer af kviksølv over de tilladte grænseværdier, målt i blod og urin hos de udsatte. Der kunne påvises koordinationsforstyrrelser hos personer, der på undersøgelsestidspunktet havde øget kviksølvindhold i blod eller urin, men i de foreliggende undersøgelser fandtes ikke sikre holdepunkter for objektive tegn på sygdom efter udsættelse på de niveauer klinikassistenter har været udsat for.

Det fandtes endvidere mindre sandsynligt, at tidligere udsættelse for kviksølv kunne føre til sygdom opstået efter at udsættelsen for kviksølv var ophørt.

Der fandtes begrænsede holdepunkter for en påvirkning af den neuropsykologiske funktion ved større udsættelse i tandplejen samt der fandtes moderate holdepunkter for, at påvirkningen af den neuropsykologiske funktion svinder eller forbliver uændret ved ophør af udsættelsen.

Ved registerundersøgelsen fandtes der ikke holdepunkter for, at udsættelse for kviksølv øger risikoen for dårligt helbred målt på dødelighed, indlæggelser, multipel sclerose, fertilitet og aborter eller på fødselsudfald.

På baggrund af ovenstående vurderer Ankestyrelsen, at for at en sammenhæng mellem kviksølvudsættelse og sygdom er sandsynlig, skal der være opstået typiske symptomer på forgiftning i forbindelse med udsættelsen ligesom symptomerne fortsat skal have været til stede fra tidspunktet for forgiftningen og frem. Typiske symptomer på forgiftning er rysten på fingre, hænder og øjenlåg samt besvær med finmotorik, personlighedsforandring (især sygelig irritabilitet) samt tandkødsbetændelse og øget spytdannelse. Kviksølvforgiftning opstår ved niveauer af kviksølv i urinen på mere end 500 nmol/liter.

Vi vurderer på baggrund af ovenstående derfor, at der ikke er medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem din type arbejde som klinikassistent, hvorunder du har været udsat for kviksølv og udvikling af den anmeldte depression samt hukommelses- og koncentrationsproblemer.

Vi vurderer endvidere, at dit arbejde som klinikassistent, hvorunder du har været udsat for kviksølv, heller ikke har indebåret sådanne særlige påvirkninger, at det med overvejende sandsynlighed har medført en særlig risiko for udvikling af depression samt hukommelses- og koncentrationsproblemer.

Vi beder derfor ikke Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere dine gener.

Oplysningerne om dine helbreds- og erhvervsmæssige forhold fremgår særligt af anmeldelsen, journalmateriale fra Arbejdsmedicinsk Klinik samt dine og fagforbund Xs oplysninger til sagen.

Under sagens behandling i Ankestyrelsen er det konstateret, at din 02-sag i Arbejdsskadestyrelsen er oprettet ved en fejl, da der er tale om samme sygdom og samme erhvervsmæssige påvirkninger, som behandles i din 01-sag i Arbejdsskadestyrelsen og ved nærværende afgørelse fra Ankestyrelsen. Den i 02-sagen indhentede speciallægeerklæring ved Y af 11. januar 2010 er derfor overført og indjournaliseret på din 01-sag i Arbejdsskadestyrelsen og er indgået ved Ankestyrelsens vurdering af sagen.

Bemærkninger til klagen

Fagforbund X har i klagen anført, at du den 7. januar 2009 havde gennemgået en undersøgelse på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik og forbundet anmodede om, at undersøgelsen indgik i vurderingen og afgørelsen af sagen. Fagforbund X vedlagde undersøgelsen som bilag til klagen.

Vi bemærker, at disse oplysninger er indgået ved sagens behandling, men at de ikke kan føre til et andet resultat. Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen.

Oplysningerne i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af

•

de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen

•

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 2. juli 2009. Ved denne afgørelse fik du afslag på anerkendelse af depression som en erhvervssygdom

•

klagen til Ankestyrelsen med bilag

•

Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering

•

Speciallægeerklæring ved Y af 11. januar 2010

Sag nr. 4, tidligere principmeddelelse 153-10, j.nr. 1204265-10

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

•

Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - §§ 5 og 7

Bekendtgørelse:

Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2009 om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse i din sag om hvorvidt der kan ske anerkendelse af Parkinsons sygdom og de anmeldte symptomer som en erhvervssygdom.

Resultatet er:

•

Vi kan ikke anerkende din sygdom som erhvervssygdom

Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse:

Fortegnelsen over erhvervssygdomme:

Parkinsons sygdom og de anmeldte symptomer i form af rysten i højre arm og hånd, uro/snurren/sitren i krop og ben, ømhed og smerter i led, arme og ben, samt koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse, svimmelhed og periodevise depressioner som følge af udsættelse for kviksølv er ikke nævnt i Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme.

Vi kan anerkende sygdomme, som er optaget på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, hvis de betingelser, som er nævnt i forbindelse med sygdommen, er opfyldt.

I medfør af fortegnelsen over erhvervssygdomme er det muligt, at få anerkendt hjerneskade/demens eller skader på nyrerne efter udsættelse for kviksølv. Endvidere er det muligt at få anerkendt eksem efter udsættelse for kviksølv.

Du har således ikke fået påvist en sygdom omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme som følge af udsættelse for kviksølv.

Parkinsons sygdom er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme efter svær udsættelse for mangan.

Manganinduceret parkinsonisme og betingelserne for anerkendelse er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme punkt I. 7.

Det er en betingelse for anerkendelse, at der har været svær erhvervsmæssig udsættelse for mangan og visse af dets forbindelser.

Vi vurderer, at du ikke opfylder betingelsen i fortegnelsen om, at have været svært erhvervsmæssigt udsat for mangan og visse af dets forbindelser.

Vi har lagt vægt på, at der ikke er oplysninger om erhvervsmæssig udsættelse for mangan.

Sygdomme, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme:

Selvom en sygdom ikke er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, eller selvom fortegnelsens betingelser for anerkendelse af den pågældende sygdom ikke

er opfyldt, kan der være tale om erhvervssygdom. Det kan være tilfældet

1. hvis der foreligger generel medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem arbejdsbelastningen og udviklingen af en sygdom

2. hvis det kan dokumenteres, at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art

Der gælder et særligt beviskrav, når vi skal vurdere, om en sygdom, som ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, kan anerkendes. Det er en forudsætning,

at der ikke er kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdommen i det konkrete tilfælde er erhvervsbetinget.

Vi kan kun anerkende sygdommen efter, at sagen har været forelagt Erhvervssygdomsudvalget. Det er et udvalg, som rådgiver Arbejdsskadestyrelsen om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Vi forelægger kun sager, hvis vi skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.

Vi har ikke fundet grundlag for at bede Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere din sygdom og symptomer i form af rysten i højre arm og hånd, uro/snurren/sitren i krop og ben, ømhed og smerter i led, arme og ben, samt koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse, svimmelhed og periodevise depressioner.

Det fremgår af sagen, at du siden 1964 har arbejdet som klinikassistent. Yderligere fremgår det af sagens oplysninger, at du i perioden 1964 til 1971 under dit arbejde som klinikassistent har været udsat for kviksølv. I den efterfølgende periode, hvor du også har arbejdet som klinikassistent, har du alene været udsat for kviksølv i meget beskedent omfang. Det fremgår af oplysningerne fra Arbejdsmedicinsk Klinik, at du i 2001 begyndte at få rysten svarende til højre hånd og arm. Efterfølgende fik du hos specialpraktiserende neurolog konstateret Parkinsons sygdom. Det er i sagen oplyst, at du ikke havde symptomer på kviksølvsforgiftning under arbejdet som klinikassistent i perioden, hvor du var udsat for kviksølv, samt at symptomerne er opstået efter udsættelsens ophør.

I 2006 blev det besluttet, at gennemføre en vurdering af, om tandklinikassistenter var blevet syge af at arbejde med kviksølv. Der blev foretaget en uvildig gennemgang af litteraturen på området, hvor formålet var at skabe et samlet overblik over den eksisterende viden på området både nationalt og internationalt. Endvidere blev der gennemført en registerundersøgelse til belysning af om klinikassistenter og tandlæger, sammenlignet med relevante kontrolgrupper, har en øget forekomst af en række lidelser og om en eventuelt øget forekomst kan relateres til udsættelse for kviksølv.

Tandklinikassistenter har især tidligere (før 1970) været udsat for kviksølv, men i betydeligt mindre omfang end andre erhvervsgrupper, der har været udsat.

I gennemgangen af litteraturen om kviksølv og tandklinikassistenter er betydningen af udsættelse for kviksølv blandt tandklinikassistenter vurderet. Der blev i gennemgangen ikke fundet evidens for, at udsættelserne for kviksølv hos klinikassistenter i gennemsnit havde medført koncentrationer af kviksølv over de tilladte grænseværdier, målt i blod og urin hos de udsatte. Der kunne påvises koordinationsforstyrrelser hos personer, der på undersøgelsestidspunktet havde øget kviksølvindhold i blod eller urin, men i de foreliggende undersøgelser fandtes ikke sikre holdepunkter for objektive tegn på sygdom efter udsættelse på de niveauer klinikassistenter har været udsat for.

Det fandtes endvidere mindre sandsynligt, at tidligere udsættelse for kviksølv kunne føre til sygdom opstået efter at udsættelsen for kviksølv var ophørt.

Der fandtes begrænsede holdepunkter for en påvirkning af den neuropsykologiske funktion ved større udsættelse i tandplejen samt der fandtes moderate holdepunkter for, at påvirkningen af den neuropsykologiske funktion svinder eller forbliver uændret ved ophør af udsættelsen.

Ved registerundersøgelsen fandtes der ikke holdepunkter for, at udsættelsen for kviksølv øger risikoen for dårligt helbred målt på dødelighed, indlæggelser, multipel sclerose, fertilitet og aborter eller på fødselsudfald.

På baggrund af ovenstående vurderer Ankestyrelsen, at for at en sammenhæng mellem kviksølvudsættelse og sygdom er sandsynlig, skal der være opstået typiske symptomer på forgiftning i forbindelse med udsættelsen ligesom symptomerne fortsat skal have været til stede fra tidspunktet for forgiftningen og frem. Typiske symptomer på forgiftning er rysten på fingre, hænder, øjenlåg samt besvær med finmotorik, personlighedsforandring (især sygelig irritabilitet) samt tandkødsbetændelse og øget spytdannelse. Kviksølvsforgiftning opstår ved niveauer af kviksølv i urinen på mere end 500 nmol/liter.

Vi vurderer på baggrund af ovenstående derfor, at der ikke er medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem din type arbejde som klinikassistent, hvorunder du har været udsat for kviksølv og udvikling af Parkinsons sygdom og symptomer i form af rysten i højre arm og hånd ryster, uro/snurren/sitren i krop og ben, ømhed og smerter i led, arme og ben, samt koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse, svimmelhed og periodevise depressioner.

Vi vurderer endvidere, at dit arbejde som klinikassistent, hvorunder du har været udsat for kviksølv, heller ikke har indebåret sådanne særlige påvirkninger, at det med overvejende sandsynlighed har medført en særlig risiko for udvikling af Parkinsons sygdom og symptomer i form af rysten i højre arm og hånd ryster, uro/snurren/sitren i krop og ben, ømhed og smerter i led, arme og ben, samt koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse, svimmelhed og periodevise depressioner.

Vi beder derfor ikke Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere din Parkinsons sygdom og symptomer i form af rysten i højre arm og hånd, uro/snurren/sitren i krop og ben, ømhed og smerter i led, arme og ben, samt koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse, svimmelhed og periodevise depressioner.

Oplysningerne om dine helbreds- og erhvervsmæssige forhold fremgår særligt af anmeldelsen modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 20. november 2006, journal fra Arbejdsmedicinsk Klinik dateret den 27. februar 2006, samt journal fra speciallæge i neuromedicin.

Bemærkninger til klagen

Forbund X har i klagen anført, at afgørelsen ønskes anket, samt at du lider af koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse og motoriske problemer, og der ønskes på denne baggrund en neurologisk undersøgelse forud for en afgørelse i sagen.

Vi bemærker, at vi finder sagen tilstrækkeligt oplyst, til at der kan træffes en afgørelse, og vi har derfor ikke fundet grundlag for indhentelse af yderligere lægelige oplysninger.

Vi bemærker yderligere, at bemærkningerne i klagen er indgået ved sagens behandling, men at de ikke kan føre til et andet resultat. For så vidt angår vores vurdering af sagen henvises til ovenstående begrundelse.

Oplysningerne i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af

•

de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen

•

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 14. januar 2010. Ved denne afgørelse fik du afslag på anerkendelse af din sygdom som en erhvervssygdom.

•

klagen til Ankestyrelsen

•

Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering