Ankestyrelsens principafgørelse 15-12

GældendeÅr: 2012Udgivet: 2013-07-10

Beskrivelse

Forsikringspligten for lejet arbejdskraft påhvilede brugervirksomheden, som havde instruktionsbeføjelser og ret til at føre tilsyn. Det var i den forbindelse uden betydning, hvem der udbetalte lønnen. Skadelidte, der var kontraktansat fodboldspiller ...

Journalnummer

J.nr.: 1200513-11

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 48
  • Note:
  • Principafgørelse nr. U-4-98 ophæves.

Afgørelse

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse om forsikringsforholdene på skadestidspunktet den 1. november 2009.

Resultatet er

• BB A/S var forsikringspligtig arbejdsgiver på skadestidspunktet den 1. november 2009

• Vi hjemviser derfor sagen til Arbejdsskadestyrelsen og bede dem om på ny at behandle sagen med inddragelse af sagens rette parter

Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse ikke gælder.

Arbejdsskadestyrelsen skal træffe en ny afgørelse.

Der var enighed på mødet.

På de næste sider kan du læse om begrundelse, regler med videre.

Begrundelse for afgørelsen

Vi vurderer, at BB A/S var forsikringspligtig arbejdsgiver på tidspunktet for hændelsen den 1. november 2009.

Vi hjemviser derfor sagen til Arbejdsskadestyrelsen med henblik på at inddrage BB A/S og deres forsikringsselskab som parter i sagen.

Vi har lagt til grund, at du har tegnet kontrakt med AA A/S frem til 31. december 2013, og at du i perioden fra den 1. september til den 31. december 2009 var udlejet til BB A/S. AA A/S betalte lønnen i udlejningsperioden.

Vi har lagt vægt på, at det var BB A/S, der havde instruktionsbeføjelserne på skadestidspunktet. Det er uden betydning, hvem der udbetaler lønnen. Vi henviser til vedlagte principafgørelse U-4-98, hvoraf fremgår, at forsikringspligten for lejet arbejdskraft påhviler brugervirksomheden.

Vi har videre lagt vægt på, at fastsættelse af hvem der er forsikringspligtig arbejdsgiver efter lov om arbejdsskadesikring, ikke kan tilsidesættes ved aftale eller gennem kontraktlige forhold. Vi har derfor ikke tillagt det betydning, at DBU’s obligatoriske lejeaftale forudsætter, at forsikringsmæssige forhold beror på aftale mellem spilleren og udlejeren.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, af DBU’s kontrakt samt af lejeaftalen mellem BB A/S og AA A/S.

Arbejdsskadestyrelsen vil træffe afgørelse om erstatning.

Sagsoplysninger

  • CC har oplyst, at de mener, at det er BB A/S, der i udlejningsperioden er forsikringspligtig arbejdsgiver.
  • Spillerforeningen har på baggrund af CCs klage oplyst, at man på baggrund af DBU´s obligatoriske lejeaftale mener, at det er AA, der har forsikringspligten i udlejningsperioden. Af DBU’s kontrakt fremgår, at i forbindelse med udlejning af spillere til andre klubber forbliver forsikringsforholdene i den klub, der er tegnet kontrakt med.
  • Vi bemærker, at oplysningerne er indgået ved vores behandling af sagen. Vi henviser til begrundelsen ovenfor.

Metadata

Retsområder

Arbejdsskadeloven

Nøgleord

ArbejdsskadeFodboldForsikringspligtig arbejdsgiver

Paragraffer

§ 48

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 15-12

Udgivet: 2013-07-10

Forsikringspligten for lejet arbejdskraft påhvilede brugervirksomheden, som havde instruktionsbeføjelser og ret til at føre tilsyn. Det var i den forbindelse uden betydning, hvem der udbetalte lønnen. Skadelidte, der var kontraktansat fodboldspiller ...

Ankestyrelsens principafgørelse 256-10

Udgivet: 2013-07-10

Om det er kommunen eller praktikværten, der er erstatningsansvarlig for en skade, der indtræffer under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering afhænger af, om den sikrede har været til nytte for praktikstedet eller ej. Opfylder den sikre...

Ankestyrelsens principafgørelse 193-10

Udgivet: 2013-07-10

En selvstændig fodterapeut havde tegnet forsikring ved Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring den 15. januar 2007. Ved bedømmelsen af, om hendes anmeldte skuldergener kunne anerkendes som en erhvervssygdom, var det kun de arbejdsmæssige påvirkninger...