Ankestyrelsens principafgørelse 23-17

Du har klaget over kommunens afgørelse om afslag på dækning af merudgifter til modermælkserstatning. Kommunen afgjorde sagen den 19. november 2015.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

•

Du har ikke ret til dækning af merudgifter til modermælkserstatning.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. Det skyldes, at sagen har været under principiel behandling.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at din datter ikke havde en indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at du søger om dækning af merudgifter til modermælkserstatning, da din datter er arveligt disponeret for mælkeallergi.

Vi lægger afgørende vægt på, at der alene var risiko for, at hun ville udvikle allergisk sygdom. Hun havde således ikke allergi endnu, da kommunen traf afgørelse i sagen.

Vi er opmærksomme på, at der ifølge de lægelige oplysninger var tale om en særlig risiko for, at hun ville udvikle allergi, og at lægen derfor tilrådede, at I anvendte et højt hydrolyseret modermælkserstatningsprodukt i de første 4 levemåneder. Det ændrer dog ikke på resultatet, da det ikke var godtgjort, at hun havde en indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Oplysningerne fremgår særligt af erklæring vedrørende allergiforebyggelse til allergidisponerede spædbørn af den 28. oktober 2015, fra børneafdelingen, og din klage af den 22. november 2015.

Om reglerne

Det følger af servicelovens § 41, stk. 1, 1. pkt., at personkredsen for dækning af nødvendige merudgifter er forældre til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Det fremgår af bekendtgørelsen om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, § 1, stk. 2 og 4, at en indgribende lidelse i den sammenhæng betyder, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Langvarig lidelse betyder, at lidelsen kan forventes at vare et år eller mere.

En ordlydsfortolkning af bestemmelserne fører til, at barnet skal have en lidelse eller nedsat funktionsevne for, at forældrene kan have ret til dækning af merudgifter. Først når barnet har en lidelse eller nedsat funktionsevne er det muligt at vurdere, om lidelsen er indgribende og langvarig.

En risiko for, at barnet rammes af en eller anden lidelse, er ikke tilstrækkeligt til at få støtte efter reglerne om merudgifter. Vi henviser til praksis på området:

Det følger af principafgørelse 10-17, at der først kan bevilges merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når det er tilstrækkelig godtgjort, at barnet eller den unge har en indgribende lidelse eller betydelig funktionsnedsættelse, som er længerevarende og dermed ikke er af mere forbigående karakter.

Det forhold, at et barn lider af fødevareallergi, herunder mælkeallergi og laktoseintolerans, kan ikke i sig selv begrunde, at forældrene er omfattet af personkredsen for dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Det er ikke diagnosen, der er afgørende, men den samlede vurdering af, om lidelsen for det enkelte barn har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Vi henviser til 18-17.

Den generelle risiko for, at for tidligt fødte børn kan få udviklingsmæssige senfølger, anses heller ikke for at være tilstrækkelig til at blive omfattet af reglerne om merudgiftsydelse. Det forhold, at for tidligt fødte børn generelt har øget risiko for at få alvorlige komplikationer ved infektioner, er ikke tilstrækkeligt til at blive omfattet af reglen om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det gælder ifølge praksis, selv om det kan være hensigtsmæssigt, at barnet blev passet i hjemmet i nogle måneder efter barselsorloven. Vi henviser til principafgørelserne C-19-04 og C-25-02.

Endelig følger det af principafgørelse O-34-98, at der ikke kunne ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til moderen til et rask barn, selvom barnet måtte anses for at befinde sig i en helt særlig risikogruppe for vuggedød. Begrundelsen var, at barnet ikke kunne anses for omfattet af persongruppen, som alene omfatter børn med fysisk eller psykisk handicap. Principafgørelsen kan også anvendes i forholdt til dækning af merudgifter, da det er en betingelse for både dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, at barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Bemærkninger til klagen

Du har oplyst at du ikke er enig i kommunens afgørelse, da din datter er arveligt disponeret for mælkeallergi. Selv om hun ikke hører under personkredsen i servicelovens § 41, mener du, at der er ret til tilskud. Som begrundelse herfor henviser du til punkt 175, i vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Her står der:

”For så vidt angår spædbørn, som på grund af en allergisk disposition må formodes at have behov for diætkost i form af mælkeerstatningspræparater, kan der ydes hjælp til dækning af de nødvendige erstatningspræparater, selv om allergien endnu ikke er kommet i udbrud.

Det er dog en betingelse, at kommunalbestyrelsen skønner, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at den kroniske lidelse vil bryde ud, hvis erstatningspræparaterne ikke anvendes.

Der ydes ikke regionalt tilskud, jf. ovenfor, til forebyggelse af komælksallergi.

”

Som vi har redegjort for under ”Om reglerne”, har vi behandlet sagen på grundlag af en fortolkning af lovreglernes ordlyd og Ankestyrelsens gældende praksis. Der kan derfor ikke lægges særskilt vægt på vejledningens tekst.