Ankestyrelsens principafgørelse 10-13

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i A Kommunes sag om betingelsen om at være reelt enlig og bopælsforhold i øvrigt, når der er tale om fælles økonomiske forhold, herunder fælles bil, og særlige boligforhold, i sag om børnetilskud, boligstøtte og økonomisk friplads.

Resultatet er

• Oplysningerne i sagen er ikke tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at NN1 havde levet sammen med NN2 siden maj 2008 og fortsat levede sammen med ham, indtil han fik selvstændig bolig den 18. maj 2011.

Det betyder, at kommunen ikke på det foreliggende grundlag kunne træffe afgørelse om ophør og tilbagebetaling af ordinært og ekstra børnetilskud.

Kommunen kunne heller ikke på det foreliggende grundlag træffe afgørelse om ophør, omberegning og tilbagebetaling af boligstøtte og økonomisk fripladstilskud.

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

En mødedeltager var ikke enig i afgørelsen.

Ankestyrelsen finder, at sagens oplysninger ikke er tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at NN1 havde levet sammen med NN2 siden maj 2008 og fortsat levede sammen med ham, indtil han fik selvstændig bolig den 18. maj 2011.

NN2’s boligforhold

Vi finder, at oplysningerne i sagen ikke er tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at der var tale om en dækadresse.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på parternes forklaringer, og på, at der – udover den anonyme anmeldelse - ikke foreligger oplysninger i sagen, som afkræfter forklaringerne.

Det fremgår af sagen, at NN2 har forklaret, at han efter sin skilsmisse flyttede hjem til sine forældre, hvor han havde et værelse på 8 m2, og adgang til at opholde sig i hele huset. Han betalte ikke husleje, men bidrog lidt ved at betale mad eller andet. Det er endvidere forklaret, at han havde samvær med sine børn i huset og modtog sin post på adressen.

Det fremgår af sagen, at NN2 tilmeldte sin adresse på NN1’s bopæl i en periode på knap to måneder. NN1 har forklaret, at NN2 flyttede, fordi de ikke kunne holde ud at bo sammen. Det kunne de ikke, fordi NN2 lider af humørsvingninger som følge af sygdommen ADHD.

Bidrag til den fælles husførelse, herunder delebil

Vi finder, at der ved vurderingen af, om der foreligger et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse, skal lægges vægt på, om ydelsesmodtageren opnår fordele ved at have et forhold til en anden person. Det afgørende ved vurderingen er, om fordelene samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer har.

Fordelene kan være økonomiske, i forbindelse med betaling af faste udgifter og udgifter til dagligt forbrug, eller ikke-økonomiske, i form af praktisk hjælp i hverdagen med opgaver såsom at hente, bringe og passe børn, at gøre indkøb, madlavning og rengøring mv.

Vi finder, at NN1 har opnået fordele ved at have et forhold til NN2.

Vi finder dog, at oplysningerne i sagen ikke er tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at NN2 har opnået fordele i et sådant omfang, at det kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer har.

Det fremgår af sagen, at parterne bl.a. spiser sammen når de ses, og at de deles om udgifterne ved, at NN1 betaler, når de spiser hjemme og NN2 betaler, når de er ude.

Det fremgår af sagen, at parterne har købt en bil sammen, og at de i den forbindelse har optaget et lån sammen. De sætter begge penge ind på en fælles konto, hvor afdrag på lånet betales fra. Det fremgår videre, at NN1 ikke havde kunnet optage lånet alene, og at det primært er hende, som bruger bilen.

Det fremgår yderligere af sagen, at parterne har været på ferier sammen.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at det er uklart, hvor ofte og i hvilke perioder parterne har set hinanden. Vi har lagt vægt på, at fordelene ved at have en delebil og ved at have afholdt ferier sammen ikke er fordele i et sådant omfang, at de kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer har.

Kritik af kommunens sagsbehandling og vejledning

Bilobservationer

Det fremgår af sagen, at NN2’s firmabil - inden for en periode på ca. 1 år - er observeret 6 gange ved NN1’s bopæl, og at bilen 3 gange ikke er observeret ved NN1’s bopæl.

Vi finder, at bilobservationer ofte vil være en uproportional måde at indhente oplysninger på, navnlig som følge af observationernes ringe bevismæssige værdi.

NN1 har om bilobservationerne forklaret, at NN2’s bil formentlig har holdt der, fordi NN2 har haft overnattet hos hende, eller fordi de har haft byttet bil.

Vi finder, at bilobservationerne alene kunne benyttes som en indikator for at indhente yderligere oplysninger i sagen. Vi finder, at det var unødvendigt at foretage bilobservationerne, da der allerede forelå en anonym anmeldelse og oplysninger om en fælleskonto. Disse oplysninger var tilstrækkelige til at indkalde NN1 og NN2 til en samtale om deres indbyrdes forhold.

Brug af CPR-loven som hjemmel til at indhente oplysninger i tilbagebetalingssagen

Det fremgår af kommunens e-mail af 10. februar 2011 til Post Danmark A/S, at kommunen indhentede oplysninger om NN2’s postadresser med henvisning til CPR-lovens § 10, stk. 2, nr. 3.

Det fremgår endvidere af kommunens breve af 9. marts 2011 til NN1 og NN2, at kommunen med henvisning til CPR-lovens § 10, stk. 2, nr. 1, oplyste parterne om at de kunne afkræves oplysninger i henhold til CPR-loven.

De to breve har samme journalnummer som kommunens afgørelse af 1. juni 2011 om ophør og tilbagebetaling af ydelser.

Vi har herefter ved vurderingen af kommunens sagsbehandling lagt til grund, at der alene blev oprettet en kontrolsag vedrørende NN1’s berettigelse til at modtage ydelser. Vi har således lagt til grund, at der ikke blev oprettet en bopælssag på NN2.

Vi mener, at det var forkert at indhente oplysninger om NN1 efter CPR-loven, da der ikke har været tvivl om, at NN1 var registreret korrekt i CPR-registeret.

Vi mener, at det var forkert at indhente oplysninger fra Post Danmark A/S i kontrolsagen med henvisning til CPR-loven.

Vi mener, at kommunen burde have oprettet en bopælssag på NN2, før der blev indhentet oplysninger i henhold til CPR-loven.

Vejledning om indhentning af oplysninger i sager om ophør og/eller tilbagebetaling (kontrolsager)

Den del af en ansøgningssag, som kræver indhentning af oplysninger fra andre end ansøgeren, er en kontrolopgave for myndigheden.

En sag om ophør af ydelser og en tilbagebetalingssag er ikke en ansøgningssag. En sag om ophør af ydelser og en tilbagebetalingssag er kontrolsager.

Indhentning af oplysninger i sager om ophør af ydelser og tilbagebetalingssager er en kontrolopgave for myndigheden, både for så vidt angår oplysninger om modtageren af ydelser og for så vidt angår oplysninger om en formodet samlever.

Det kræver ikke særskilt lovhjemmel at anmode om oplysninger fra private, herunder en formodet samlever, når oplysningerne er nødvendige for at udføre en kontrolopgave.

En anmodning om oplysninger til private forudsætter, at persondatalovens bestemmelser om behandling af almindelige og personfølsomme personoplysninger overholdes, navnlig persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6, § 7, stk. 2, nr. 4, og § 8, stk. 1 og 6.

En anmodning til private forudsætter endvidere, at straffelovens regler om tavshedspligt overholdes.

Den adspurgte har ikke pligt til at svare, medmindre der efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1 og 6, eller retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 1, nr. 4, i sager om tilbagebetaling af sociale ydelser, jf. § 11 a, stk. 1 og 6, er adgang til at forlange oplysninger.

Hvis det således er nødvendigt for behandlingen af en sag, kan myndigheden anmode private om oplysninger. Afgørende er, at den adspurgte ikke gives flere oplysninger end nødvendigt for at kunne besvare myndighedens spørgsmål, og at myndigheden gør den adspurgte opmærksom på, at den pågældende ikke har pligt til at svare.

Under disse forudsætninger kunne kommunen have indhentet oplysninger fra Post Danmark A/S i kontrolsagen.