Ankestyrelsens principafgørelse O-61-92

Lovhenvisninger

• Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 73, stk. 2
• Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge - lov nr. 1148 af 3. december 2008 - § 43, nr. 2

Afgørelse

Information

• Sag nr. 1 - j.nr. 20082-91
• Denne sag omhandlede et ægtepar med 3 børn i daginstitution i 1987. Hustruen var plejehjemsleder, og manden læge, og begge havde fuld tidsindtægter i 1987 på henholdsvis 182.162 kr. og 258.101 kr. Herudover havde ægteparret to landbrugsejendomme, hvoraf de boede på den ene. Ejendommene blev dyrket med frøafgrøder.
• Overskud af landbruget i 1987: 179.721 kr., men renteudgifter godkendt af skattevæsenet var 639.118 kr. Den skattepligtige indtægt var herefter sat til 0.
• På denne baggrund fik familien á conto friplads til børnene, men efter gennemgang af regnskaberne for 1987 inddrog kommunen med tilbagevirkende kraft fripladserne, idet man lagde til grund, at ægtefællernes lønindtægt fra hovederhvervene langt oversteg, hvad der sædvanligvis ville give grundlag for friplads, og idet man ansårenteudgifterne for at være et skatteteknisk fradrag, fordi rente udgifterne langt oversteg familiens A-indkomster i 1987.
• Klagerne anførte, at der ikke var tale om et fritidslandbrug, og at økonomien måtte ses samlet. Nævnet stadfæstede med den begrundelse, at ægtefællernes fuldtids A indkomster langt oversteg de indtægter, der sædvanligvis ville give grundlag for ydelse af friplads.
• Der blev tillige lagt vægt på, at renteudgifterne på de af familien drevne 2 ejendomme ikke kan betragtes som en udgift til erhvervelse, sikring eller vedligeholdelse af de nævnte indtægter.
• Nævnets opfattelse var således, at man i relation til fripladsreglerne kunne sondre mellem indtægter/udgifter fra hoved-og bi erhverv.
• Socialministeriet har på forespørgsel udtalt, at hvis forældrene faktisk har rådighed over indtægter, der væsentlig overstiger den skattepligtige indtægt, således at deres reelle mulighed for at udrede betalingen, helt eller delvis, er til stede, træffer det sociale udvalg afgørelse efter en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold. "
• Ved forståelsen af begrebet specielle skattetekniske fradrag har Socialministeriet udtalt, at der ved vurderingen må lægges vægt på, om de omhandlede fradrag er udgifter til erhvervelse, sikring eller vedligeholdelse af indkomsten samt andre fradrag, der er knyttet til indkomsterhvervelsen. Det er hensigten med bestemmelsen at give socialudvalgene en mulighed for efter en samlet vurdering af familiens forhold at kunne se bort fra et kunstigt nedbragt skattepligtig indtægtsniveau.
• Sagen blev sammen med den følgende sag antaget til behandling med henblik på afklaring af indtægtsopgørelse i forbindelse med tildeling af friplads i daginstitutioner, herunder om der kunne anlægges en mere bred vurdering af beregning af indtægtsgrundlaget i forbindelse med fripladsreglerne og ansøgers samlede evne til at betale for institutionsophold.
• Sag nr. 2 - j.nr. 20202-91
• Denne sag drejede sig om et ægtepar med 2 børn, hvoraf 1 barn var idaginstitution (året 1990). Hustruen og manden havde begge fuld tidsindtægter på henholdsvis 93.049 kr. og 104.646 kr. Herudover havde ægteparret en landbrugsejendom på 57 ha. incl. tilforpagtet jord med planteavl og en mindre slagtesvinsproduktion.
• Overskud af bedriften var i henhold til forskudsopgørelse i 1990 40.000 kr., og renteudgifter var anført til minus 191.934 kr. Negativ formue var oplyst til 492.000 kr.
• På denne baggrund ansøgte ægteparret om friplads til det ene barn. Forvaltningen meddelte afslag, idet man fandt, at ægteparrets indkomst oversteg fripladsgrænsen på 135.000 kr. Forvaltningen havde opgivet familiens samlede indkomst til 190.695 kr., idet man istedet for fradraget for de erhvervsmæssige renter havde fradraget renter på 70.000 kr., svarende til hvad der skønsmæssigt var af udgifter på et almindeligt parcelhus.
• I klagen til nævnet anførtes, at der ikke var basis for korrektion af renteudgifter i landbruget, der var godkendt af skattemyndighederne, også selv om landbruget ikke var hovederhverv.
• Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse og anførte som begrundelse, at man efter en konkret vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger om familiens økonomiske forhold ikke fandt grundlag for attilsidesætte det sociale udvalgs skøn over familiens helheds situation. I klagen til Ankestyrelsen anførtes bl.a., at alle renter var betalt, og at udgiften derfor fuldt ud havde belastet rådighedsbeløbet. Videre blev det anført, at der blev lagt en meget betydelig arbejdsindsats i bedriften, og at det derfor var helt urimeligt at betragte driften af ejendommen som værende af hobbykarakter.