Ankestyrelsens principmeddelelse 31-20
Beskrivelse
Der er en række krav, der skal være opfyldt, for at en borger med handicap er berettiget til personlig assistance, herunder kravet om, at erhvervet ikke må være uforeneligt med funktionsnedsættelsen (se principmeddelelse 28-19). Hvis borgeren opfylde...
Journalnummer
20-35055-10
Indhold
Afgørelse
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at du kan bevilliges op til 20 timers personlig assistance om ugen.
Vi bemærker, at bevillingen er en gennemsnitsbevilling på op til 20 timer pr. uge. pr. kvartal, og at der kun kan søges om tilskud for de timer, der reelt er udført personlig assistance i. Der er ikke givet bevilling på personlig assistance i en eventuel ventetid mellem den personlige assistens opgaver.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du har behov for personlig assistance, fordi du er døv.
Vi lægger desuden vægt på, at du arbejder som selvstændig X, og at du selv kan udføre det faglige indhold i dit arbejde. Du har imidlertid behov for tegnsprogstolk til følgende opgaver:
•
Betjening af kunder i butik og på messer/markeder,
•
Kommunikation med forhandlere og leverandører, og
•
Dialog med butiksfællesskab og andre møder.
Vi lægger også vægt på din oplysning om, at du selvstændigt kan løse dine arbejdsopgaver i 50 timer om ugen, men at du har behov for personlig assistance i 20 timer om ugen.
Vi lægger tillige vægt på, at du til kommunen har oplyst, at du har opgjort dit behov som et gennemsnit, da dit behov for personlig assistance svinger. Nogle dage har du mange kunder, mens du andre dage har få kunder, og du kan derfor ikke oplyse, hvor megen ventetid, der vil være mellem tolkningerne. Ligeledes svinger din deltagelse i messer/markeder og dermed også dit behov for tolkning.
Oplysningerne fremgår særligt af kommunens afgørelse og genvurdering samt din klage og dine øvrige indsendte oplysninger i sagen.
Om reglerne
Efter reglerne kan der ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.
Formålet bag reglerne om personlig assistance er at styrke og stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse, så de kan få de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.
Den personlige assistent skal bistå personen med praktiske arbejdsfunktioner og funktioner, som følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af funktionsnedsættelsen har behov for særlig assistance til.
Der kan bevilliges tilskud op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder 37 timer om ugen. Ved færre arbejdstimer beregnes tilskuddet forholdsmæssigt.
Det fremgår ikke af reglerne, hvordan den personlige assistance skal beregnes, hvis borgeren arbejder mere end 37 timer om ugen, men Ankestyrelsen fortolker loven sådan, at der kan bevilliges op til 20 timers personlig assistance om ugen, hvis borgeren minimum arbejder 37 timer om ugen.
Efter praksis kan der ikke ydes tilskud til personlig assistance i ventetiden mellem de opgaver, som borgeren på grund af funktionsnedsættelsen har behov for særlig personlig bistand til.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2019-09-18
Ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand, kan få tilskud til personlig assistance. Reglerne skal sikre personer med e...
Udgivet: 2020-10-10
Der er en række krav, der skal være opfyldt, for at en borger med handicap er berettiget til personlig assistance, herunder kravet om, at erhvervet ikke må være uforeneligt med funktionsnedsættelsen (se principmeddelelse 28-19). Hvis borgeren opfylde...
Udgivet: 2018-09-20
Der kan udbetales tilskud til personlig assistance til en selvstændig, der udfører personlig assistance for en medarbejder, der er ansat i virksomheden. Når der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende, der selv udfører personlig assistance for en ...