Ankestyrelsens principafgørelse 30-19
Beskrivelse
En arbejdsgiver skal først anmelde medarbejderens sygefravær til kommunen, for at være berettiget til sygedagpengerefusion. Når sygefraværet er anmeldt, skal arbejdsgiver løbende anmode om refusion. Ved overskridelser af frister skal der skelnes mell...
Journalnummer
19-15720
Indhold
Afgørelse
Sag nr. 1, j.nr. 19-15720
I har klaget over X Kommunes afgørelse om delvis afslag på sygedagpengerefusion for jeres medarbejder, X. X Kommune afgjorde sagen den 25. februar 2019.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort jeres sag.
Resultatet er:
•
I havde ikke ret til sygedagpengerefusion i perioden fra den 30. oktober 2018 til og med den 1. november 2018.
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet frem til samme resultat.
Sådan vurderer vi sagen
I anmodede om refusion for jeres medarbejders sygefravær for sent.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at der ikke er grundlag for dispensation fra fristen.
Hvad er afgørende for sagen
Vi lægger vægt på, at der ikke kan ydes refusion for tidsrum, der ligger mere end 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Anmodningen om refusion er modtaget i kommunen den 2. februar 2019 og vedrører perioden fra den 30. oktober 2018 til og med den 27. januar 2019. I kan derfor først få sygedagpengerefusion fra den 2. november 2018.
I har blandt andet oplyst, at I håbede på, at man fra begge sider kunne slå en streg over denne sag, og at I fik udbetalt det, som I mente, I retmæssigt skulle have. Fremadrettet var fristen for anmodning om refusion taget til efterretning.
Vi vurderer, at I ikke har oplyst om sådanne undskyldende forhold, som kan begrunde en dispensation fra fristen.
Ved vurderingen lægger vi vægt på, at I som arbejdsgiver har pligt til at kende reglerne, herunder at der er frister for anmodning om refusion, ligesom I har pligt til at sætte jer ind i brugen af NemRefusion.
Reglerne om anmodning om refusion fremgår desuden af NemRefusions hjemmeside, og der er på hjemmesiden adgang til vejledninger og guider til, hvordan NemRefusion bruges, og hvordan der skal ske anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion.
Det er i Ankestyrelsens principafgørelse 139-12 fastslået, at ukendskab til reglerne ikke i sig selv er et særligt undskyldende forhold. Der skal være særlige omstændigheder i øvrigt, der taler for at give dispensation fra anmeldelsesfristen.
Om reglerne
Efter reglerne skal fraværet anmeldes via NemRefusion til kommunen senest 5 uger efter første fraværsdag. Hvis fraværet er anmeldt til tiden kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.
Ved lønmodtagerens fortsatte sygefravær kan der alene ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.
Efter reglerne kan der udbetales refusion, når overskridelsen af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos NemRefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt, eller skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, eller skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dette gælder dog ikke, når anmodningen om refusion indgives senere end seks måneder efter første fraværsdag.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Sag nr. 2, j.nr. 19-2674
I har klaget over X Kommunes afgørelse om delvist afslag på sygedagpengerefusion for jeres medarbejder, X. X Kommune afgjorde sagen den 3. januar 2019.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort jeres sag.
Resultatet er:
•
I havde ikke ret til sygedagpengerefusion i perioden fra den 2. august 2018 til og med den 2. oktober 2018.
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet frem til samme resultat.
Sådan vurderer vi sagen
I anmodede om refusion for jeres medarbejders sygefravær for sent. Da der på tidspunktet for jeres anmodning om refusion var gået mere end seks måneder fra første fraværsdag, skal der ikke tages stilling til, om der er grundlag for dispensation.
Hvad er afgørende for sagen
Vi lægger vægt på, at der ikke kan ydes refusion for tidsrum, der ligger mere end 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. I anmodede om refusion den 3. januar 2019 for perioden fra den 2. august 2018 til og med den 31. december 2018. I kan derfor først få sygedagpengerefusion fra den 3. oktober 2018.
Desuden lægger vi vægt på, at jeres medarbejder havde første fraværsdag den 11. januar 2018, og at kommunen modtog jeres anmodning om refusion den 3. januar 2019. Det er mere end seks måneder efter første fraværsdag. Når der på tidspunktet for anmodningen om refusion er gået mere end seks måneder fra første fraværsdag, gælder dispensationsmulighederne ikke.
På den baggrund vurderer vi, at I alene havde ret til udbetaling af sygedagpengerefusion fra den 3. oktober 2018. I havde dermed ikke ret til sygedagpengerefusion i perioden fra den 2. august 2018 til og med den 2. oktober 2018.
Om reglerne
Efter reglerne skal fraværet anmeldes via NemRefusion til kommunen senest fem uger efter første fraværsdag. Hvis fraværet er anmeldt til tiden kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.
Ved lønmodtagerens fortsatte sygefravær kan der alene ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.
Efter reglerne kan der udbetales refusion, når overskridelsen af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos NemRefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt, eller skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, eller skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dette gælder dog ikke, når anmodningen om refusion indgives senere end seks måneder efter første fraværsdag.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Ret til dagpenge ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom under midlertidigt ophold (ferie) i et andet EØS-land....
Udgivet: 2013-12-04
En arbejdsgiver skal via den digitale indberetningsløsning (SDPI) anmelde sygefraværet til kommunen senest 5 (tidligere 4) uger efter 1. fraværsdag. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har truffet afgørelse om, at en anmeldelsesfrist, der udløber på ...
Udgivet: 2022-12-21
Principmeddelelsen fastslår I sygedagpengesager har en borgers flytning fra en kommune til en ny kommune betydning for, hvilken kommune der har stedlig kompetence til at træffe afgørelse om at yde hjælp til borgeren. Spørgsmålet om, hvilken kommune d...