Ankestyrelsens principafgørelse U-9-88
Beskrivelse
Ankestyrelsen fandt, at det kunne pålægges forsikringsselskabet under sagens behandling at afholde udgiften til to kørestole til en mand, som var blevet lam i begge ben som følge af en arbejdsskade. For at kunne færdes i dårligt føre havde han behov ...
Journalnummer
J.nr.: 13848-86
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 390 af 20. maj 1992 - § 25, stk. 2
Afgørelse
Ankestyrelsen finder efter de foreliggende lægelige oplysninger, at det med hjemmel i arbejdsskadeforsikringslovens § 25, stk. 2, kan pålægges forsikringsselskabet at afholde udgiften til to kørestole. Ankestyrelsen ændrer således Sikringsstyrelsens afgørelse og har anmodet Sikringsstyrelsen om at foretage det videre fornødne i anledning af den ændrede afgørelse.
Information
- En mand M var udsat for en arbejdsskade, hvorved han pådrog sig brud på rygsøjlen. Som følge heraf var M lam i begge ben og derfor afhængig af at bruge kørestol.
- Sikringsstyrelsen pålagde arbejdsgiverens forsikringsselskab at afholde udgiften ved anskaffelse af en kørestol.
- Sygehuset, hvor M var indlagt til genoptræning, anmodede herefter Sikringsstyrelsen om, at forsikringen afholdt udgiften til endnu en kørestol, idet M efter udskrivelse fra sygehuset ville have behov for to kørestole.
- Sikringsstyrelsen fandt ikke, at der i arbejdsskadeforsikringsloven var hjemmel til at pålægge forsikringsselskabet at afholde udgiften til en kørestol nr. 2.
- Sikringsstyrelsen begrundede afgørelsen med, at der efter styrelsens opfattelse skal foreligge helt specielle forhold for, at der kan ydes tilskud til mere end et eksemplar af et hjælpemiddel.
- Endvidere fandt Sikringsstyrelsen ikke at kunne udelukke, at der kunne indtræde en vis bedring i M's tilstand.
- Afgørelsen var på M's vegne indanket af en socialrådgiver ved sygehuset, som bl.a. henviste til, at det var hensigtsmæssigt at have både en indendørs og en udendørs stol i tilfælde af dårligt føre.
- Lovgrundlag: Arbejdsskadeforsikringslovens § 25, stk. 2.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2014-02-01
Der kunne ikke gives erstatning for brilleskade til en person, der havde tabt sine briller på gulvet, mens han var ved at pudse dem. Skaden ansås ikke for fremkaldt af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregik....
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen fandt, at der ikke var oplyst forhold, der kunne begrunde hel eller delvis fritagelse for betaling af afholdte udgifter til en skadelidt - uanset at arbejdsgivers forsikringsselskab fejlagtigt havde meddelt, at der var tegnet arbejdsska...
Udgivet: 2013-07-11
På baggrund af de ændrede regler om tilskud og receptpligt på sygesikringsområdet har Ankestyrelsen behandlet nogle sager om hjælp efter den tidligere arbejdsskadeforsikringslovs § 25 (nu § 30) til dækning af udgifter til smertestillende medicin. Spø...