Ankestyrelsens principafgørelse U-3-94

Lovhenvisninger

• Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lov nr. 390 af 20. maj 1992 - § 30
• Sagsfremstilling 1:
• Sag nr. 1 - j.nr. 12703-93
• Skadelidte havde ved en arbejdsskade i 1988 pådraget sig ribbensbrud. Der var følger i form af falsk leddannelse. Hun havde fået tilkendt 5% i mén og 15% i erhvervsevnetab.
• I forbindelse med genoptagelse af sagen efter operation i 1992 søgte skadelidte om refusion af udgifter til smertestillende medicin. Der var beskrevet tiltagende smerter med udstråling til venstre skulder og venstre lyske. Der fandtes ikke indikation for brystkirurgisk indgreb, men derimod anæstesiologisk vurdering og behandling.
• Arbejdsskadestyrelsen gav afslag på ansøgning om dækning af udgifter til medicinen kodein, saroten tegretol og pinex. Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at medicinen måtte anses for at være uden helbredende effekt på skadefølgerne, samt at medicinen kodein og pinex ikke er tilskudsberettigende.
• 1. Efter § 25 kan det pålægges forsikringsselskabet at betale udgifter til bl.a. sygebehandling, når der foreligger en anerkendt arbejdsskade, og det er arbejdsskadens følger, der har været behandlingskrævende, og behandling har været nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse.
• 2. Der skal være tale om nødvendig behandling, mens sagen er under behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Det vil som udgangspunkt sige, at der kan ydes behandlingsudgifter fra anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse vedrørende mén/erhvervsevnetab.
• 3. Hjælpen efter § 25 er subsidiær, således at der kun kan ydes refusion efter § 25 i det omfang, udgifterne ikke kan afholdes efter lov om offentlig sygesikring eller som led i behandlingen på offentligt sygehus.
• For så vidt angår Ankestyrelsens praksis med hensyn til hjælp til dækning af udgifter til smertestillende medicin, har Ankestyrelsen i SM U-5-1984 fastslået, at udgifter til smertestillende medicin, der var ordineret som led i behandlingen af en arbejdsskade for at undgå en svært invaliderende følgetilstand kunne afholdes efter arbejdsskadeforsikringslovens § 25, da medicinen var nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse.
• I Arbejdsskadestyrelsens vejledning af 1. oktober 1990 om arbejdsskadeforsikringslovens § 25 udarbejdet til brug for Rigspolitichefen er det om medicinudgifter anført, at udgiften til smertestillende medicin alene ydes, når der er tale om receptpligtig medicin.
• Kravet om, at der skal være tale om receptpligtig medicin fremgår ikke af loven. Lovens krav er, at behandlingen skal være nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse. Heri ligger et krav om, at der skal være tale om lægelig indikation for smertebehandling.
• Spørgsmålet var herefter, om der kan stilles krav om, at den smertestillende medicin skal være tilskudsberettiget efter sygesikringsloven.
• Håndkøbsmedicin - det vil sige medicin, der ikke kræver recept, - ydes der normalt ikke tilskud til efter sygesikringsloven.

Afgørelse