Ankestyrelsens principafgørelse U-14-91
Beskrivelse
Der kunne ikke gives erstatning for brilleskade til en person, der havde tabt sine briller på gulvet, mens han var ved at pudse dem. Skaden ansås ikke for fremkaldt af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregik....
Journalnummer
J.nr.: 12110-90
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 390 af 20. maj 1992 - § 25, stk. 4
Afgørelse
Brillerne var ikke blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregik.
Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse med den deri givne begrundelse.
Information
- M havde akkordarbejde ved et malerbånd på en fabrik. Hvert 5. minut skulle han foretage aflæsning af nogle fabrikationsnumre, hvortil han var nødt til at tage sine briller på. M tabte ved en sådan lejlighed brillerne på gulvet, da han ville pudse dem efter at have taget dem op af brilleetuiet.
- Arbejdsskadestyrelsen gav afslag på erstatning efter arbejdsskadeforsikringslovens § 25, stk. 4, med den begrundelse, at skaden ikke kunne anses for forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik, men skyldtes M's sædvanlige omgang med brillen.
- Afgørelsen blev anket af M.
- Lovgrundlag: Arbejdsskadeforsikringslovens § 25, stk. 4.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2014-02-01
En 65-årig mand tabte sin overmundsprotese ved et nyseanfald under sit arbejde med at slå kanter langs en bæk for tidsler og andre vækster. Ankestyrelsen fandt, at han var berettiget til erstatning for tab af protesen, idet tabet måtte anses for at v...
Udgivet: 2014-02-01
En skadelidt kunne som følge af kæbebensbrud i en 6 ugers periode kun indtage flydende kost. Han anskaffede sig derfor en køkkenmaskine. Ankestyrelsen fandt, at en blender havde været nødvendig for at sikre resultatet af den sygebehandling, han var u...
Udgivet: 2014-02-01
Ankestyrelsen fandt, at det kunne pålægges forsikringsselskabet under sagens behandling at afholde udgiften til to kørestole til en mand, som var blevet lam i begge ben som følge af en arbejdsskade. For at kunne færdes i dårligt føre havde han behov ...