Ankestyrelsens principafgørelse U-9-04
Beskrivelse
Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet 3 sager til belysning af spørgsmålet om genoptagelse efter Højesterets dom af 22. december 2003 om fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til sikrede, der er ansat i et fleksjob. Ankestyrelse...
Journalnummer
J.nr.: 1004787-041006296-041005078-04
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 32, stk. 1 og § 32, stk. 2
- Note:
- *) Se også SM U-10-04 og SM U-11-04
- Sagsfremstilling 1:
- Sag nr. 1 - j.nr. 1004787-04
- Sikrede var gået ud af 9. klasse i 1985. Hun havde gennemførte EFG inden for bygge- og anlæg og havde forskellige kortvarige ansættelser bl.a. rengøringsarbejde. I 1988 blev sikrede ansat som ufaglært sygehjælper i hjemmeplejen.
- Mens sikrede arbejde som hjemmehjælper, kom hun til skade den 29. juli 1997. Sikrede skulle hjælpe en person med at bade, men personen var ved at falde og greb ud efter hende. Sikrede fik et vrid i ryggen.
- Arbejdsskadestyrelsen anerkendte i oktober 1999, at der var tale om et ulykkestilfælde, og i april 2000 fik sikrede tilkendt en godtgørelse for varigt mén på 5 procent. Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen om varigt mén vægt på, at sikrede til tider, men ikke dagligt, havde svære lændesmerter, og at bevægeligheden i lænden var let indskrænket.
- Efter ulykken genoptog sikrede arbejdet i september 1997, men blev på ny sygemeldt i august 1999. Hun begyndte herefter et uddannelsesforløb som social- og sundhedshjælper, som hun måtte stoppe efter få måneder på grund af ryggener.
- Fra april 2000 deltog sikrede i et 10 ugers kursus for modtagere af sygedagpenge med henblik på afklaring af fremtidige muligheder.
- Sikrede afviste revalidering i form af boglig uddannelse, dels på grund af ordblindhed, og dels på grund af manglende interesse.
- Sikrede blev afprøvet ved lettere montagearbejde, hvor hun proppede og pakkede forskellige typer af laboratorierør. Det fremgik af beskrivelsen af forløbet, at hendes motivation var meget lav, og at hun følte sig presset til at være der. Sikrede arbejdede 4 timer dagligt, men det blev vurderet, at hun kunne arbejde flere timer dagligt, hvis hun havde større interesse for arbejdet. Sikrede oplyste selv, at hun ikke brød sig om stedet, men arbejdede så godt hun kunne inden for hendes fysiske muligheder.
- Sikrede deltog herefter i virksomhedsrevalidering i forretning i perioden fra den 1. januar 2001 til den 30. juni 2001. Arbejdstiden var på 26 timer og arbejdet bestod i at fylde varer op, prismærke, ekspedere i stofafdelingen og vejledning af kunder i forretningen.
- Efter arbejdsprøvningen modtog sikrede kontanthjælp og kom i et aktiveringsforløb i samme forretning fra 3. september 2001.
- Det fremgik af kommunens notat af 12. september 2001, at der var tænkt på flere tiltag med henblik på afklaring af sikredes erhvervsmæssige situation. Det er ikke oplyst, hvorfor disse tiltag aldrig blev gennemført. Det blev dog klarlagt, at sikrede var klar til at arbejde i forretning, men at hun selv vurderede, at hun maksimalt kunne arbejde 20 timer pr. uge.
- På den baggrund bevilgede kommunen fleksjob fra 1. marts 2002, som servicemedarbejder. Sikrede skulle deltage i opgaver med lettere rengøring og som medhjælper i køkkenet. Sikrede blev ansat med følgende skånebehov.
- En ugentlig arbejdstid på 20 timer (med løn for 37 timer)
- Varierende arbejdsstillinger
- Ingen tunge løft
- Pauser
- Arbejdsgiveren fik bevilget 2/3 tilskud af mindstelønnen på 15.778 kr. pr. måned.
- Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at sikredes sag skulle genoptages. Arbejdsskadestyrelsen begrundede afgørelsen med, at den tidligere afgørelse af 1. april 2003 led af en væsentlig mangel ved sagsbehandlingen, og at en ny vurdering måtte forventes at føre til et væsentlig ændret resultat.
- Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at sikrede havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne på 25 procent.
- Arbejdsskadestyrelsen afgjorde sagen på baggrund af følgende forhold:
- Sikrede var kommet i fleksjob på grund af ryggenerne.
- Sikrede kunne have tjent 238.000 kr. i dag, hvis hun ikke var kommet til skade.
- Sikrede kunne uden et fleksjob tjene 180.000 kr. pr. år.
- Sikrede var ufaglært.
- Sikrede ville kunne klare at arbejde 26 timer pr. uge.
- Skadens omfang medførte, at sikrede ikke kunne klare løftearbejde.
- Sikrede var 34 år.
- Forsikringsselskabet klagede over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
- Selskabet henviste til, at der ikke med sikkerhed var lovhjemmel til at genoptage sagen alene som følge af Højesterets dom af 22. december 2003.
- Sikrede klagede også over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
- Det blev bl.a. fremhævet, at indtægten, som sikrede kunne tjene, hvis hun ikke var henvist til fleksjob, var sat for højt. Arbejdsskadestyrelsen vurderer indtægten til 180.000 pr. år (inkl. ATP og pension), mens hun reelt kun kunne tjene 110.000 kr. ved ugentligt arbejde på 20 timer.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet om genoptagelse samt fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne i forbindelse med fleksjob.
Afgørelse
Sagen kunne genoptages, men sikrede havde ikke ret til højere erstatning for tab af erhvervsevne end 45 procent. Erstatningen blev derfor nedsat fra 65 procent til 45 procent.
Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
Ankestyrelsen fandt, at Højesteret ved dommen af 22. december 2003 havde tilsidesat arbejdsskademyndighedernes praksis ved afgørelse af erhvervsevnetabserstatning ved ansættelse i fleksjob og dermed fastslog, at myndighedernes retsanvendelse var urigtig. En underkendelse af praksis gav grundlag for genoptagelse ud fra almindelige forvaltningsretlige principper. Da dommen ikke alene var udtryk for en afklaring af et vanskeligt fortolkningsspørgsmål, følger det af almindelige forvaltningsretlige principper, at også allerede afgjorte sager kunne genoptages, og at den retsanvendelse, som domstolen havde fastsat som den rette, havde virkning forud for dommens dato.
For så vidt angik fastsættelsen af erstatning for tab af erhvervsevne lagde Ankestyrelsen vægt på, at sikredes arbejdsskade havde medført begrænsninger i form af venstresidige hoftesmerter, og sikrede derfor var udelukket fra hårdt fysisk arbejde, da smerterne var belastningsrelaterede. Sikrede var desuden begrænset i hoftebelastende arbejde, der ville indebære lange gangdistancer eller løft. Sikrede måtte derfor vurderes at være udelukket fra arbejdsfunktioner, der inkluderer dette, som specialarbejder.
Sikrede var bevilget fleksjob på grund af følgerne efter arbejdsskaden. Han var 53 år og var tidligere beskæftiget inden for ufaglært arbejde.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at sikrede havde et fleksjob 20 timer ugentligt som pedel/servicemedarbejder, og at kommunen havde vurderet at hans arbejdsevne ikke var nedsat med mindst 50 procent.
Ankestyrelsen vurderede, at sikrede kunne klare ufaglært arbejde med lettere gående og stående arbejdsfunktioner, hvor der ikke var fysiske belastninger.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at sikrede burde kunne tjene ca. 200.000 kr. i ufaglært arbejde på fuld tid, og at han kunne have tjent ca. 397.978 kr. om året, hvis han ikke var kommet til skade.
På den baggrund vurderede Ankestyrelsen, at sikredes tab af erhvervsevne ikke oversteg 45 procent.
Ankestyrelsen bemærkede, at Højesterets dom af 22. december 2003 så bort fra det faktum, at det samlede beløb, som erstatningen og løn i fleksjob udgjorde, kunne overstige, hvad den skadelidte havde af tab.
Det lå uden for Ankestyrelsens kompetence at foretage en vurdering efter andre retningslinier end de, der var fastlagt af Højesteret.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen har behandlet 2 sager til belysning af, hvornår der foreligger en tilstrækkelig sikker afklaring af de erhvervsmæssige forhold, således at der kan fastsættes erstatning for et blivende erhvervsevnetab på 15 procent, selv om lønnedgangen...
Udgivet: 2013-07-11
Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at nedsætte erstatningen for en arbejdsskade, som ramte et tidligere skadet håndled. Ved bedømmelsen af spørgsmålet om nedsættelse på grund af forudbestående skade i den konkrete sag tog Ankestyrels...
Udgivet: 2013-07-11
Højesteret har i 4 domme fastlagt praksis, når der skal ydes erstatning for tab af erhvervsevne i en midlertidig periode, hvis sikrede i denne periode som følge af arbejdsskaden gennemgår et omskolings- eller revalideringsforløb. Ankestyrelsen var ik...