Ankestyrelsens principafgørelse U-9-04

Lovhenvisninger

• Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 32, stk. 1 og § 32, stk. 2
• Note:
• *) Se også SM U-10-04 og SM U-11-04
• Sagsfremstilling 1:
• Sag nr. 1 - j.nr. 1004787-04
• Sikrede var gået ud af 9. klasse i 1985. Hun havde gennemførte EFG inden for bygge- og anlæg og havde forskellige kortvarige ansættelser bl.a. rengøringsarbejde. I 1988 blev sikrede ansat som ufaglært sygehjælper i hjemmeplejen.
• Mens sikrede arbejde som hjemmehjælper, kom hun til skade den 29. juli 1997. Sikrede skulle hjælpe en person med at bade, men personen var ved at falde og greb ud efter hende. Sikrede fik et vrid i ryggen.
• Arbejdsskadestyrelsen anerkendte i oktober 1999, at der var tale om et ulykkestilfælde, og i april 2000 fik sikrede tilkendt en godtgørelse for varigt mén på 5 procent. Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen om varigt mén vægt på, at sikrede til tider, men ikke dagligt, havde svære lændesmerter, og at bevægeligheden i lænden var let indskrænket.
• Efter ulykken genoptog sikrede arbejdet i september 1997, men blev på ny sygemeldt i august 1999. Hun begyndte herefter et uddannelsesforløb som social- og sundhedshjælper, som hun måtte stoppe efter få måneder på grund af ryggener.
• Fra april 2000 deltog sikrede i et 10 ugers kursus for modtagere af sygedagpenge med henblik på afklaring af fremtidige muligheder.
• Sikrede afviste revalidering i form af boglig uddannelse, dels på grund af ordblindhed, og dels på grund af manglende interesse.
• Sikrede blev afprøvet ved lettere montagearbejde, hvor hun proppede og pakkede forskellige typer af laboratorierør. Det fremgik af beskrivelsen af forløbet, at hendes motivation var meget lav, og at hun følte sig presset til at være der. Sikrede arbejdede 4 timer dagligt, men det blev vurderet, at hun kunne arbejde flere timer dagligt, hvis hun havde større interesse for arbejdet. Sikrede oplyste selv, at hun ikke brød sig om stedet, men arbejdede så godt hun kunne inden for hendes fysiske muligheder.
• Sikrede deltog herefter i virksomhedsrevalidering i forretning i perioden fra den 1. januar 2001 til den 30. juni 2001. Arbejdstiden var på 26 timer og arbejdet bestod i at fylde varer op, prismærke, ekspedere i stofafdelingen og vejledning af kunder i forretningen.
• Efter arbejdsprøvningen modtog sikrede kontanthjælp og kom i et aktiveringsforløb i samme forretning fra 3. september 2001.
• Det fremgik af kommunens notat af 12. september 2001, at der var tænkt på flere tiltag med henblik på afklaring af sikredes erhvervsmæssige situation. Det er ikke oplyst, hvorfor disse tiltag aldrig blev gennemført. Det blev dog klarlagt, at sikrede var klar til at arbejde i forretning, men at hun selv vurderede, at hun maksimalt kunne arbejde 20 timer pr. uge.
• På den baggrund bevilgede kommunen fleksjob fra 1. marts 2002, som servicemedarbejder. Sikrede skulle deltage i opgaver med lettere rengøring og som medhjælper i køkkenet. Sikrede blev ansat med følgende skånebehov.
• En ugentlig arbejdstid på 20 timer (med løn for 37 timer)
• Varierende arbejdsstillinger
• Ingen tunge løft
• Pauser
• Arbejdsgiveren fik bevilget 2/3 tilskud af mindstelønnen på 15.778 kr. pr. måned.
• Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at sikredes sag skulle genoptages. Arbejdsskadestyrelsen begrundede afgørelsen med, at den tidligere afgørelse af 1. april 2003 led af en væsentlig mangel ved sagsbehandlingen, og at en ny vurdering måtte forventes at føre til et væsentlig ændret resultat.
• Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at sikrede havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne på 25 procent.
• Arbejdsskadestyrelsen afgjorde sagen på baggrund af følgende forhold:
• Sikrede var kommet i fleksjob på grund af ryggenerne.
• Sikrede kunne have tjent 238.000 kr. i dag, hvis hun ikke var kommet til skade.
• Sikrede kunne uden et fleksjob tjene 180.000 kr. pr. år.
• Sikrede var ufaglært.
• Sikrede ville kunne klare at arbejde 26 timer pr. uge.
• Skadens omfang medførte, at sikrede ikke kunne klare løftearbejde.
• Sikrede var 34 år.
• Forsikringsselskabet klagede over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
• Selskabet henviste til, at der ikke med sikkerhed var lovhjemmel til at genoptage sagen alene som følge af Højesterets dom af 22. december 2003.
• Sikrede klagede også over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
• Det blev bl.a. fremhævet, at indtægten, som sikrede kunne tjene, hvis hun ikke var henvist til fleksjob, var sat for højt. Arbejdsskadestyrelsen vurderer indtægten til 180.000 pr. år (inkl. ATP og pension), mens hun reelt kun kunne tjene 110.000 kr. ved ugentligt arbejde på 20 timer.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet om genoptagelse samt fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne i forbindelse med fleksjob.

Afgørelse