Ankestyrelsens principafgørelse U-20-03

Lovhenvisninger

• Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 32, stk. 2
• Sagsfremstilling 1:
• Sag 1 J.nr. 10006163-94 - om årsagssammenhæng. (Ugeskrift for Retsvæsen 2002 side 308H).
• Sikrede pådrog sig under sin ansættelse fra 1985 til 1987 hos V A/S en arbejdsskade i form af nedsat hørelse og øresusen (tinnitus). Sikrede skiftede i november 1987 ansættelse til socialarbejder - ikke som følge af arbejdsskaden, men for at prøve socialt arbejde. Lønnen her blev fastsat, under hensyn til, hvad han tidligere havde tjent hos V A/S. Under denne ansættelse konstateredes ret tidligt følger af den tidligere pådragne høreskade i form af øresusen. Denne lidelse har siden holdt sig uændret på begge ører.
• Sikrede fratrådte ved årsskiftet1990/91 på grund af manglende bevilling fra Socialministeriets udviklingsmidler. Han ville dog navnlig på grund af sin hørelidelse ikke have kunnet fortsætte, da arbejdspladsen var indrettet i en nedlagt forretning, hvor der bl.a. som følge af bygningsmaterialerne var et højt støjniveau. Han opgav trods tilbud herom fornyet ansættelse hos V A/S på grund af den megen støj i virksomheden.
• I den følgende tid søgte han forgæves et betydeligt antal stillinger som ufaglært. Han opnåede to kortvarige ansættelser i midlertidige stillinger, hvor man ved arbejdsanvisningen havde taget hensyn til hans hørelidelse. Den 26. november 1991 meddelte Ankestyrelsen, at sikredes arbejdsskade skønnedes at have medført varigt mén på 18%. Ankestyrelsen var enig med Arbejdsskadestyrelsen i, at sikredes erhvervsevne ikke skønnedes at være forringet med mindst 15%, hvorfor han ikke var berettiget til erhvervsevnetabserstatning.
• Fra den 10. august 1992 til den 31. august 1996 gennemførte sikrede et revalideringsforløb, der bestod af to teoretiske uddannelser, som han afsluttede med eksamen på normeret tid. Til den ene uddannelse var der knyttet en praktikdel. Straks efter afslutningen af sidste uddannelse opnåede sikrede ansættelse til normal løn og havde - bortset fra en arbejdsløshedsperiode på 4 måneder - haft fast arbejde.
• Den 6. oktober 1994 havde Ankestyrelsen stadfæstet en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen, som fastholdt, at sikredes erhvervsevne ikke skønnedes forringet med mindst 15%. Landsretten fandt under henvisning til at sikrede ikke havde antageliggjort, at den af Ankestyrelsen trufne afgørelse hvilede på et mangelfuldt eller urigtigt grundlag, og sikrede var ikke for Landsretten fremkommet med nye oplysninger, der kunne føre til, at Ankestyrelsens skøn måtte tilsidesættes. Som følge heraf blev Ankestyrelsens afgørelse, hvorefter sagsøgerens erhvervsevnetab ikke var 15% eller derover, tiltrådt. Sikrede var derfor heller ikke berettiget til erstatning for tabt erhvervsevne i perioden, hvor han var under revalidering.

Afgørelse