Ankestyrelsens principafgørelse U-3-95

Lovhenvisninger

• Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lov nr. 390 af 20. maj 1992 - § 30, stk. 1

Afgørelse

Information

• Sagen drejede sig om betaling af tandbehandlingsudgifter til en 30-årig mand.
• Skadelidte pådrog sig i maj 1985 under arbejde på en maskinfabrik en tandskade, hvorved tanden +2 blev beskadiget.
• Efter arbejdsskaden blev tanden rodbehandlet og forsynet med en stiftforankret MK-krone, som blev betalt af forsikringsselskabet.
• Den behandlende tandlæge henledte i november 1985 forsikringsselskabets opmærksomhed på, at der muligvis om 8-10 år efter kronebehandlingen kunne blive tale om udskiftning med en 3-leddet bro.
• På skadelidtes vegne anmodede den behandlende tandlæge herefter i december 1994 om genoptagelse af sagen, da der var konstateret rodfraktur på tanden +2. Som følge heraf var roden blevet fjernet, og der var fremstillet en midlertidig skeprotese til erstatning af tanden +2.
• Den endelige behandling ville ifølge behandlende tandlæge bestå i fremstilling af enten en 3-leddet bro eller af et enkelttandsimplantat til erstatning af +2.
• Udgiften til den midlertidige behandling var opgjort til 2.226 kr., mens den endelige behandling skønnedes at beløbe sig til 20.000-22.000 kr.
• Arbejdsskadestyrelsens tandlægekonsulent vurderede på baggrund af behandlende tandlæges materiale, herunder røntgenbilleder, at det havde været muligt at fremstille en tilfredsstillende stiftforankret krone til tanden +2, da der var tale om en relativt lang og god rod, og tanden måtte anses for tilfredsstillende rodbehandlet i forbindelse med traumet i 1985.
• Ved kronefremstillingen var der imidlertid sket en skæv udboring af stiftforankringen, som med stor sandsynlighed havde medført parietal perforation (udboring gennem rodens overflade til parodontiet). En meget kort og ret tyk rodstift havde på grund af den skæve udboring svækket tanden kraftigt og havde medført de i 1994 opståede komplikationer på tanden.
• Arbejdsskadestyrelsen anerkendte tandskaden efter loven om arbejdsskadeforsikring og traf samtidig afgørelse om, at udgifterne til akut tandbehandling i december 1994 på 2.226 kr. samt brobehandlingen på 20.000-22.000 kr. skulle afholdes af forsikringsselskabet. Arbejdsskadestyrelsen anmodede samtidig forsikringsselskabet om at søge beløbene dækket af den behandlende tandlæges patientforsikring.
• Forsikringsselskabet anførte bl.a. i klagen, at selskabet var enigt i, at skadelidte skulle holdes skadesløs. Forsikringsselskabet fandt det imidlertid urimeligt, at selskabet skulle søge dækning for behandlingen hos tandlægens patientforsikring, da denne behandling var selskabet uvedkommende.
• Efter forsikringsselskabets opfattelse måtte betalingen for den endelige behandling være en sag mellem tandlægen selv og patientforsikringen, og ikke mellem forsikringsselskabet og patientforsikringen.
• Under behandlingen af sagen modtog Ankestyrelsen en supplerende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen anførte bl.a., at baggrunden for henvisningen til patientforsikringen havde været, at det ikke på de foreliggende oplysninger ville kunne udelukkes, at der var sket en fejlbehandling af hændelig art i form af parietal perforation i forbindelse med udboring af rodstiften. Arbejdsskadestyrelsen henviste endvidere til, at allerede i 1985 var en senere udskiftning med en 3-leddet bro på tale.