Ankestyrelsens principafgørelse U-20-87

Lovhenvisninger

• Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 - § 9, stk. 1

Afgørelse

Information

• Sikringsstyrelsen traf afgørelse om, at M's død ikke kunne begrunde krav i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven. Ankestyrelsen stadfæstede denne afgørelse, og enken H anlagde derefter sag mod Ankestyrelsen ved Østre Landsret.
• Sagsøgeren - H - har påstået sagsøgte - Den Sociale Ankestyrelse - tilpligtet at anerkende, at den ulykke, hvorved M kom til skade den 19. januar 1983 og på baggrund af hvilken han afgik ved døden den 22. januar 1983, er omfattet af loven om arbejdsskadeforsikring § 9, pkt. 1.
• Sagsøgte har påstået frifindelse.
• Afdøde M havde i ca. 10 år været ansat som ufaglært i et murer- og entreprenørfirma, der har kontor og stilleplads på Storegade i A-købing. M, der boede i K-by ca. 10 km uden for A-købing, var på uheldstidspunktet beskæftiget ved et byggeri "Parken", der er beliggende ca. 500 m fra entreprenørselskabets plads på Storegade. Den 19. januar 1983 var M kørt til arbejdet sammen med HG, der ligeledes bor i K-by, og som på det pågældende tidspunkt også var beskæftiget på "Parken". Ved arbejdstids ophør kl. 16. kørte M sammen med HG til entreprenørselskabets kontor på Storegade, hvor HG skulle deltage i et møde med ledelsen, inden de sammen kunne køre hjem til K-by. Efter ca. en time at have
• ventet i HG's bil, der var parkeret ved kontoret, gik M til selskabets værkstedsbygning, der er beliggende på stillepladsen 50-60 m nord for kontoret. Der er adgang til værkstedsbygningen gennem to porte, der fører ind til en smørehal. Adskilt fra denne i den anden ende i bygningen ligger et værksted. M gik gennem smørehallen ind på værkstedet, hvor han talte med HE. Da M forlod værkstedet for at gå ud gennem smørehallen, faldt han ned i en ca. 1,5 m dyb smøregrav, hvor der stod ca. 10 cm vand. Ved faldet væltede en spand med spildolie, der blandedes op med vandet. HE, der fra værkstedet havde hørt ulykkestilfældet, kom meget hurtigt til stede. Han fandt M liggende på maven i smøregraven og bjærgede han straks op. M blev af Falck/Zonen bragt til A-købing sygehus, hvor han afgik ved døden den 22. januar 1983 som følge af en lungebetændelse efter indsugning i luftvejene af olieholdigt vand.
• Entreprenørselskabet, der den 20. januar 1983 havde anmeldt ulykkestilfældet til sit forsikringsselskab, meddelte den 25. januar 1983 selskabet, at M opholdt sig på pladsen på det pågældende tidspunkt ca. kl. 17 på selskabets opfordring. Da HG skulle deltage i et møde efter kl. 16, og da HG og M kørte i samme bil mellem hjem og arbejdsplads, havde selskabet anmodet M om at vente på HG, da selskabet "ellers skulle have sørget for transport af ham".
• Den 11. april 1983 meddelte Sikringsstyrelsen sagsøgeren, at hendes ægtefælles død ikke kunne begrunde krav i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven, da ulykkestilfældet ikke skyldtes hans arbejde eller de forhold, hvorunder arbejdet foregik, men indtraf efter arbejdstid. Denne afgørelse blev af M's fagforening for sagsøgeren indbragt for Den Sociale Ankestyrelse, som den 17. maj 1984 stadfæstede Sikringsstyrelsens afgørelse.
• Der er under domsforhandlingen afgivet vidneforklaring af direktør i entreprenørselskabet, SJ, kranfører HG og smedesvend HE.
• SJ har forklaret, at selskabet har hovedkontor på Storegade, hvor der også er værksted og garager til maskiner m.v. På Storegade er beskæftiget kontorpersonale samt en smed på værkstedet. Storegade er desuden fast tilholdssted for maskinførere og chauffører, det vil sige at de møder og afslutter deres arbejde på Storegade. Da ansatte i øvrigt tager i almindelighed direkte fra deres bopæl til den byggeplads, hvor de for tiden er beskæftiget, således at de ikke i almindelighed har ærinde på Storegade, ej heller når de afleverer ugesedler eller modtager løn. Den 19. januar 1983 var M og HG begge beskæftiget på "Parken". Kort før kl. 16 var HG blevet bedt om at komme til møde på Storegade, hvortil HG havde sagt, at han dårlig kunne komme, fordi han skulle have M med i bilen hjem til K-by. HG fik besked på at tage M med derned. Så måtte han vente. Mødet ville blive kortvarigt.
• M kunne frit være gået, og der er ikke udbetalt ham løn for tiden efter kl. 16. Dette skyldes, at løn er udbetalt på grundlag af en ugeseddel udfyldt af akkordholderen på arbejdspladsen. Hvis M selv havde været i stand til at skrive tiden efter kl. 16 på som overarbejde, ville man have betalt ham. Når selskabet anmoder en medarbejder om overarbejde, og denne kører for en anden, har selskabet altid sørget for den pågældendes hjemtransport. Vidnet kører selv medarbejdere hjem en 5-10 gange årligt. Selskabet har ikke nogen almindelig regel om betaling for transporttid.
• HG har forklaret, at han har været tillidsmand i ca. 10 år. Han og M skiftedes til at køre fra deres bopæl i K-by til A-købing, og så vidt det kunne lade sig gøre også fra A-købing og hjem. Man fik ikke transporttilskud. Hvis man skulle arbejde over, sørgede selskabet for hjemtransport, idet formanden eller en fra ledelsen kørte den pågældende hjem. Man fik ikke betaling for hjemtransporten, men man rundede af og til timerne lidt op. Den 19. januar 1983 blev han ca. kl. 15.55 anmodet om at deltage i et møde på kontoret efter arbejdstids ophør kl. 16. Vidnet svarede, at dette kunne han ikke så godt, idet han havde M med i bilen. Vidnet blev bedt om at tage M med og vente det kvarter, som mødet skulle vare. De kørte sammen til Storegade, hvor vidnet ca. kl. 16.05 skulle deltage i et møde. M blev
• siddende i bilen for at vente på vidnet. Da mødet var færdigt ca. kl. 16.45-16.50 gik vidnet ud til bilen, men M var ikke ved bilen. I samme øjeblik kom smed HE løbende fra værkstedet og sagde, at M var faldet i smøregraven. Vidnet, der er timelønnet, har ikke selv fået udbetalt løn for overarbejde for tiden efter kl. 16 den pågældende dag. Han opfattede ventetiden som overarbejde for M. Der var på pladsen en folkestue i en selvstændig bygning.
• HE har forklaret, at han arbejdede som smedesvend i værkstedet. Den 19. januar 1983 kom M ind på værkstedet ca. kl. 16.40-16.45. M, der tidligere af og til havde været på værkstedet og i smørehallen sagde, at han ventede på HG og bad om en tændstik til sin pibe. M bad også vidnet om at skifte håndtag på en trillebør og reparere en blandemaskine på arbejdspladsen i "Parken". Normalt er det formanden, der bestiller reparationer, men M havde to-tre gange i løbet af et år bestilt mindre reparationsarbejder. M og vidnet talte sammen i i hvert fald 5 minutter, måske 10 minutter, da M gennem vinduet så HG og en anden medarbejder komme ud fra kontoret og gå hen til HG's bil. M gik ud fra værkstedet gennem smørehallen, hvor der inden for den ene port ligger en smøregrav, således at man skulle gå langs med smørehallens væg for at komme fra værkstedet til porten. Afstanden mellem smøregrav og væg er ca. 2 § meter, og smøregraven ligger ca. § meter til siden for den naturlige gangbane gennem rummet. Pludselig hørte han et "brag" fra smørehallen. Han skyndte sig derud. Der var ikke tændt lys i smørehallen, men han så M ligge på maven i smøregraven.
• Sagsøgeren har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at ulykkestilfældet indtraf i arbejdstiden. Afdøde var af sin arbejdsgiver blevet beordret til at vente på arbejdspladsen, indtil han kunne køre hjem sammen med HG. M kunne have gjort krav på overarbejdsbetaling eller i overensstemmelse med entreprenørselskabets sædvanlige kutyme hjemtransport. M har intet ekstraordinært foretaget sig, mens han ventede. Han var fortrolig med pladsen og gik til værkstedet bl.a. for at bestille nogle reparationsarbejder.
• Sagsøgte har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at arbejdstiden ophørte kl. 16. Ulykkestilfældet er derfor indtruffet udenfor arbejdstiden. Afdøde M havde i almindelighed intet ærinde på pladsen ved firmaets kontor, og eventuel bestilling af reparationsarbejder var formandens opgave. Han blev ikke af arbejdsgiveren beordret til at arbejde på pladsen. Når han ventede der, var det kun i hans egen interesse, idet han skulle køre hjem med HG. Det var ikke en naturlig følge af ventesituationen, at han gik ind i værkstedet. Der er ikke rejst krav om overarbejdsbetaling fra afdøde M, lige så lidt som HG har fået udbetalt overarbejdsbetaling for tiden efter kl. 16 den pågældende dag. Der er ikke tale om, at M udførte arbejde for arbejdsgiveren, og ulykkestilfældet skyldtes ikke arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår.
• Efter den stedfundne bevisførelse må retten lægge til grund, at M's arbejdstid ophørte kl. 16, og at M opholdt sig på pladsen på Storegade efter aftale med HG, alene med det formål at få kørelejlighed hjem. Også under hensyn til, at M først gik til værkstedsbygningen efter at have ventet i ca. tre kvarter, findes det ikke at kunne lægges til grund at formålet med hans ophold på pladsen og henvendelse i værkstedsbygningen, skulle være at afgive ordre på forskelligt reparationsarbejde. Ulykkestilfældet findes derfor ikke omfattet af arbejdsskadeforsikringslovens § 9, pkt. 1, hvorfor sagsøgte vil være at frifinde.