Ankestyrelsens principafgørelse U-2-02
Beskrivelse
Ankestyrelsen har behandlet 3 sager, som drejede sig om anerkendelse af karpaltunnelsyndrom. Formålet var at præcisere kriterierne længerevarende, kraftbetonet, håndledsbelastende arbejde, hvilket er nogle af betingelserne for anerkendelse af karpalt...
Journalnummer
J.nr.: 104862-00109468-00106137-00
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9, nr. 4, § 10, stk. 1, nr. 1, § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led og § 10, stk. 3
- Sagsfremstilling 1:
- Sag nr. 1 - j.nr. 109468-00
- Sagen vedrørte anerkendelse af et dobbeltsidigt karpaltunnelsyndrom hos en 51-årig kvinde.
- Kvinden havde været ansat på et slagteri i perioden 1992-2000.
- Fra 1992-94 havde hun udelukkende været beskæftiget med at rykke halve grisekroppe på plads på transportbånd.
- Fra 1994 til sommeren 1996, hvor hun ophørte med at arbejde, og fra februar 1997, hvor hun genoptog arbejdet, til ophør i 2000 havde hun en tredjedel af arbejdsdagen været beskæftiget med at rykke halve grisekroppe på plads på transportbånd. To tredjedele af arbejdsdagen havde hun været beskæftiget med at afskære grisehoveder. Hun havde dagligt roteret mellem funktionerne; 1 time og 40 minutter skar hun venstresidige hoveder af - pause - 1 time og 40 minutter skar hun højresidige hoveder af - pause - 1 time og 40 minutter rykkede hun grisekroppe på plads.
- Vedrørende på-plads-rykning af halve grisekroppe fremgik det, at en halv grisekrop vejede ca. 20 kg. Kvinden rykkede 1100 kroppe på plads i timen, svarende til håndtering af 28 tons i timen / 18,6 kroppe i minuttet, svarende til 460 kg i minuttet. Kroppene kom kørende på et transportbånd foran kvinden fra venstre mod højre. Afhængigt af hvordan kroppene lå på båndet holdt kvinden enten kroppene lidt tilbage med begge hænder eller skubbede dem lidt frem vejledt af en lyskegle. Der var maksimalt tale om at skubbe kroppene 5-10 cm. Kvinden brugte overvejende højre hånd, idet hun rykkede mest med højre hånd og styrede med venstre.
- Vedrørende afskæring af grisehoveder fremgik det, at der kom ca. 550 halve kroppe med hoveder i timen, svarende til 9,3 i minuttet. Et halvt grisehoved vejede ca. 11/2 kg. Kvinden brugte gennemsnitligt 3 snit til afskæring af et hoved. Det 1. snit indebar at skære genikken/halshvirvlen igennem. Det 2. snit indebar at skære det første snit dybere. Omkring 5-10% af hovederne var flækket skævt, hvilket indebar, at kvinden med venstre hånd måtte vride hovedet frem og tilbage/op og ned.
- Ved det 3. snit skar kvinden fra et maskinelt forskåret kæbesnit til nakkeenden. Det forskårne kæbesnit var "forkert" i 10-20% af tilfældene, hvilket også betød, at kvinden med venstre hånd måtte vride hovedet frem og tilbage, mens hun skar med højre hånd.
- Ved afskæringen af hoveder var det således venstre hånd, der gjorde det hårde arbejde, fordi hovedet i nogle tilfælde skulle vrides frem og tilbage/op og ned med venstre hånd. Højre hånd holdt kniven og lavede snittene, hvilket ikke var særligt belastende for højre håndled. Hvis hovederne ikke var flækket skævt, eller hvis kæbesnittet ikke var meget forkert, indebar arbejdet, at kvinden med venstre hånd trykkede hovedet nedad, samtidig med at hun vred hovedet lidt frem og tilbage uden dog at lægge kræfter i.
- Når et hoved var skåret af, skubbede kvinden det med venstre hånd over på et andet bånd.
- I begyndelsen af 1999 blev hastigheden på transportbåndet nedsat, svarende til et lavere antal kroppe og hoveder i timen. Til gengæld skulle kvinden nu næsten dagligt i forbindelse med på-plads-rykning af grisekroppe samtidig skære snitter af. I forbindelse med afskæring af hoveder skulle hun nu samtidig skære øret af. Dette indebar ifølge kvinden, at hun efter at have afskåret grisehovedet vendte det i luften med venstre hånd for at komme til øret. Ifølge arbejdsgiveren blev hovedet vendt ved at tage fat om trynen.
- Ved al skærearbejdet havde kvinden en plastikmanchet på venstre underarm. Manchetten var meget generende for hende, især ved vending af hoveder i luften.
- Om kvindens helbredsforhold fremgik det, at hun udviklede højresidigt karpaltunnelsyndrom i slutningen af 1998. I begyndelsen af 1999 udviklede hun venstresidigt karpaltunnelsyndrom.
- Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke, at der var tale om en lidelse, som var omfattet af loven.
- Sagen blev afgjort efter den dagældende arbejdsskadeforsikringslov.
Afgørelse
Ankestyrelsen fandt ikke, at kvindens højresidige karpaltunnelsyndrom kunne anerkendes som erhvervssygdom efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med § 2, bilag 1, gruppe E, pkt. 12, i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme, og § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led, jf. stk. 3.
Sagen blev derimod hjemvist til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling og afgørelse med henblik på stillingtagen til eventuel anerkendelse af kvindens lidelse efter lovens § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led, jf. stk. 3, efter forelæggelse af sagen for Erhvervssygdomsudvalget.
Begrundelsen for afgørelsen var, at kvindens højresidige karpaltunnelsyndrom ikke var opstået efter kraftbetonet, håndledsbelastende arbejde, hvilket bl.a. er en betingelse for anerkendelse efter ovennævnte fortegnelse.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at kvinden i perioden 1989-98 udelukkende havde været beskæftiget med pyntning af islagkager. Arbejdet indebar at sætte en islagkage på en drejeskive som stod på et bord i 80 cm's højde, at fylde en sprøjtepose med 11/2 liter is i softice-konsistens, at sprøjte is på islagkagen og til sidst at lægge chokoladeting på. Kvinden håndterede typisk 300-325 islagkager på en arbejdsdag. Ankestyrelsen lagde til grund, at hun brugte størstedelen af tiden pr. islagkage på at sprøjte is på kagen. De sidste måneder af ansættelsen var hun udelukkende beskæftiget med funktionen med at sprøjte is på.
Selve påsprøjtningen foregik med højre hånd ved at kvinden krammede omkring posen, så den lå inde i håndfladen, og herefter trykkede hun isen ud. Med venstre hånd drejede hun skiven, som isen stod på, og samtidig pyntede hun således islagkagens sider og top, hvilket indebar gentagne op-ned bevægelser i højre håndled.
Ankestyrelsen fandt ikke, at arbejdet med pyntning af islagkager var kraftbetonet, håndledsbelastende i erhvervssygdomsbekendtgørelsens forstand. Der blev herved lagt vægt på, at det næppe havde krævet betydelig kraftanvendelse at trykke isen ud af posen. Desuden havde arbejdet ikke indebåret egentlige vridebevægelser/rotationer i højre håndled, idet der var tale om op-ned bevægelser, og der var ikke arbejdet mod modstand.
Begrundelsen for, at kvindens lidelse ikke kunne anerkendes efter § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led, var, at der efter Ankestyrelsens vurdering ikke var lægevidenskabelig dokumentation for sammenhæng mellem kvindens type lidelse (karpaltunnelsyndrom) og de arbejdsmæssige påvirkninger, som hun havde været udsat for.
Ankestyrelsen fandt derfor efter de foreliggende oplysninger om arbejdets art og om lidelsens karakter ikke tilstrækkeligt grundlag for at anmode Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget efter lovens § 10, stk. 3, med henblik på mulig anerkendelse efter § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led.
Ankestyrelsen tiltrådte således disse dele af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
Begrundelsen for afgørelsen var endelig, at kvindens sag efter Ankestyrelsens vurdering burde have været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget efter lovens § 10, stk. 3, med henblik på eventuel anerkendelse efter § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at kvinden i 8-9 år havde arbejdet med pyntning af islagkager, hvilket indebar 8-9.000 bøje-strækkebevægelser i højre håndled dagligt. Der havde således været tale om højrepetitivt håndledsarbejde, som efter den lægelige erfaring i sig selv kunne være en risikofaktor for udvikling af karpaltunnelsyndrom. Hertil kom, at det havde krævet en vis anvendelse af kraft at trykke isen ud af sprøjteposen.
Ankestyrelsen anmodede derfor Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge kvindens sag for Erhvervssygdomsudvalget, da en forelæggelse i dette tilfælde ikke kunne anses for at være udsigtsløs.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
I en sag om erhvervsevnetabserstatning på grund af en lettere hjerne skade som følge af udsættelse for opløsningsmidler har Højesteret fastslået, at Ankestyrelsen ved sin vurdering af størrelsen af tab af erhvervsevne efter arbejdsskadeforsikringslov...
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen har behandlet en sag om anerkendelse af en anmeldt nakkehvirvellidelse som erhvervssygdom efter reglerne i lovens § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led, om anerkendelse af sygdomme uden for erhvervssygdomsfortegnelsens område. I den konkret...
Udgivet: 2013-07-10
Forsøgspersoner er raske personer, der deltager i afprøvning af nye lægemidler. Disse personer er omfattet af personkredsen i arbejdsskadeloven. Forsøgspatienter er syge personer, der deltager i afprøvning af nye lægemidler som led i behandling af de...