Ankestyrelsens principafgørelse U-12-06
Beskrivelse
Tilskadekomne pådrog sig en dropfod under hospitalsbehandling af en ryglidelse. Ryglidelsen var anerkendt som en arbejdsskade, og der var årsagssammenhæng mellem dropfoden og behandlingen af arbejdsskaden. Patientforsikringen havde anerkendt, at den ...
Journalnummer
J.nr.: 1004499-06
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 18, stk. 1 og § 18, stk. 2
Afgørelse
Ankestyrelsen var enig med Arbejdsskadestyrelsen i, at det samlede mén for ryglidelsen og dropfoden skulle fastsættes til 30 %.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen af, om arbejdsskadesikringen gik forud for patientforsikringen, vægt på, at arbejdsskadesikringen ikke var omfattet af § 7 i patientforsikringsloven, idet dækning efter arbejdsskadesikringsloven ikke forudsatte, at nogen kunne gøres erstatningsansvarlig for skaden. Arbejdsskadesikringsordningen var derfor ikke omfattet af patientforsikringslovens § 7. Der var efter arbejdsskadesikringen ikke tale om et almindeligt erstatningsansvar, og spørgsmålet om forrang blev derfor afgjort efter reglerne om udmåling af erstatning. Hertil kom, at arbejdsskadesikringens dækning generelt gik forud for det erstatningsansvar, der i øvrigt var gældende vedrørende personskadeerstatning, hvilket bl.a. fremgik af arbejdsskadesikringslovens § 59.
Det betød, at den pådragne og indirekte skade i form af en dropfod var omfattet af reglerne i arbejdsskadesikringen, og at der blev ydet erstatning herfor efter reglerne i arbejdsskadesikringen, som angivet ovenfor.
Information
- Sikrede pådrog sig en ryglidelse, som blev anerkendt som en arbejdsskade. Under behandling af ryglidelsen blev sikrede påført en lidelse i form af en dropfod. Der var tale om en lægefejl, og patientforsikringen havde anerkendt, at den pådragne dropfod var omfattet af patientforsikringen.
- Arbejdsskadestyrelsen havde fastsat følgerne af skaden svarende til en placering i méntabellens afsnit B. 1.3.6 (svære, daglige rygsmerter, eventuelt med udstrålende bensmerter, med svær bevægeindskrækning (20 %)) og D. 2.10.4.2 (Nervus peroneus. Total lammelse med følelsesløshed (15 %)).
- Fastsættelse af méngraden efter punkterne B. 1.3.6 og D. 2.10.4.2 indebar, at visse følger, herunder udstrålende føleforstyrrelser erstattedes efter begge punkter. Det betød at Arbejdsskadestyrelsen havde foretaget en skønsmæssig fastsættelse af méngraden med udgangspunkt i de nævnte punkter i méntabellen og herefter fastsat méngraden til 30 %.
- Fastsættelsen af méngraden blev indbragt for Ankestyrelsen.
- Forholdet mellem arbejdsskadesikringsloven og patientforsikringsloven blev sendt til Arbejdsskadestyrelsen til udtalelse, som inden afgivelse af en udtalelse til Ankestyrelsen havde sendt spørgsmålet til høring i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Arbejdsskadestyrelsen udtalte herefter bl.a., at Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 10. januar 2006 havde udtalt, at dækning efter arbejdsskadesikringen gik forud for dækning efter patientforsikringen. Ministeriet lagde vægt på, at arbejdsskadesikringssystemet var et selvstændigt erstatningssystem, der dækkede forud for al anden erstatning, herunder også erstatning efter patientforsikringsloven. Der henvistes til arbejdsskadesikringslovens § 77. Ministeriet anførte desuden, at arbejdsskadesikringsordningen ikke var omfattet af patientforsikringslovens § 7. Indenrigs- og Sundhedsministeriet mente ikke, at U. 2002.1513H ændrede ved denne vurdering.
- Arbejdsskadestyrelsen var enig i ministeriets bemærkninger. Styrelsen kunne supplerende bemærke, at U. 2002.1513H (hvor erstatningsansvarsloven gik forud for patientforsikringen) alene regulerede forholdet mellem en lovpligtig objektiv ansvarsforsikring og patientforsikringsloven. Ifølge patientforsikringslovens § 7 kunne erstatningskrav ikke rejses mod nogen, der måtte have pådraget sig erstatningsansvar for skaden, hvis patienten eller dennes efterladte havde fået eller havde krav på erstatning i henhold til loven.
- Dækning efter arbejdsskadesikringsloven forudsatte ikke, at nogen kunne gøres erstatningsansvarlig for skaden. Arbejdsskadesikringsordningen var derfor ikke omfattet af patientforsikringslovens § 7, og Højesterets bemærkninger i U. 2002.1513H kunne således ikke anvendes analogt på arbejdsskadesikringen.
- Henset til ovenstående bemærkninger, ville Arbejdsskadestyrelsen fastholde nuværende praksis, hvorefter arbejdsskadesikringen også erstattede følgerne af en patientskade, der indtrådte i forbindelse med sygebehandling af en anerkendt arbejdsskade.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om arbejdsskadesikringen gik forud for patientforsikringen.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet to sager til afklaring af kravene til anerkendelse af knæsygdomme efter fortegnelsens punkt D. 1. og D. 3. , herunder om oplysningsgrundlaget var tilstrækkeligt til at træffe afgørelse for personer beskæ...
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen har anerkendt, at skulderlidelsen rotator cuff-syndrom hos en kvinde, der arbejdede med samling af vinduesrammer, var en erhvervssygdom. Sagen blev behandlet principielt til belysning af, hvilke betingelser, der skulle være opfyldt for ...
Udgivet: 2013-07-10
Der skulle ikke foretages fradragfor godtgørelse for varigt mén for gener, som efterfølgende var forsvundet,ved fastsættelse af méngodtgørelsefor skade påen andenlegemsdel....