Ankestyrelsens principafgørelse U-14-08

GældendeÅr: 2008Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

Ankestyrelsen har anerkendt, at skulderlidelsen rotator cuff-syndrom hos en kvinde, der arbejdede med samling af vinduesrammer, var en erhvervssygdom. Sagen blev behandlet principielt til belysning af, hvilke betingelser, der skulle være opfyldt for ...

Journalnummer

J.nr.: 1206939-06

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 5 og § 7

Afgørelse

Ankestyrelsen ændrede arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Ankestyrelsen fandt, at der var påvist et rotator cuff-syndrom, og at sygdommen kunne anerkendes som en erhvervssygdom efter gruppe C, punkt. 5.1 i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme. Arbejdsskadestyrelsen havde givet afslag på at anerkende skulderlidelsen som en erhvervssygdom.

Begrundelsen for Ankestyrelsens afgørelse var, at der var tale om repetitivt arbejde med samling af op til én vinduesramme pr. minut med fire samlinger og vendinger i hver fremstilling. Arbejdet var kraftfuldt og akavet, idet der blev løftet op til 15 kg med armene eleveret 90 grader, ligesom det i forbindelse med indsømningen af de øverste søm var nødvendigt at arbejde med armene eleveret til 90 grader. Rammerne var på grund af deres størrelse vanskelige at håndtere.

Ankestyrelsen lagde navnlig vægt på, at det var kraftfuldt, akavet og belastende for skuldrene at anvende en trykluftsdrevet sømpistol med rekyl, der ikke var ophængt samtidigt med, at armene var løftet til skulderhøjde.

Endelig lagde Ankestyrelsen vægt på, at der var tidsmæssigt sammenhæng mellem den arbejdsmæssige belastning og symptomdebuten.

Information

  • Sagen omhandlede anerkendelse af rotator cuff-syndrom hos en kvindelig specialarbejder.
  • Fra begyndelsen af 2004 var tilskadekomne beskæftiget ved "rammesamlelinien". Ved denne linie blev sider og bundstykker samlet til færdige vinduesrammer. Tilskadekomne samlede forlimet karmtræ, hvilket foregik ved et bord. Først blev sidestykkerne sat på bundkarmen, derefter blev rammen vendt om, og det andet bundstykke blev sat på. Ved samling blev rammen løftet og banket ned i bordet, for at samlingen kunne falde på plads. Den samlede ramme blev herefter løftet over i en rammepresser, hvis bundniveau var omkring hoftehøjde. Den samlede ramme vejede 10-15 kg og blev løftet med armene eleveret til 90 grader. Der blev håndteret mellem 200-400 vinduesrammer på en arbejdsdag. Rammerne målte op til 180 x 180 cm.
  • Når en ramme var presset færdig i rammepresseren, skulle rammen sømmes i alle fire hjørner. Dette forgik med en trykluftsdrevet sømpistol med en vægt på omkring 11/2 kg, som ikke var ophængt, men lå på bordet. Indsømningen af de øverste søm foregik med armene eleveret over skulderniveau. Tilskadekomne anvendte højre arm. Den færdige ramme blev herefter løftet over på et andet bord til videre forarbejdning.
  • Efter 4-6 måneder ved "rammesamlelinien" fik tilskadekomne tiltagende højresidige skuldersmerter, og omkring jul 2004 blev hun flyttet til anden, mindre belastende funktion.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om skulderbevægelserne kunne betegnes som kraftfulde og repetitive, og om arbejdet eller dele af det kunne betegnes som akavet.

Metadata

Retsområder

Arbejdsskadeloven

Nøgleord

AkavetErhvervssygdomKraftfuldtSkulderbelastende arbejdeRotator cuff syndromRepetitivt

Paragraffer

§ 5§ 7

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 75-09

Udgivet: 2013-07-10

Posttraumatisk belastningsreaktion anerkendt som erhvervssygdom inden for erhvervssygdomsfortegnelsen. Diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion kom på erhvervssygdomsfortegnelsen i 2005. Sygdommen er både på den nye fortegnelse, der omfatter erhv...

Ankestyrelsens principafgørelse 46-15

Udgivet: 2015-08-28

En vaccination er at sidestille med en hændelse. I henhold til ulykkesbegrebet i lov om arbejdsskadesikring er en hændelse kendetegnet ved, at der skal være forekommet en pludselig aktivitet. For at en skade efter en vaccination kan anerkendes som en...

Ankestyrelsens principafgørelse U-4-08

Udgivet: 2013-07-11

Ankestyrelsen har i principielle møder behandlet 2 sager til belysning af Ankestyrelsens praksis i forhold til at prøve dele af en samlet afgørelse, som der ikke er klaget over. I en dom af 29. september 2006 fastslog Højesteret, at Ankestyrelsen ikk...