Ankestyrelsens principafgørelse U-10-88
Beskrivelse
En læge, der pådrog sig eksem og som følge heraf måtte opgive at uddanne sig til speciallæge i kirurgi, fandtes ikke berettiget til erhvervsevnetabserstatning. Der blev lagt vægt på, at han endnu ikke havde opnået den for speciallægeuddannelsen oblig...
Journalnummer
J.nr.: 11790-87
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 - § 27 og § 28
Afgørelse
Erhvervsevnen skønnes ikke at være forringet med 15% eller derover som følge af arbejdsskaden. L kan derfor ikke få erstatning for tab af erhvervsevne.
Ankestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på det af Sikringsstyrelsen over for Ankestyrelsen anførte.
Arbejdsskaden skønnes ikke at have medført varigt mén på 5% eller derover. L kan derfor heller ikke få erstatning for varigt mén.
Afgørelsen findes at være i overensstemmelse med de retningslinier, der følges ved skader af denne art. Ankestyrelsen har ikke fundet omstændigheder, der kan begrunde en afvigelse herfra.
Ankestyrelsen tiltræder således i det hele Sikringsstyrelsens afgørelse med den af Sikringsstyrelsen over for Ankestyrelsen givne begrundelse.
Information
- En læge L pådrog sig under arbejdet som læge på en kirurgisk afdeling eksem på hænder og underarmene som følge af "kirurgisk" håndvask med diverse sæber.
- Lidelsen bevirkede, at L måtte opgive speciallægeuddannelsen i kirurgi.
- Sikringsstyrelsen gav afslag på erstatning for tab af erhvervsevne og varigt mén, da Sikringsstyrelsen fandt, at tabet af erhvervsevne var mindre end 15% og méngraden var mindre end 5%.
- Afgørelsen var indanket af L, som anførte, at han ikke længere havde nogen mulighed for at blive kirurg, hvilket han havde arbejdet hen imod i mere end 10 år.
- L anførte videre, at det var muligt for ham at satse på en slutstilling som praktiserende læge eller at opnå en slutstilling inden for hospitalsvæsenet i et ikke kirurgisk speciale.
- Med hensyn til spørgsmålet om varigt mén anførte L, at han fortsat havde næsten daglige gener i form af svie og specielt kløe.
- Sikringsstyrelsen anførte overfor Ankestyrelsen, at L endnu ikke havde opnået ansættelse i kirurgisk slutstilling (speciallægeuddannelsens fase II), som er obligatorisk for at kunne opnå en autorisation som speciallæge, og at en stor del af de læger, som søger disse stillinger, ikke opnår dem, og derfor ikke bliver speciallæger i kirurgi.
- Sikringsstyrelsen fandt imidlertid, at det væsentlige var, at yngre læger i alle specialer er ansat efter samme overenskomst og derfor får samme løn. Også overlæger i forskellige specialer får samme løn, og L's indtjening var således ikke blevet påvirket af lidelsen.
- Sikringsstyrelsen anførte endelig, at L manglede mindst 52 måneders ansættelse på forskellige kirurgiske afdelinger for at opnå speciallægeanerkendelse, hvorfor der ikke var tale om erhvervsskift.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-10
Sikredes erstatning for tab af erhvervsevne skulle have virkning fra tidspunktet, hvor sagenoprindeligt var blevet afvist ved en fejl. Det betød, at kapitaliseringsfaktoren til beregning af erstatningsbeløbet afhang af sikredes alder på tidspunktet f...
Udgivet: 2013-07-11
Sikrede havde opfyldt sin pligt til at medvirke til behandling i fornødent omfang, da hun havde ladet sig undersøge af en speciallæge på Arbejdsskadestyrelsens foranledning og havde deltaget i genoptræning af det beskadigede knæ. Sikrede var derfor b...
Udgivet: 2013-07-10
Højesteret har ved dom afsagt den 6. oktober 2009 fundet, at hele A’s erhvervsevnetab måtte anses for at være en følge af arbejdsskaden. Højesteret udtalte, at A’s betydelige overvægt (138 kg) ikke før arbejdsskaden havde medført en nedsættelse af he...