Ankestyrelsens principafgørelse 195-10

GældendeÅr: 2010Udgivet: 2013-07-10

Beskrivelse

Højesteret har ved dom afsagt den 6. oktober 2009 fundet, at hele A’s erhvervsevnetab måtte anses for at være en følge af arbejdsskaden. Højesteret udtalte, at A’s betydelige overvægt (138 kg) ikke før arbejdsskaden havde medført en nedsættelse af he...

Journalnummer

J.nr.: 1008443-06

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 13, § 22, § 28 og § 32

Afgørelse

Højesteret afsagde dom den 6. oktober 2009

Højesterets begrundelse og resultat

Som anført af Ankestyrelsen må det lægges til grund, at As betydelige overvægt ikke før arbejdsskaden den 25. november 2001 havde medført nedsættelse af hendes funktionsevne i arbejdet som social- og sundhedsassistent, og at der heller ikke er påvist følgelidelser til overvægten i tiden forud for arbejdsskaden. Efter bevisførelsen, herunder lægeerklæring af 3. oktober 2003, er der endvidere ikke holdepunkter for, at As overvægt uden arbejdsskaden under alle omstændigheder ville påvirke hendes erhvervsevne inden for en nærmere fremtid. Hele As erhvervsevnetab må derfor anses for at være en følge af arbejdsskaden, jf. også formodningsreglen i § 13 i den dagældende arbejdsskadesikringslov.

Retslægerådet har udtalt, at As betydelige overvægt er en væsentlig faktor i den manglende bedring over tiden. Der foreligger ikke oplysninger om, at der har været opstillet en behandlingsplan om vægttab med henblik på at begrænse følgerne af arbejdsskaden, og det er i øvrigt ikke sandsynliggjort, at A har haft mulighed for at tabe sig i et sådant omfang, at det kunne have ført til en begrænsning af følgerne. Højesteret finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at A har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at tabe sig, jf. herved lovens §§ 22 og 28.

A har herefter krav på at få erstattet sit samlede erhvervsevnetab som følge af skaden i venstre balde/hofte, herunder de øgede gener der måtte kunne tilskrives hendes overvægt.

Ankestyrelsens afgørelse af 2. juli 2004 må forstås således, at styrelsen har taget udgangspunkt i, at As samlede erhvervsevnetab er større end de 35 %, styrelsen har anset som en følge af arbejdsskaden. Da styrelsen imidlertid ikke har taget stilling til størrelsen af det samlede tab, og da der ikke er enighed herom mellem parterne, tager Højesteret Ankestyrelsens subsidiære påstand til følge og hjemviser sagen til fornyet administrativ behandling med henblik på fastsættelse af As samlede erhvervsevnetab.

Thi kendes for ret:

Sagen hjemvises til fornyet administrativ behandling med henblik på fastsættelse af As erhvervsevnetab.

Metadata

Retsområder

Arbejdsskadeloven

Nøgleord

HøjesteretBevisvurderingArbejdsskadeRetslægerådetHofteBækkenUlykkeTabsbegrænsningspligtSmertetilstandErstatning for tab af erhvervsevneOvervægt

Paragraffer

§ 13§ 22§ 28§ 32

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 128-09

Udgivet: 2013-07-10

Tilskud til aflønning af personlige hjælpere efter reglerne i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., skulle sidestilles med sociale ydelser. Dette resulterede i, at skadelidtes erhvervsevnetab skulle vurderes uafhængigt af dennes muligh...

Ankestyrelsens principafgørelse 110-13

Udgivet: 2013-12-11

Når det ikke er Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen, der har bedt om en lægeundersøgelse eller tilsvarende i en arbejdsskadesag, skal forsikringsselskabet kun betale udgiften hertil, hvis Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen finder oplysni...

Ankestyrelsens principafgørelse 195-10

Udgivet: 2013-07-10

Højesteret har ved dom afsagt den 6. oktober 2009 fundet, at hele A’s erhvervsevnetab måtte anses for at være en følge af arbejdsskaden. Højesteret udtalte, at A’s betydelige overvægt (138 kg) ikke før arbejdsskaden havde medført en nedsættelse af he...