Ankestyrelsens principafgørelse R-8-08

GældendeÅr: 2008Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

Kommunens krav om, at modtageren af sygedagpenge skulle modtage behandling for fortsat at kunne modtage sygedagpenge, var en afgørelse, som kunne påklages. Begrundelsen var, at kommunen havde fastsat, hvad der skulle være ret i dagpengemodtagerens sa...

Journalnummer

J.nr.: 2000333-08

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 - § 60, stk. 1

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at kommunens krav om, at modtageren af sygedagpenge skulle modtage behandling for fortsat at kunne modtage dagpenge, var en afgørelse, som kunne påklages.

Begrundelsen var, at kommunen havde fastsat, hvad der skulle være ret i hendes konkrete sag, og kommunen havde i den forbindelse truffet en ensidig og bindende tilkendegivelse om forhold, der havde væsentlig betydning for hende.

Hun havde derfor i det konkrete tilfælde krav på at få sin sag behandlet af klageinstansen, uanset at hun havde påbegyndt behandlingen for ikke at miste dagpengene.

Sagen blev derfor hjemvist til beskæftigelsesankenævnet, der skulle træffe ny afgørelse i sagen.

Information

  • En modtager af sygedagpenge havde været sygemeldt siden 19. marts 2007.
  • På baggrund af de lægelige oplysninger meddelte kommunen den 4. maj 2008, at hvis hun ikke påbegyndte medicinsk behandling, ville hendes dagpengeret ophøre samme dag i medfør af sygedagpengelovens § 21, stk. 1, nr. 1.
  • I brev af 2. juni 2008 meddelte dagpengemodtageren, at hun havde valgt at tage medicinsk behandling, men at hun oplevede problemer som følge af den, og at hun derfor klagede over afgørelsen.
  • Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse om, at det ikke kunne realitetsbehandle sagen.
  • Nævnet begrundede afgørelsen med, at det var en forudsætning for, at nævnet kunne behandle en klage, at kommunen havde truffet en afgørelse. Nævnet fandt, at kommunens krav om medicinsk behandling som betingelse for fortsat ret til dagpenge, ikke var en afgørelse. Der var alene tale om en processuel beslutning. Kommunen havde endnu ikke truffet afgørelse om at standse dagpengeudbetalingen. Hvis hun besluttede at ophøre med den medikamentelle behandling, og kommunen som følge heraf standsede dagpengeudbetalingen, kunne hun indbringe denne afgørelse for nævnet.
  • Dagpengemodtageren klagede over nævnets afgørelse.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om kommunens meddelelse om at standse dagpengene, hvis en modtager af sygedagpenge ikke indgik i medicinsk behandling, var en afgørelse, der skulle behandles af beskæftigelsesankenævnet.

Metadata

Retsområder

Retssikkerhedsloven

Nøgleord

Processuel beslutningKompetenceBehandlingSygedagpengeAfgørelse

Paragraffer

§ 60§ 21

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 41-17

Udgivet: 2017-07-01

Rådgivning og vejledning Kommunen har pligt til at give borgeren nødvendig rådgivning og vejledning. Rådgivning og vejledning er ydelser, som kommunen kan give enten alene eller sammen med anden form for hjælp. Borgeren kan klage til Ankestyrelsens B...

Ankestyrelsens principafgørelse S-3-06

Udgivet: 2013-07-11

Ankestyrelsen havde kompetence til at behandle klager over afgørelser om befordringsgodtgørelse efter sygesikringsloven, truffet af de sociale nævn. Ankestyrelsen var således 3. instans i sådanne sager og kunne optage sagerne til behandling, når Anke...

Ankestyrelsens principafgørelse R-13-01

Udgivet: 2013-07-11

En kommune traf afgørelse om standsning af refusion af dagpenge til en arbejdsgiver, da lønmodtageren ikke længere fandtes at være fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Afgørelsen overfor arbejdsgiveren var forsynet med klagevejledning. Lønmodtage...